Guide til efterisolering af loft og tag

Du vil med det samme opleve en større komfort, hvis du isolerer et koldt hus. Den ekstra isolering giver bedre indeklima uden træk, kulde og fugt – du får simpelthen en sundere og bedre bolig.

De kolde flader, som ofte skyld i kuldetræk langs vinduer, vægge og gulve, mindskes, og det bliver lettere at varme rummene op til en behagelig og konstant temperatur. Derudover vil risikoen for skimmelsvamp blive mindre, fordi fugt i luften ikke i samme grad vil kondensere, når temperaturen på den indvendige side af loft og væg stiger.

Gode råd ved efterisolering

Når der skal efterisoleres er det vigtigt at vælge den rigtige isoleringstykkelse. Energitjenesten anbefaler, at der om muligt anvendes 300 mm isolering på loft og i tagrum. Det er bedre at isolere lidt ekstra, når man er i gang, end at risikere at skulle efterisolere igen om nogle år. I forbindelse med renovering af taget, stiller bygningsreglementet krav om, at der efterisoleres så der er ca. 260 mm isolering (u-værdi på 0,15).

Loftet giver gode muligheder for at anvende både klassiske og alternative isoleringsmaterialer, fx mineraluld, papirgranulat, træfiber og plader af hørisolering. Vælg de isoleringsmaterialer med den mindste lambda-værdi, de isolerer bedst i forhold til tykkelsen.

Efterisolering af loftet er oplagt som gør det selv-projekt. Men det er vigtigt at udføre isoleringen både rigtigt og grundigt, for at sikre at isoleringen virker optimalt, og samtidig have styr på ventilation og dampspærre.

Isolering af tag og loft

Et vandret loft kan efterisoleres på to måder, enten ved at udlægge formstykker (plader, ruller eller måtter) eller ved indblæsning af løsfyld (granulat). Formstykker kræver præcis tilskæring, og skal udlægges i to lag med forskudte samlinger, for at undgå kuldebroer. Granulat har ikke denne ulempe, men skal til gengæld have en afgrænsning ved tagkanten.

Det er vigtigt at sikre tilstrækkelig ventilation af tagkonstruktionen ovenover isoleringen for at undgå fugt- og rådskader, og man bør, inden arbejdet påbegyndes, undersøge om der er en dampspærre nederst i konstruktionen. Isolering skal samtænkes med dampspærre eller evt. en såkaldt dampbremse.

Skråvægge kan efterisoleres mellem spærene. Her er det vigtigt, at sikre tilstrækkelig udluftning af tagkonstruktionen ved at have ca. 50 mm mellem lægterne og isoleringen. Alternativt kan skråvæggen isoleres indvendigt på den eksisterende loftsbeklædning. Her er det vigtigt, at have styr på, hvornår der skal påmonteres en ny dampspærre.

Skunkrum efterisoleres ved at isolere skunkgulv og skunkvægge. Er der varmerør i skunken, er det vigtigt, at de kommer på den varme side af isoleringen.

Det kan også lade sig gøre at efterisolere et fladt tag, men det er ikke et gør det selv-projekt. Normalt efterisoleres udvendigt i forbindelse med udskiftning af tagpap, o. lign. Alternativt kan der isoleres indvendigt. Her skal man være opmærksom på, at loftshøjden ikke må være lavere end 230 cm.

Besparelser ved efterisolering

Efterisolering af loft og tag er normalt en billig investering i forhold til den efterfølgende varmebesparelse.

Har man fx et hus, hvor 150 m2 loft skal efterisoleres, så de eksisterende 100 mm øges til i alt 300 mm isolering, vil besparelsen være 450 liter olie. Med en oliepris på 9 kr/l, bliver besparelsen på omkring 4.000 kr. om året.

Er det et gør det selv-projekt, vil udgiften til isoleringen være omkring 8.000 - 10.000 kr. Og investeringen vil derfor være tilbagebetalt på mindre end tre år.

Brug for yderligere information?

Energitjenesten hjælper dig gerne med specifik vejledning, hvis du har spørgsmål om isolering. Ring 70 333 777 eller se vores tema om efterisolering på www.energitjenesten.dk. Energitjenesten giver information og vejledning om energibesparelser og vedvarende energi. Ganske gratis.