Maling af skalstole
GØR DET SELV
Vi har købt nogle skalstole på loppemarked i en farve, som ikke passer til vores humør og indretning. Kan vi selv male/sprøjtemale (dåse) dem, eller skal vi til en professionel. Og hvordan finder vi frem til en sådan. Benene kan naturligvis afmonteres, så kun skallen er tilbage, når farveskiftet sker.
Venlig hilsen
MG, Århus
SVAR
Jeg skrev for nylig om autolakering og fik en mail fra et firma, der fortæller, at de har gode erfaringer med at farvelakere både møbelklassikere og lampeskærme. I kan se mere på www.flexcolour.dk eller ringe og høre mere på telefon: 5485 1646. Jeg har selv nogle Charles Eames skalstole på mit kontor og prøvede henholdsvis at male og sprøjtelakere dem i bunden som et forsøg. Det havde jeg ikke den store succes med; de har en glat overflade, og malingen løb, uanset om jeg sprøjtemalede eller brugte pensel.
Venlig hilsen
Helle Wibroe