København fra en helt ny vinkel: Ved at omdanne tørreloft til tagterrasse har hun fået en lejlighed i tre plan

I Malene Lytkens lejlighed mødes man af en helt særlig lidenskab. En dyr en af slagsen, som hun altid har haft. Smukke designerlamper, store, små, med fjer og i viskestykkeform, hænger og står overalt. Og når hun har købt den ene, dukker en ny frem på ønskelisten.

Det er ikke kun lyset fra lamper, der fascinerer Malene Lytken. Også dagslys er livsnødvendigt for hende. Efter en renovering af lejligheden har hun fået alt det lys, hun kunne drømme om.

Da hun flyttede ind for snart 30 år siden, overtog hun en lejelejlighed på 72 kvm, men i løbet af årene har hun ændret og udvidet planløsningen, så hun i dag råder over 113 kvm fordelt på fjerde og femte sal. Fra sin tagterrasse kan hun kigge så langt som til tårnet i Zoo, spiret på Vor Frelsers Kirke, højhusene i Bellahøj og kuplen på Marmorkirken. Hun kan se helt ind til sin arbejdsplads, Designmuseum Danmark i Frederiksstaden, når vejret er godt. Udsigten har hun ikke altid haft, da tagterrassen først kom til for otte år siden.

»Jeg flyttede i 1995 ind i en treværelses lejlighed på fjerde sal. I 2004 var mine to børn og deres far kommet til, så da jeg fik mulighed for at bytte til naboens lejlighed på ejendommens hjørne, som var 10 kvm større, slog jeg til. På det tidspunkt var vi i øvrigt blevet til en andelsboligforening,« siger Malene Lytken, som nyder at bo i cykelafstand til sin arbejdsplads.

Som årene gik, og børnene blev ældre og mere pladskrævende, opstod muligheden for at udvide endnu en gang. Senere kunne de inddrage dele af ejendommens tørreloft, så efter en større renovering har hun nu en lejlighed med en lille tagterrasse.

»Trods kreative løsninger blev det sværere og sværere at være her pladsmæssigt. Da min søn og datter blev til teenagere, ønskede de virkelig at få hver sit værelse. Jeg savnede selv lys og varme, da kun køkkenvinduet vendte mod syd – resten af vinduerne er nord-/vestvendt,« forklarer Malene Lytken og fortsætter:

»Efter flere år med drømme og skitser fik jeg i 2015 lov til at inddrage dele af ejendommens tørreloft, så vi i dag råder over 113 kvm og 23 kvm tagterrasse. Det vil sige, at hoveddør, soveværelse, køkken, badeværelse og spisestue ligger i fjerdesalsplan. Stuen med kontor og trappe til tagterrassen ligger på femte sal.«

Malene Lytken kommer op på terrassen via en specialfremstillet og temmelig stejl trappe og en lem i taget. Lemmen er faktisk et stort elektrisk ovenlysvindue, som åbnes og lukkes med en fjernbetjening.

»Vinduet, som samtidigt er en opgangslem til taget, giver dejligt lys ned i lejligheden, som vi manglede før. Det har været min drøm i mange år, så da jeg havde sparet alt op til at kunne finansiere udvidelsen i 2015/16, udlevede jeg denne fase af renoveringen,« siger Malene Lytken, som ikke i første omgang havde råd til at gøre noget ved den øvrige lejlighed.

Design med historie

I foråret i 2023 fik hun mulighed for at rykke rundt på placeringen af køkkenet, spisestuen og soveværelset, så køkkenet blev større, og soveværelset mindre og sydvendt.

»Sidste år skete det. Endelig – efter at have drømt om det fra dag ét – fik jeg rykket mit køkken hen i lejlighedens centrum. De desværre ødelagte planker fra 1897 blev udskiftet med nye, lyse planker magen til dem, som jeg havde fået på femte sal. De lyse gulve holdes ved at skure med hvid sæbe for at få mest muligt lys ind,« fortæller Malene Lytken, som lægger stor vægt på lyset i boligen.

Netop lys og lamper fascinerer Malene Lytken så meget, at hun har skrevet både en ph.d. om lys og en bog om danske lamper fra 1920 og frem til i dag. Det ses derfor også i hendes hjem, hvor hun har rigtig mange – og meget specielle – lamper.

»Man kan nok godt sige, at jeg er besat af lys – både det naturlige dagslys og lampelys,« siger Malene Lytken og understreger, at alt interiør i lejligheden har en historie – fra vaser og kopper til møbler og lamper.

Uanset hvor blikket lander i Malene Lytkens indretning, møder øjet design fra hele verden.

»Jeg er nok arveligt belastet. Min mor var meget interesseret i kunst, og det er nok især hende, som har givet mig glæden ved at opleve smukke ting. Men både hun og min far støttede op om, at jeg først uddannede mig på Kunstakademiet i Lyon i Frankrig og siden læste kunst- og designhistorie på KUA,« siger Malene Lytken og fortsætter:

»Mine børn er flasket op med mange museumsbesøg og har altid elsket det. Det har ofte været sammen med mine forældre. De har set juleborde hos Royal Copenhagen hvert eneste år, ligesom jeg selv har gjort med mine forældre, siden jeg var lille, og de er blevet slæbt rundt til Paustian og Illums Bolighus. De har begge absolut æstetisk sans.«

Når Malene Lytken vælger interiør, handler det derfor både om det gode design, men også om historien bag.

»Min far havde seniorjob som vagt på Louisiana, fra min søn blev født og 13 år frem, så der er vi kommet særlig meget,« siger Malene Lytken, der elsker at rejse og gå på museer med sine nu voksne børn.

»Jeg har haft min søn, Sebastian, med til London et par gange, hvor han var sød til at tage med mig på museer, i butikker og i mange smukke parker. Min datter, Trine, går meget op i design og mode. Hun har været med mig til 3daysofdesign de sidste par år, og senest har vi været i Cannes,« fortæller Malene Lytken, der også holder meget af skulpturer og selv har små skulpturer af blandt andre Hanne Warming og Kristian Dahlgaard.

Svaghed for lamper

Hun har holdt sin indretning i meget få farver – sort og hvid, beige- og gråtoner – kun med enkelte farveblokke på plakater og i kunstværker. Fravalget af andre farver er bevidst, da det ifølge Malene Lytken giver ro.

Det er ikke, fordi hun ikke kan lide farver. Tværtimod. Men hun foretrækker at lade designet tale for sig selv. Stort set alle overflader er malede, så det eneste synlige træ er de fritlagte bjælker, gulvplankerne og stellet på Kaare Klint-stolen. Døre og karme er hvide, køkkenet er med lysegrå fronter, væggene er kalkfarvede, og som en rød tråd ses flere ting med prikker.

Hun holder også meget af Alvar Aaltos taburetter, E60, som hun netop har i en version med polkaprikker på – en special edition-udgave fra Artek. Den er dekoreret af den japanske modedesigner Rei Kawakubo, som er kvinden bag modebrandet Comme des Garcons. Samlingen tæller endnu et par taburetter fra 80-årsjubilæet. De er dekoreret af den japanske designer Nao Tamura. Han hylder træet som materiale ved at gengive en silketrykt skive af et 80 år gammelt træ på sædet.

»Man kan tælle årringene på sædet,« forklarer Malene Lytken, som på gallerivæggen ved trappen har hængt de bløde, kurvede hylder, Corniches fra Vitra, designet af Ronan & Erwan Bouroullec.

Af andre franske designere har Malene Lytken et spisebord designet af Jean Nouvel for Molteni, designet til Cartiers hovedkvarter i Paris. Det hedder LessLess og er fremstillet af aluminium. Kanterne er helt skarpe, og udtrykket er meget let og elegant.

»Jeg er meget glad for det, og jeg har kombineret det meget enkle bord med de opsigtsvækkende frisvingerstole designet af Verner Panton og udskåret af træ i figurer. De blev produceret for Håg i 1992, og de er med til at sætte den lidt legende stemning. Og så sidder man ikke mindst supergodt i dem,« siger Malene Lytken, hvis forkærlighed for godt design afspejler sig helt til røgalarmerne, Kupu, som er designet af den finske designer Harri Koskinen for Jalo.

Malene Lytken har i årevis haft en forkærlighed for Ingo Maurers lamper. Hun er meget glad for hans store papirbordlampe, Lampampe, som lyser hyggeligt op i et hjørne i køkkenet. I det hele taget er hun glad for papirlamper, ikke mindst Kaare Klints Frugtlygten fra 1944, men også den moderne version The Bouquet af Sinja Svarrer Damkjær fra 2019. Men også de nye lette, svævende glaspendler Hiti fra FDB Møbler, som hænger i køkkenet. De er designet af Philip Bro Ludvigsen.

»Jeg har nok en særlig svaghed for lamper i stor volumen og et blødt lys som lampen i min gang, Eight Fifty, designet af den engelske lysdesigner Claire Norcross for Habitat, og fjerlysekronen Lustre Goutte skabt af den franske kunstner Hervé Matejewski,« fortæller Malene Lytken, hvis personlige favoritlampe i hjemmet er Vitra Akari UF3-Q-gulvlampen designet af den japansk-amerikanske skulptør og designer, Isamu Noguchi i 1951.

»Lamperne bliver håndfremstillet af washi-papir på Ozeki-værkstedet i Gifu i Japan, som er en traditionel, familiedrevet virksomhed. Jeg holder meget af historien bag designet, men selvfølgelig er det lys, der kommer ud i stuen, det vigtigste,« slutter Malene Lytken, som derfor også er glad for den danske kunstner Michael Kviums skulptur for Raawii, der har fået ”lys i hovedet”.

Lige nu drømmer Malene Lytken om limited edition-lampen, Porca Miseria!, som er designet af Ingo Maurer i 1994 – og forestiller en masse knuste porcelænstallerkener. Oversat til dansk hedder den ”Sikke et rod!”.

»Det er altså mine drømme,« slutter Malene Lytken, hvis seneste køb er den viskestykke-lignende lampe, Delight af Ingo Maurer, som endnu ikke er blevet hængt op i det nye køkken.