Smagen af Indien

Hvordan kom I på ideen til at lave en indisk kogebog?

Manu Sareen: Det hele begyndte i foråret 2007, da vi blev inviteret til at undervise på et indisk kokkekursus, som Claus Meyers Madhus på Nørrebro arrangerede.

Divya Das: Vi er jo ikke kokke, så vi var lidt små-nervøse i begyndelsen, særligt da vi opdagede, at kursisterne var kokke og køkkenchefer.

Manu Sareen: Der gik vi i kollektivt selvsving og måtte lige finde styrken i en Kobra-øl.

Divya Das: På det tidspunkt kendte vi ikke hinanden så godt, men vi havde hilst og snakket lidt i forskellige sammenhænge ude på Danmarks Radio.

Manu Sareen: Rent faktisk har vi også mødt hinanden sammen med vores forældre for mange år siden til et indisk arrangement i København - jeg var 21 år, og du var 11.

Divya Das: Madkurset blev heldigvis en succes, og da vi sent på aftenen sad tilbage med nogle af kursisterne, blev alle enige om, at vi simpelthen måtte skrive en indisk kogebog. En lettilgængelig kogebog, som beskriver vores yndlingsretter, som vi selv spiser derhjemme. Altså indisk på dansk.



Hvad betyder indisk mad på dansk?

Divya Das: Vi er jo danskere, så vi laver indisk mad i en dansk kontekst. Der er mange fordomme om, at indisk mad er meget stærkt og utrolig besværligt at lave. Men man behøver ikke bruge 70 krydderier for at lave en ret. Jeg aner heller ikke, hvor man kan få bukkehornsfrø, så derfor indgår de ikke i opskrifterne - man skal kunne købe ingredienserne i Føtex eller Iso (nu SuperBest, red.). Vi har også forsøgt at ”oversætte” nogle af retterne, så mangoerne i mangochutney kan erstattes af æbler.

Manu Sareen: Der kan være stor forskel på den mad, man laver i indiske hjem, og den, man får på mange indiske restauranter i Danmark, hvor retterne desværre ofte flyder i alt for meget fedt og olie.



Hvor stammer jeres interesse for madlavning?

Divya Das: Min far og mor er begge enormt begejstrede for at lave mad, og mad fylder generelt meget i den indiske kultur. Når man er sammen, laver man ikke andet end at spise og tale. Både Manus og min mor er typerne, der kan kigge ind i et tomt køleskab og i løbet af et kvarter diske op med den lækreste ret.

Manu Sareen: Det første, man bliver spurgt om, når man besøger indere, er: »Er du sulten?« og min mor kommer stadig med mad under armen, når hun besøger os, og giver mig mad med, når jeg tager hjem fra dem. Og jeg er altså 41 år. Jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 20 år, og fra da af begyndte jeg at købe Alt for Damerne og fulgte opskrifterne slavisk. Jeg har altid selv lavet meget mad.



Hvad fascinerer jer ved det indiske køkken?

Divya Das: At det er så mangfoldigt. Vi kommer fra to helt forskellige madtraditioner. Manu er fra Nordindien, hvor maden er tung og oftest kødbaseret. I Sydindien, hvor jeg kommer fra, er retterne i højere grad baseret på grøntsager.

Manu Sareen: Der er også noget mystisk og mytisk forbundet med det indiske køkken, som er fascinerende. De forskellige retter handler i høj grad om sundhed og om at skabe balance. De fleste ingredienser har et formål.

Divya Das: Gurkemeje skulle for eksempel have en desinficerende effekt og yoghurt og anis være godt for fordøjelsen. Det er derfor, man tit ser, at regningen på indiske restauranter kommer på en lille tallerken med rå eller kandiserede anisfrø. For os er indisk madtradition i det hele taget forbundet med en masse halvovertroiske historier, som det har været sjovt at dele. For eksempel at en mandel om dagen gør én klog.

Manu Sareen: Jeg har også altid lært, at drenge ikke må spise surt. Man aner ikke hvorfor, før man bliver stor og spørger, og det handler åbenbart om, at det skulle forringe sædkvaliteten. Inderne er altså lidt mærkelige.

Divya Das: Jeg har altid lært, at man skal drikke et glas mælk, efter man har spist mango. Det gør jeg stadig troligt.

Manu Sareen: Til gengæld må man ikke drikke mælk sammen med fisk - det skulle give hvide prikker på armene.



Hvilke ord falder jer ind, når I tænker på indisk mad?

Divya Das: Farver, dufte, krydderier, chili og sukker. Jeg er en værre sukkergris. Det er indere generelt. Det må ligge i generne. Men fordi indisk mad ofte er temmelig stærkt, skal der noget meget sødt til at slutte af.

Manu Sareen: Farver, smag, krydderier, wellness, sanser og sensitivitet. Kontakten med maden er enormt vigtig - man siger jo, »at spise indisk med kniv og gaffel er som at elske med gennem en tolk.« Det stemmer for mig.

Hvad har været det bedste ved at lave ”Vores indiske køkken”?

Divya Das: At processen har været så enormt hyggeligt. Jeg synes også, det var stort, da jeg i sidste uge så bogen første gang. Det var lidt som at få et barn. Da jeg viste den til min far, var han grædefærdig af stolthed. Han syntes, det var overvældende at se mange af min families gamle opskrifter på skrift og med billeder til.

Manu Sareen: Jeg kender ikke så mange andre indere, så det har været fedt at lære Divya at kende og få lov at dele vores minder og mange fælles referencer. Jeg har fået en ny ven.