Nogle er singler, andre har fået børn. Nu ser Thea sine venner langt oftere, end da de alle boede i København
Det var slet ikke så nemt at bygge et bofællesskab, som Thea Bang og hendes venner havde troet. Men så fandt de en anden måde, og nu bor de 188 personer i 42 huse.
Det hele startede i baren.
Over øllene til en kollegiefest for syv år siden begyndte Thea Bang og hendes venner at snakke om, at det kunne være sjovt at bo sammen en dag.
Kort tid efter skete der det, der ellers sjældent sker: Fuldesnakken begyndte at blive til virkelighed.