Skåle og skilderier

Livet er fyldt med tilfældigheder og muligheder. Også for keramisk designer Lene Dahl og kunstmaler Carsten Dahl, som begge arbejder i Kunstnerhuset i Frederiksværk.

For otte år siden bad en nabo Lene Dahl fremstille et æggebæger. Hun prøvede, men det endte med at blive til et saltkar med en særlig fin form, som siden er gået igen i en stor del af hendes brugskunst.

»Jeg lavede samtidig en lille olivenskål i samme stil, og så tog jeg begge dele med til det årlige Kunsthåndværkermarked i København. Der opdagede jeg, at de kunne sælges. Det var pragtfuldt. Faktisk var det saltkarret, der for alvor satte mig i gang med at lave brugskunst. Det er så inspirerende, når folk gerne vil bruge de ting, man laver,« siger den 48-årige Lene Dahl.

Serien med den fine form omfatter i dag blandt andet skåle, vaser, kander og fade. Stille og roligt har Lene Dahl opbygget en kundekreds af butikker og gallerier over hele landet.

»Jeg kan ikke nå at producere mere, end jeg allerede gør. Det kører fint med de butikker og gallerier, jeg leverer til nu. Endnu er jeg ikke blevet særlig rig af det. Men det er også først og fremmest et spørgsmål om kærlighed til det, man laver.«

»Jeg får hele tiden nye idéer og prøver på at sætte en-to måneder om året af til at lave nye ting,« fortæller Lene. Hun er medlem af foreningen Danske Kunsthåndværkere og sender jævnlig nye ting til censurerede udstillinger herhjemme og i udlandet. Har udstillet en del i Danmark, men også lidt i USA, Holland og Belgien. Hendes design er både funktionelt, feminint og rationelt.

Farverigt og praktisk

»Jeg lægger altid ud med at spørge: Hvad kan jeg selv li´? Hvad har jeg selv brug for?«

»Jeg vil gerne have noget, der er lidt personligt. Noget som ikke alle har. Men det må også gerne være praktisk. Jeg kan nemlig godt lide at servere maden på fade og skåle, selv om det er nemmere at sætte gryderne på bordet. Mine ting skal derfor kunne gå i opvaskemaskinen.«

»Desuden elsker jeg farver. Derfor laver jeg mine ting i mange farver,« fortæller Lene Dahl.

Hun mødte sin ægtemand, da hun som nyuddannet keramiker skulle undervise et keramikhold på en højskole. Carsten Dahl ville have været på et hold med tegning og maling, men det var overtegnet. Derfor endte han på Lenes keramikhold.

Parret faldt pladask for hinanden og flyttede hurtigt sammen i en lille lejlighed i København, hvor Carsten uddannede sig til keramiker, og parret meget hurtigt fik to døtre, Signe og Anna, som i dag er 15 og 13 år. Lene helligede sig dengang børnepasningen et par år - bortset fra et kort job som assistent i billedhuggerafdelingen på Kunstakademiet.

Da Carsten var færdiguddannet fik parret tilbudt keramikerværksted i Frederiksværk, og her har de boet siden.

Større krukker

Kunstmaler Carsten Dahl fandt efter et par år som keramiker ud af, at han var mere tiltrukket af at male.

»Krukkerne blev simpelthen større og større, og jeg brugte det meste af tiden på at dekorere dem,« fortæller den 38-årige kunstner, der i starten også malede en del keramik-relieffer.

»For 10 år siden fandt jeg så en skrottet kobberplade og blev grebet af metal. Det var et anderledes og udfordrende materiale at arbejde med. Jeg brugte jordfarverne, som jeg kendte fra keramikken og lavede en serie med tyve metalmalerier. De blev udstillet på Galleri Pi på Østerbro og blev godt modtaget. Jeg fik solgt næsten det hele.«.

Siden har han specialiseret sig i malerier med metal som bund.

»Men jeg vil ikke afvise, at jeg en dag får lyst til at arbejde med leret igen. Det altafgørende for mig er, at det, jeg laver, udvikler sig. Der må meget gerne være noget, der er lidt overraskende... også for mig selv. Jeg vil ikke sættes i bås,« siger Carsten Dahl.

For nylig er han begyndt at arbejde med et materiale, der ligger milevidt fra jernet. Han maler billeder på voksbehandlet papir.

»Idéen opstod egentlig af bitter nød. Jeg havde lyst til at lave kobbertryk og litografisk arbejde, men havde ingen trykkevalse o.s.v. Så fandt jeg på voksbillederne. Det minder om tryk. Billederne har et grafisk udtryk, men er unikke.«

Øjebliksbilleder

»Jeg har brugt nogle måneder på voksmalerierne. De er meget lette. Nærmest en slags øjebliksbilleder. Det har været dejligt at fordybe sig i et nyt, let univers. Letheden i det smitter af. Det er meget forskelligt fra for eksempel at lave et kobbermaleri, som der skal mere pondus i... mere power,« fortæller Carsten Dahl.

Hans metalmalerier har en dybde, som det kan være krævende at arbejde med. Ikke mindst for kunstneren.

»Mine ting skal ofte lige synkes et par gange. Jeg havde selv en barsk opvækst. Min far var psykisk syg fra jeg var 10 år. Det har gjort mig meget påpasselig med ikke at romantisere tingene. Men samtidig kan jeg lide ting, som har en form, og der skal være en æstetisk helhed i det, jeg laver.«

Hvis økonomien kræver det, vil Carsten Dahl hellere tage manuelt arbejde end gå på kompromis med det, han laver. I perioder har han da også haft korte jobs for håndværkere - når familiens økonomi har krævet det.

Metalmalerierne er især velegnede til virksomheder eller store huse, fordi de er store og derfor pladskrævende. De kræver en rimelig stor væg for at komme til deres ret. Voksmalerierne er lidt nemmere at have med at gøre. De fine, lyse "vokseværker" kan placeres hvor som helst.

boligdesign@jp.dk