Det er blevet markant dyrere at fylde en indkøbskurv. Det har Diana Futtrup fundet en måde at komme uden om på

Skrællen af en citron, bløde rynkede gulerødder og en tør endeskive fra et daggammelt franskbrød.

Fødevarer, der har set bedre dage, og som mange måske vil kyle direkte i skraldespanden uden at tænke videre over det. Men spørger man Diana Futtrup, er det synd og skam – og tudetosset, for det er et spørgsmål om kroner og ører.

»Citronen kan man lave sit eget rengøringsmiddel af. Gulerødderne skal bare i isvand, så bliver de lige så sprøde, som da de blev hevet op af jorden, og ingen grund til at smide tørt brød ud! Det er perfekt at lave rasp eller croutoner til suppe med. Jeg plejer at gemme dem i en pose i fryseren og så lave en stor portion, når den er fyldt,« siger hun.

Selv om hun i dag har helt styr på, hvordan man kan forlænge levetiden på de fleste fødevarer, har den 28-årige børne- og ungerådgiver fra Nordjylland ikke altid gået op i madspild. Faktisk udsprang interessen for området af nød.

For fem år siden fik Diana Futtrup og hendes mand deres andet barn. Pengene var små, hun var studerende, mens han var på dagpenge, så hver en krone måtte vendes, og det mest håndgribelige sted at starte var ved at skære ned på madbudgettet.

»Vi blev forældre i en relativt ung alder, så jeg var fast besluttet på, at vi godt kunne komme igennem de første par år med et lille barn, uden at jeg behøvede at optage SU-lån, simpelthen ved at spare, hvor vi kunne, så vi på den måde komme hurtigere i gang med vores drømme på den anden side. At undgå madspild blev første skridt på den rejse,« siger hun.

Stemningsskifte i befolkningen

Det er blevet markant dyrere at fylde indkøbskurven – og tilsvarende, hvis mad, der kunne være endt i maven, ender i skraldespanden.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen igen har passeret 2 pct., og i juli var hele 2,3 pct. højere end samme måned sidste år. Selv om økonomiske vismænd har spået, at fødevarepriserne er på vej ned, har vi endnu ikke set det endnu.

En analyse fra Landbrug & Fødevarer konkluderer, at mange danskere under energikrisen i 2022, udover at forsøge at reducere spildet af energi, vand og varme, begyndte at gå på jagt efter gode tilbud og nedsatte varer tæt på dato i supermarkederne. Og hver tredje svarede, at de sparede på madbudgettet ved aktivt at nedbringe husholdningens madspild.

Det er også kun sund fornuft at gå op i at minimere sit madspild, hvis man har svært ved at få pengene til at række. Det fortæller Selina Juul, som er stifter og bestyrelsesformand for foreningen Stop Spild Af Mad.

Foreningen har netop kunnet fejre sit 17-årsjubilæum, og selv om danskerne på de år har fået større fokus på at smide mindre mad ud, så har Selina Juul også lagt mærke til et stemningsskifte i befolkningen.

»For 17 år siden var det flovt at købe datovarer med gule mærker på, og rester var bestemt ikke noget, man fortalte andre, var på menuen. I dag er billedet noget helt andet. Det er ligefrem blevet trendy at gå op i madspild og spise sine rester op. Det udstråler, at man ikke bare tager ansvar for sin privatøkonomi, men også kloden og klimaet. Fråds derimod er noget, man ikke skilter med mere,« siger hun.

Stol ikke på datoen

For Diana Futtrup er det blevet en livsstil. Faktisk er der gået helt sport i at begrænse familiens madspild og se, hvor billigt familien på fem kan spise for en given måned, og hun deler gerne ud af sine tips og tricks til at få madbudgettet ned med sine 20.000 følgere på profilen @spare.mor.

I dag er fryseren fyldt med billigt kød og hakkede gulerødder, selleri og løg fra lykkeposer med overskudsgrøntsager fra Too Good To Go, så det er lige til at tage op. Og hun ved lige nøjagtigt, hvornår hendes lokale supermarked sætter priserne ned.

Åbner man døren til hendes viktualierum, står hjemmelavet marmelade, lavet af overskudsfrugt, side om side med alt fra morgenmadsprodukter til ketchup og kaffe købt med gule mærker, der typisk betyder, at varen har en kortere udløbsdato. Men den vil Diana Futtrup blæse et stykke.

»Man skal ikke tro på, at mad ikke kan spises efter datomærkningen. Det er noget, producenterne sætter på, fordi de skal, og det vildleder mere, end det gavner. Min erfaring er, at yoghurt og skyr sagtens kan holde sig op til en måned efter datoen, uden at blive dårlig. Derudover har jeg lært, at alt kan blandes i en pandekagedej, i en kødsovs eller bruges som tærtefyld,« siger hun.

Fra Selina Juul fra Stop Spild af Mad lyder et af de bedste råd også, at man stoler på sine sanser i stedet for blindt at følge datomærkningen.

»Priserne på fødevarer stiger stadig, så det er kun sund fornuft at kigge på madspild. Start med at spise maden op. Lad resterne spille en hovedrolle og ikke en birolle i næste måltid. Når man begynder på det, bliver det meget sjovere at lave mad. Til gavn for både kloden og pengepungen,« siger hun.