Et hus for eftertiden

Allerede ved indgangen bliver man mindet om farverne. Havde det været et hvilket som helst andet hus, ville det have taget sig tilfældigt ud. Men her er den okkergule stribe langs de blå skodder langtfra tilfældigt valgt. Det er Finn Juhls farver. Et visitkort, som er lagt overalt i den funktionalistiske villa, vi står på dørtrinet til. Den verdenskendte møbelarkitekt Finn Juhls villa på Kratvænget 15 i Charlottenlund.

Villaen byggede Finn Juhl sammen med sin daværende hustru Inge-Marie Skaarups i 1942. Den ligger placeret i landlige omgivelser på en 1.700 kvm. stor grund, grænsende op til parken omkring Ordrupgaard. Og på torsdag åbnes den for publikum som museum - ikke blot over Finn Juhl, men over en periode i dansk design og arkitektur, som ude omkring i den store verden er blevet kendt som Danish Modern.

Finn Juhls fingeraftryk
Villaen er ikke desto mindre et skoleeksempel på, hvad Finn Juhl stod for som designer og arkitekt. Hans drøm var, at alt i huset skulle bære hans fingeraftryk, og sådan er det næsten også blevet. Kun for den, der åbner køkkenskabe og skuffer, afsløres det, at Finn Juhl aldrig kom til at designe kopper og glas, bestik eller tallerkener.

Til gengæld findes der i huset møbler, som ikke findes andre steder. Prototyper, som forblev enere, og sjældne møbler, som fungerer langt bedre som skulpturer, fordi den fabulerende arkitekt til tider overskred materialernes rækkevidde i sin jagt på formernes skønhed. En rundvisning i huset afslører Finn Juhl som kunstelsker og meget påvirket af den kunst, han omgav sig med. Farveholdningen, som Finn Juhl er så kendt for, kan spores tilbage til malerier på væggene af blandt andet Vilhelm Lundstrøm, Jean Deyrolle, Asger Jorn og Preben Hornung. Og skulpturer af Erik Thommesen, Henry Heerup, Astrid Noack og Sonja Ferlov Mancoba fuldender billedet af Finn Juhls samtidige inspirationskilder.

Husets inddeling
Huset består af to blokke, der ligger i en ret vinkel. I den ene ligger den store dagligstue og et mindre arbejdsværelse, og i den anden køkken, spisestue, værelser og badeværelse. De to blokke er samlet af en entré og en havestue, der åbner op ud mod haven.

»Et smukt eksempel på en moderne havebolig,« som huset bliver kaldt af Esben Hiort i bogen om Finn Juhl. Ikke fordi det ligner et havehus, men fordi haven indgår i hele arkitekturen som en del af huset og på gode dage kan inddrages som dagligstue. Så kan man sidde i læ på havebænken, som Finn Juhl tegnede til formålet.

Selv om hvert enkelt rum har sin egen tydelige funktion, er der altid kig fra det ene rum til det næste, når man går gennem huset, og fra alle vinkler er der kig ud til haven. Lofterne er malet svagt lysegule, og med lyset reflekterende udefra har de karakter af teltdug, som lyset skinner igennem. Huset er bygget af mursten, og facaden er pudset i en gråhvid nuance, som giver det en mat og blød effekt. Det fremstår herved lysende på baggrund af den kontrasterende mørke skovbeplantning.

Ideerne bag grundplanen
Finn Juhl tænkte i rum, dvs. han tænkte indefra og ud. Facaderne var sekundære og skulle udtrykke ideerne bag grundplanen, og der skulle være balance mellem vægge og vinduer. Og når man tænker huset ind i sin kontekst, krigsåret 1942, kan man virkelig se Finn Juhls fremsynede, excellente sans for, hvordan rummene skulle interagere med hinanden, og for hvordan lysindfaldene skulle fungere. Også interaktionen mellem husets rum og dets ydre omgivelser var af stor betydning. Krigen ligger dog gemt i huset, som de indbyggede mørklægningsgardiner, der er usynlige for øjet, hvis man ikke lige ved, hvad man skal kigge efter.

Haven blev designet og anlagt af landskabsarkitekt Troels Erstad. Nyanlagt er dog den sti, der fra på torsdag skal føre publikum fra Ordrupgaard over i landets nye museum over Danish Modern.

edith.rasmussen@jp.dk

Farverige detaljer
Om Finn Juhl
Finn Juhl var banebrydende inden for især møbeldesign, men tillige en værdsat arkitekt med sans for sammenspillet mellem møbler og rum.

Som designer var han med til at revolutionere dansk design. I 40'erne skabte han en række af de møbler, der skulle redefinere "Danish Design"-begrebet, og i 1950'erne slog han igennem i USA med indretningsprojektet i "The Trusteeship Chamber" i FN's hovedkvarter i New York. Finn Juhl var sammen med Arne Jacobsen og Poul Kjærholm med til at bane vejen for lanceringen af dansk design under betegnelsen Danish Modern i udlandet.

Finn Juhls møbler adskiller sig væsentligt fra den tids øvrige møbelarkitekters. Finn Juhl var stor kunstelsker og lod sig inspirere af den frie billedkunst og skulptur, hvilket tydeligt ses i hans organiske og skulpturelle møbler. Finn Juhl blev med sin fabulerende stil en ener og aldrig så værdsat herhjemme som for eksempel Hans Wegner. Med ægteskabet med den kendte og rige musikforlagsdirektør Hanne Wilhelm Hansen kom han ind i et celebert selskabsliv og distancerede sig fra sin gamle omgangskreds. Maleren Erik Thommesen, som Finn Juhl satte meget stor pris på, kaldte ham for eksempel en bourgeoiser. I 60'erne kom der da heller ikke noget revolutionerende fra Finn Juhls hånd, og på et tidspunkt måtte han indskrænke tegnestuen og flytte den hjem i villaen.

I udlandet havde man bedre øje for de smukke, organiske former, og hans møbler er i dag i særdeles høj kurs i Tyskland, USA og Japan. I Japan er man sågar ved at opføre en "Kratvænget 15" nummer to. En tro kopi af villaen i Charlottenlund.

Finn Juhl blev født i 1912 på Frederiksberg, og døde i Ordrup i 1989. Finn Juhl kaldte sig selv autodidakt, da han aldrig fik færdiggjort uddannelsen på Arkitektskolen, men i stedet kastede sig ud i arbejdet med det nye radiohus under arkitekt Wilhelm Lauritzen. I 1942 tegnede og byggede han sammen med sin daværende kone Inge-Marie Skaarups villaen på Kratvænget 15. Hans plan var, at alt i villaen skulle være udført efter eget design, lige fra bestik i skuffen til bænke i haven. Bestik kom han aldrig til at tegne, men ellers gik drømmen stort set i opfyldelse.