Designstuderende bruger geléagtig svamp fra kombucha-te til at lave lampeskærme

Kombucha-te er seneste trend inden for den europæiske fermenteringsbølge, som den danske restaurant Noma er stærkt medvirkende til at have sat skvulp i.

Den gærede drik står højt på helsefolkets liste over superfoods, og nu er mange også begyndt at brygge kombucha hjemme i egen stue, hvor man kan tilsætte lige den smag, man ønsker sig – ingefær, hyldeblomst, æblemost, mango, jernurt. Største hurdle er at få fingrene i den geléagtige svamp, der er en grundsten i tilblivelsen af den perlende drik med den sursøde og lidt eddikeagtige smag.

I Finland har Monika Peri, en 38-årig designstuderende, brugt resterne fra en kombucha-brygning til at lave sine egne lampeskærme.

Monica Peri, hvad gav dig idéen til at omdanne den vandmandslignende svamp, man bruger til at lave kombucha-te, til et designobjekt?

»Jeg fik idéen til lamperne i 2016, da Aalto University i Helsinki arrangerede en sommerskole kaldet ”Chemarts”, hvor kemi- og kunststuderende kunne arbejde sammen. Jeg begyndte at interessere mig for bakteriel cellulose og kom i tanke om kombucha-te. I dag er det hyped at fermentere og drikke kombucha-te, men faktisk lavede min egen bedstemor det, da jeg var barn. Oprindeligt kommer jeg fra Estland, og i sovjettiden var den slags populært.

Man laver kombucha-te ved hjælp af en særlig svamp, som man kalder ”SCOBY” (symbiotic culture of bacteria and yeast, red.), der er dannet af forskellige mikroorganismer og bakterier, som lever i symbiose. Jeg ville undersøge, hvad der skete med svampen, hvis man lod den tørre,« fortæller Monika Peri over en skrattende telefonlinje fra Helsinki.

Hvad skete der?

»Det viste sig, at den nærmest blev helt lysende, og at teksturen var så tynd, at man kunne reflektere lys igennem materialet. Jeg testede den mod lys og så, at der måske var en mulighed for at bruge den som lampeskærm.«

Vil du føre os igennem processen fra kombucha-te til lampeskærm?

»Ja, selvfølgelig. Du begynder med at lave din te-blanding, og her er det en god idé at bruge et patentglas med en stor omkreds, da SCOBY-svampen former sig efter glasset og skrumper en del, når du lægger den til tørre.

Der går nogle uger, før teen er færdig med at fermentere, og her er det fikse, at du som resultat både får en naturlig te, du kan drikke, og en lampeskærm.

Processen med at tørre SCOBY-svampen er ret lang, for svampen er enormt væskeholdig. Det tager vel omkring tre uger at få den til at tørre, og det gør du simpelthen bare ved at lægge den på et dørslag og vente.

Derefter står du med et materiale, som er meget let og minder en læder. Og så er der bare tilbage at prikke hul i midten og stikke en fatning igennem.«

Hvordan kan det være, at form og farve på de to lampeskærme er forskellige?

»Formene er forskellige, fordi de to SCOBY-svampe har været i henholdsvis et cirkelformet og rektangulært patentglas. Farven fra den gule lampeskærm kommer fra en naturlig kombucha-te, mens jeg puttede rødt farvestof i den anden.«

Hvordan vil du beskrive lampernes udseende?

»Jeg synes, at begge lamper har et meget naturligt udseende. Både på grund af formene, som jeg bare har ladet hænge uden at pille ved dem, men også farverne. Det ligner blomster, der vender på hovedet.«

Hvad kan du bedst lide ved projektet?

»Det bedste er helt klart, at der næsten intet spild er. Du kan drikke kombucha-teen og får samtidig en lampeskærm, der både er genanvendelig og bionedbrydelig.

Folk i min branche taler ofte om funktionalitet, men i min verden er det mindst lige så vigtigt at tænke bæredygtighed ind i sit arbejde. Miljø- og klimaudfordringer betyder, at indretningsindustrien må genopfinde sig selv og se på, hvad der er af muligheder inden for udviklingen af fibre og andre nye materialer. Når man bruger bionedbrydelige materialer, så påvirker det både et produkts funktionalitet, æstetik og etik.«

Hvor hænger lamperne i dag?

»Jeg har kun lavet de to lampeskærme, som du ser på billedet. Lige nu er de hos Chemarts-afdelingen på mit universitet, men en stor del af tiden fungerer de som udstillingsobjekter. For eksempel har de for nylig været udstillet til Helsinki Design Week på en udstilling kaldet ”Designs for a Cooler Planet”.«