Friis & Moltke-mesterværk ved Skanderborgsøerne: »Der stod ikke beton og brutalisme på vores top-10. Men det kom der til«

Når navnet Friis & Moltke nævnes, er det som oftest arkitekttegnede huse i sin helt egen kategori. Husene ligger tit på særlig godt beliggende grunde, gerne kuperede og med udsigt til naturskønne landskaber. Det gør sig også gældende ved Helle Ethelberg og hendes mands Friis & Moltke-hus, som ligger ved søerne i Skanderborg.

Udsigten til søerne danner det visuelle bagtæppe for de relativt få huse, som ligger i området. Huset ligger for enden af en smal, snoet markvej med flade bakker og skovarealer på hver side. Terrænet er relativt kuperet, så huset ligger på et højt punkt og har ugeneret udsigt over vidderne, men ligger selv halvskjult for forbipasserende.

Friis & Moltke har tegnet mange huse gennem tiden, og dette hus er kendt som Erling Foghs hus på Emborgvej. Blandt arkitekter er planløsningen helt i særklasse, og de forrige ejere havde fra tid til anden besøg af arkitektstuderende, som kom forbi for at opleve et af den anerkendte tegnestues mesterværker.

Arkitekturen kaldes blød brutalisme på grund af sin robuste karakter og brug af få materialer som beton og træ. Huset er kendetegnet af en stor rummelighed med tre forskudte niveauer – uden døre andre steder end ved badeværelser og soverum. Vindueskarmene i opholdsstue og køkken er udformet som små, brede bænke med ben støbt i beton. Huset ligger som et eksempel på tegnestuens historiske projekter, hvis man besøger hjemmesiden.

»Min mand og jeg faldt pladask for huset med det samme, da der er en særlig stemning. Vi havde i årevis set på utallige potentielle boliger – i alle tænkelige stilarter, størrelser og beliggenheder,« siger Helle Ethelberg og fortsætter:

»Og der stod ikke beton og brutalisme på vores top-10. Men det kom der til. Ingen af os var i tvivl om, at det var her, vi gerne ville bo. Og vi har ikke fortrudt et sekund. Vi boede begge i byen, så det var en kæmpe omvæltning at flytte sammen i naturen.«

Den mest overraskende oplevelse ved at flytte dertil har været, hvor mørkt der er om vinteren, og hvor lyst der til gengæld er om sommeren. Planløsningen og beliggenheden er for Helle Ethelberg det bedste ved huset. De har lavet nyt køkken, badeværelse, vinduer, tag og ovenlysvinduer og terrasse.

»Vi nyder, at huset går i et med landskabet, men især de tre forskudte plan. Det er ret fantastisk at bo i et hus næsten uden døre og rumadskillelse. Man kommer til at gå i takt og har altid en fornemmelse af, hvad de andre har gang i,« fortæller Helle Ethelberg, hvis voksne børn laver lidt sjov med stuen i det nederste plan, som de kalder ”fangekælderen” på grund af de tunge sorte trædøre med jernbeslag.

Beton, træ og mursten

Når man ankommer til huset, møder man som det første parkeringsområdet, der er skabt som en forlængelse af haven. Fra hoveddøren af glas i det nederste niveau ledes man ind ad en lang gang, hvor et af husets to badeværelser ligger på højre hånd. For enden af gangen ligger en stor stue, og inden man kommer ind i den, passerer man trappen op til de to næste niveauer. På det mellemste niveau ligger køkkenet, opholdsstuen og udgangen til terrassen. Trappen fra dette niveau leder op til øverste niveau, hvor spisestuen med kombineret kontor, soveværelset og badeværelset ligger. Det midterste og øverste niveau er helt åbent, hvilket vil sige, at væggene kun går to tredjedele op mod loftet.

De mange vinduer er placeret under tagets udhæng, så de er formet som spidse trekanter i gavlene og er rektangulære ved facaderne. Alt træværk på vinduer og døre er sort, væggene er støbt i beton efter den såkaldte in situ-metode, hvilket vil sige, at man støber væggene på stedet, hvorefter betonfladen skæres til. På den måde undgår man revner og fuger i betonoverfladen.

Husets skorsten er muret, og sternpladerne er af zink. Gulvene er poleret beton over det hele, undtagen i entreen og i badeværelset i det nederste plan, hvor den oprindelige skiferbelægning er bibeholdt. Pejsen er afskærmet af en kobberplade på 2x2 meter og er derfor med til at forstærke indtrykket af mødet mellem store overflader. Som modspil til yder- og indervæggene af beton er lofterne i huset beklædt med lister, ligesom væggene i opholdsstue, køkken, spisestue og soveværelse er malet hvide. Ellers er den primære farve den grå beton og den rødbrune oregonpine på udhæng og lofter.

»Vi har valgt bløde, taktile og naturlige materialer for at give modspil til betonen, herunder linoleum, som også var meget brugt i 1970’erne, hvor huset blev opført. Vi har været tro mod arkitekturen i forbindelse med renoveringer, men vi er ikke gået all 70’s, da husets arkitektur ikke skal diktere indretningen. Vi har flettet vores personlige præferencer og nyere design ind i helheden,« forklarer Helle Ethelberg og fortsætter:

»Vi ville aldrig male lamellofterne, der står flot i råt ubehandlet fyrretræ. De er med til at give huset sit særpræg og fornemmelsen af, at loftet fortsætter uden for huset. Det gjorde ondt, da vi skar hul for at give plads til ovenlysvinduer, men der fik funktion lov til at gå forud for form.«

Det visuelle og æstetiske betyder meget for Helle Ethelberg, der er uddannet designer og i øjeblikket går på Aarhus Kunstakademi, hvor hendes tanker kredser om ideer til nye projekter.

»Som designer er jeg optaget af, hvordan jeg rammer præcist, når jeg indretter. Indretningen skal smelte sammen med arkitektur, sted og design i en personlig helhed,« siger hun og fortsætter:

»Min egen bolig er min base og mit helle. Jeg er stemnings-æstet, og jeg har brug for at have en forbindelse til det, jeg omgiver mig med. Jeg venter gerne på den løsning, der ræsonnerer på den helt rigtige måde. Det skal føles rigtigt.«

Forløsende at give slip

Selv om Helle Ethelberg og hendes mand har valgt at bo i et brutalistisk Friis & Moltke-hus fra 1970’erne, har de kun ændret meget få ting, da man ved at flytte ind i så karakteristisk et hus også køber en særlig stil. Husets materialer og arkitektoniske udtryk gør det på sin vis både ligetil og udfordrende at vælge de møbler, lamper, tæpper og kunst, som understøtter det overordnede indtryk.

Stilmæssigt har Helle Ethelberg valgt farver og materialer, som både er klassiske og moderne. Rene linjer og stringente former i mange af møblerne, lyse nordiske farver i form af tekstiler, kunstværker med klare farver og taktilitet i form af kokos- og kelimtæpper. Hun er ikke bange for at gå med den klassiske orange farve, som var højeste mode dengang, huset blev bygget. Men hun har valgt den i en mørkere tone, så den er mere over i det rustrøde.

De klassiske Friis & Moltke-farver som dyb flaskegrøn og mørkerød ses også flere steder i form af sofapuder og spisebordsstolene. Loftshøjden på det øverste niveau er på fire meter, så Helle Ethelberg har hængt fire rispapirlamper forskudt af hinanden, hvilket der er rigelig plads til.

»Jeg knytter mig til mine ting, kunst og til de steder, jeg bor. Det, jeg omgiver mig med, har en historie, der er forbundet med bestemte perioder og begivenheder i mit liv. Men da vi flyttede, erfarede jeg, at der også er noget forløsende ved at give slip og give plads til nyt,« forklarer Helle Ethelberg, som er vokset op med, at ombygninger og renoveringer var noget, man klarede med venners hjælp, hvilket har givet hende en forkærlighed for DIY og skræddersyede løsninger.

»Køkkenet, som var noget af det første, vi ændrede, da vi overtog huset, er et håndlavet snedkerkøkken, et SIG-køkken, specialdesignet til rummet. Skabe og opbevaring er indbygget i møbler og nicher for at optimere plads og skabe et naturligt flow i det meget åbne hus,« siger Helle Ethelberg, som sætter pris på dansk møbeldesign, der passer til husets stramme linjer, men hun går ikke af vejen for et par svungne kurvestole på terrassen, da de tilfører noget hygge og personlighed.

Det, der får lov til at slippe gennem nåleøjet, skal være af høj kvalitet og tilføre autenticitet.

»Jeg er rimelig åben i forhold til min indretning og er heller ikke rigtig nogen ”nej-person”. Men så alligevel, så tror jeg aldrig, at man vil kunne finde en stor Chesterfield lædersofa,« siger Helle Ethelberg, hvis yndlingsspot i huset er i sofaen med kig til solnedgangen over søen.