Mos og bioklip

Men jeg er nu godt tilfreds med min plæne, så jeg klarer det nok.

Men der er en ting, som måske kunne blive en artikel værd: Jeg kan læse imellem linjerne, at det er i høj grad er et spørgsmål om at skabe lys og luft for græsset, men så slår det mig, at der findes tre »religioner« inden plæneklippere, almindelige, med græsopfang og "bio"-klip. Er der forskel på dette, rent mos-mæssigt?

Min plæneklipper holder nok en del år i endnu, så mig behøver du ikke svare, men måske andre kunne være interesseret.

Bjarne

Sådan, Bjarne: »Jeg er godt tilfreds med min plæne, så jeg klarer det nok!« That’s the Spirit. Når bare man får et godt resultat, gør det så noget, at man skal yde lidt for det.

Jeg er ikke tilhænger af bio-klip, men jeg indrømmer, at jeg har set fagfolk udtale sig til fordel for metoden. (Jeg kan ikke lige finde hvem og hvor, men set det har jeg).

Til uindviede: Bioklip er en indretning til rotorklippere, der gør, at det afklippede græs cirkulerer under skjoldet, indtil det er slået (rotorklippere klipper jo ikke) i meget små stykker, som så nemmere end de store stykker falder ned mellem græsstråene og rådner med tiden.

Min skepsis kommer af, at meget mos skyldes dette halvt forrådnede, afklippede græs mellem de endnu levende strå. Det kaldes filt, og det virker lige sådan. Det opsuger væde og næring, som ellers skulle være kommet græsset til gode. Og i dette lag gror mosset. Filten kan holde på væden længe lige som en svamp, så mosset kan gro en stor del af året og dermed får en fordel frem for græsset, som jo svækkes under sommertørken, som forlænges, fordi filten suger væden. Filten ligger som et tæppe mellem stråene og nedsætter luftens adgang til græssets rødder, hvorved græsset vækst svækkes yderligere.

I teorien vil afklippet fra bioklip rådne hurtigere, fordi det klippes i mindre stykker med en større overfalde ¬ – akkurat lige som fars bliver dårlig hurtigere end koteletter. Men de små stykker kan lave et endnu tættere tæppe, og de kan synke længere ned mellem de levende strå, så de bliver sværere at få op. Forudsat nogen overhovedet gider forsøge at få dem op og væk – det vil sige rive plænen efter klipning. Og det er nok det egentlige problem: Vi gider ikke – undtagen du, Bjarne.

Og det, der tiltaler de ugidelige ved bioklip, er måske, at de små stykker hurtigere synker ned. Ude af øje, ude af sind. Men de genopstår, gør de. Som mos.

Så hvis »den almindelige« metode er at klippe og lade ligge, går jeg ind for den med opsamler. Den tager vel ikke alt, men den tager meget.