Den nyttige brændeaske
Da vi kun brænder almindeligt træ, blandet løv og nåletræ, har vi en idé om, at asken kan bruges til noget bedre end at have i skraldespanden.
Min nabo, der ikke har brændeovn, men som er klog på mange ting, mener at have læst, at aske indeholder mange tungmetaller og af den grund ikke bør anvendes som gødning i haven.
Er der noget om snakken, og skal asken måske kun bruges i bede og til hæk og altså ikke i urtehaven? Hvad mener "Til husbehov"?
Med venlig hilsen-#
Arne S., Langå-#
"Til husbehov" har tidligere svaret på et spørgsmål om askens værdi som gødning og fik i den anledning et par vrede breve fra læsere, der mente, at asken indeholder flere tungmetaller og må anses for uanvendelig som gødning. Dette til oplysning for de, der måske havde til hensigt at opponere over nedenstående svar. Jeg ved det altså godt.
Men bortset fra det, er aske et glimrende tilskud til havejorden. Er man ekstra forsigtig, lader man være med at udstrø asken i køkkenhaven.
Hvis vi nu er lidt store i slaget og begynder med at forestille os asken fra en kubikmeter brænde. Den vil efter forbrænding give mellem to og fem kg ren aske afhængig af træsorten, eventuel jord på brændet fra forarbejdningen og ikke mindst forbrændingens effektivitet. Yderligere vil meget bark give ekstra meget aske. Tykke flækkede brændeknuder giver alt andet lige mindre aske end brændestykker fra tynde grene. Som eksempel på barkens askeindhold kan nævnes, at barken på avnbøg, ahorn og elm giver op til 20 gange så meget aske som veddet.
I ældre tid opløste man aske i vand - især fra bøg - og anvendte det til sæbekogning og som rengøringsmiddel. Det kunne blive en stærk basisk lud, der var alt andet end mild mod hænder og hud.
Rent kemisk er der overraskende lidt forskel på træstoffets sammensætning af grundstoffer. Træ indeholder knap 50 pct. kulstof, godt 40 pct. ilt og ca. 5 pct. brint. Det forsvinder stort set ved forbrænding. Resten er en lang række andre grundstoffer, som vil findes i asken, de allerfleste meget nyttige næringsstoffer for planterne, uanset hvad naboen og andre påpeger.
Tager vi 100 kg ren bøgeaske fra store træer (ringe barkmængde) får vi gødningsstoffer, der svarer til 22 kg kalcium, 16 kg kalium, et kg natrium, tre kg fosfor, tre kg magnesium og en smule svovl - ca et halvt kg.
Så er der stadigvæk en del, men meget ringe mængder mikronæringsstoffer.
Man ser, at kalciumindholdet er stort, og da asken dermed er basisk, har det en jordforbedrende virkning som granuleret kalk.
Men det må ikke udstrøs på grønne planter, da det kan svide dem. Vil man være sikker, udbringes asken på bar jord eller på sne.
Læg mærke til, at asken ikke indeholder kvælstof, så hvis havejorden lider af kvælstofmangel, kan man ikke klare sig med aske alene.
På samme måde som med andre næringsstoffer kan der overgødes med aske, hvorfor man skal nøjes med mådelige mængder. Asken er samtidig udmærket til komposten, men igen - pas på med ikke at overdosere. Til en kubikmeter kompostmateriale kan der med stor fordel bruges op til to liter aske - men ikke mere.