Alt hvad du skal vide om at klippe hæk

Hvornår skal man klippe sin hæk?

”Almindelige hække” af bøg, avnbøg, liguster, tjørn og navr klippes normalt en gang om året, som regel i juni eller juli. Man skal ikke klippe, mens der er risiko for, at der stadig er fugleunger i reder i hækken.

Man bør også erindre, at hækplanterne lever af deres blade, som opfanger lyset. Planterne sætter så mange blade, som de har energi til, for at kunne udnytte mest muligt lys til vækst. Bøg og liguster skyder ofte nye skud med blade kort før sankthans, og hvis man klipper hækken kort efter, får planterne ingen glæde af de blade, de netop har brugt en masse energi på at folde ud.

Langhårede hække

Klipper man før sankthans, hvad mange traditionelt gør, især på landet, bliver de fleste hække temmelig langhårede, inden væksten stilner af om efteråret. Så kan man klippe den igen – blot en studsning – hen på sommeren – eller man kan klippe tidligt igen næste sommer.

Udsigten til, at hækken bliver langhåret inden vinteren, hvis man klipper den tidligt, får mange til at vente – og vente længe med at klippe.

Men det er ikke godt.

Jo længere, man venter, desto hårdere bliver de skud, der skal klippes af – hvilket nok har størst betydning for de få, der stadig klipper med håndkraft. Men venter man meget længe med at klippe – hen i august – vil mange hække hævne sig og vente tilsvarende længe med at sætte nye blade.

Nogle hække venter til foråret. De kan simpelt hen ikke nå at skyde, lade skuddene gro og derefter afmodne dem inden vinteren. Planten tager bestik af daglængden og ”vurdere” om det kan nås. Hvis ikke, får vi de halvnøgne hække gennem vinteren. De er ikke kønne, og her og der ser det ud, som om de også skyder behersket året efter – måske fordi de har taget tilløb til at skyde om efteråret, men ikke har kunnet gennemføre det.

Klipning fremprovokerer skud

Når man arbejdsmæssigt ser det som en fordel at skulle klippe kun én gang, bør man dog holde i erindring, at en hæk, der klippes to-tre gange i løbet af en sommer, bliver en tættere hæk – fordi klipningen fremprovokerer dannelsen af nye skud – og jo flere skud, jo tættere hæk.

Alt i alt er sidste halvdel af juli et glimrende tidspunkt at klippe de fleste hække på.

Hvordan skal man klippe sin hæk?

De fleste hække står – om alt går vel – som lodrette, plane, tætte flader med en vandret top. Men skal det være helt rigtigt, bør hækken være ti centimeter tyndere for oven end for neden – det vil sige 40-50 cm. for neden og 30-40 centimeter for oven – så fladen hælder svagt ind mod hækkens midte. Det giver en stærkere hæk – og er flot, når det lykkes. Men det kræver øvelse at sikre den samme hældning i hele hækkens længde.

Hvor høj skal hækken være?

Hække i skel må normalt være op til 180 cm. høje. Kan naboerne blive enige om det, må de dog være to meter høje – men det skal vist være meget voldsomt, før nogen griber ind mod en højere hæk, hvis naboerne er tilfredse med den. Ud mod vej og fortov må hækken være 180 cm. høj med mindre andet er bestemt i skøde eller lokalplan – nogle steder er det moderne ikke at have hæk mod vej. Husk at hækken mod vejen fuldt og helt skal stå på egen grund. Mellem naboer står den i skel og fylder halvt til hver side, men mod vej må den ikke rage ud over skel.

Husk også, at en ung hæk ikke skal klippes i højden, før den er så høj, som man vil have den. Men man må gerne studse den i siderne, mens den vokser op – og her grundlægge de svagt skrånende sider. Studsningerne giver en tættere hæk.

Hvor meget skal man klippe af?

Ved sommerklipningen eller -klipningerne fjerner man kun årets tilvæksts, så hækken bliver lige så høj og bred, som den var i fjor. Man finder blot de små snitflader fra i fjor og styrer efter dem.

Med års mellemrum kan det være på sin plads at skære en hæk tilbage for at få en ny, tæt hæk. Men denne operation foretages bedst i det tidlige forår, februar-marts. Gør man det nu, er det ikke sikkert, hækken når at skyde igen – det tager lang tid at sætte nye skud på gamle grene. Og til foråret har hækken måske ikke energi til det, hvis den har mistet sine grønne blade, før den fik tømt dem for saft og energi om efteråret.

Hånd- eller motorkraft?

Der var noget hyggeligt ved tjip-tjip-tjip lyden i villakvartererne på sommeraftener i gamle dage, når en håndfuld haveejere klippede hæk samtidig med gammeldags hæksaks. I dag er lyden erstattet af motorlarm, og der er en tendens til, at hækklipperen lige som bilen og plæneklipperen helst skal være større end naboens – og i hvert fald lyde, som om den er større.

Man bør imidlertid erindre, at jo mere hækklipperen skal lyde af, desto større motor, desto tungere maskine, desto hurtigere bliver utrænede kontor-arme trætte. Og jo længere sværdet – klingen – er, desto sværere bliver den at styre, desto sværere bliver det at få et godt resultat. Klipningen er måske lidt hurtigere overstået med et langt sværd – men fejl og skævheder kommer endnu hurtigere. Og der er for de fleste et helt år, til man får rettet op på fadæsen.

Da hækken normalt kun er 30-40 cm. brede for oven, og da toppen regel klippes fra begge sider, er en kort klinge, der er til at styre, fuldt tilstrækkelig. Og hvis man klipper, inden de nye skud bliver ”stammer”, kan man klare sig med begrænset maskinkraft.

Hvad gør man af det, der er klippet af?

Afklippet skæres i små stykker og blandes i komposten, hvor det vil gøre underværker. I de fleste haver består kompostbunken mest af afklippet græs, og hvis det får lov at ligge græs oven på græs oven på græs, brænder det sammen til et tæt lag, som luft og vand dårligt kan trænge igennem – og så går processen i kompostbunken i stå. Der sker ikke noget, man får ingen kompost. Man har bare en bunke skrald – og det uanset hvor fancy en kompostbeholder, man har investeret i. Men blander man findelt hæk-klip i græsset, kan der komme luft til processen – og så sker der noget.

Findelingen?

Kom afklippet i en stor spand eller et kar og »kør rundt« med hækklipperen i det, til det er findelt. Eller hak det i små stykker med en saks eller en økse på en huggeblok. Det tager lidt tid, men det er nemt og afstressende arbejde. Husk en god arbejdsstilling.

Eller gør det igennem kompostkværnen, hvis man har sådan en.

Findelt hækafklip kan også bruges til at dække jorden under buske eller omkring grønsager i køkkenhaven – hvilket kan holde mange skadedyr på afstand.

På den kommunale genbrugsstation skal hækafklippet under ingen omstændigheder. Dertil er det for godt. Det er ikke affald, det er en råvare.

Skal hækken gødes?

Som man kan se, når man vånder sig over mængden af hækafklip, er det ret store mængder grene og blade, planterne mister ved klipningen, og det kræver nogen energi at erstatte det. Så planterne vil sætte pris på et næringsstilskud – lidt gødning – for at kunne præstere det nødvendige. Men vent med at gøde til foråret. Gør man det nu, risiker man at få for voldsomt nyvækst, som ikke når at modne af inden vinteren. Til foråret skal hækken bare have som resten af haven – nyplantede hække dog ikke første sommer efter plantningen – det vil sige to-fire kg. afbalanceret havegødning pr. 100 kvm. – jævnt fordelt. Ikke noget med en lang stribe af godgørenhed – gødningskorn – langs hækken. Det kunne blive for voldsomt.