Fortsæt til indhold
Biler

Historien om Fords grimrian

Netop nu er det 30 år siden, at Ford Scorpio, der senere fik et mildest talt bemærkelsesværdigt facelift, blev vist første gang.

Christian Schacht

For føje år siden var der ikke så meget at rafle om, hvis en Ford-kunde pludselig viftede med 400-500 tusindkronesedler.

– Scorpio, gnækkede Ford-sælgeren, mens han kørte en 2,0’er i stilling til prøvekørsel.

Med årene blev der dog stadigt længere mellem kunderne til underdirektør-limousiner. Formentlig fordi den – med al respekt – var mere svulmende end egentlig smart. I hvert fald strøg salget af rapfodede Audier, BMW'er og Volvoer til vejrs, mens Scorpio kæmpede for livet i sådan en grad, at Ford efter otte år forsynede vognen med et af bilhistoriens mest opsigtsvækkende facelift. Det vender vi tilbage til.

Da Scorpio kom frem, fejlede designet ikke noget med inspiration fra den mindre Sierra. Senere kom en sedan og stationcar.

Den store Ford er for længst lagt i graven, og i disse dage er det faktisk 30 år siden, at Scorpio blev vist første gang.

Scorpio anduvede i 1985 som afløser til Granada, og selv om den ikke chokerede bilverdenen som lillebror Sierra gjorde det allerede tre år forinden, var kombinationen med stor bagklap og bilmæssig topmodel usædvanlig. I motorpressen fik Scorpio en god modtagelse.

Sammen med høj komfort og masser af plads, var det især det standardmonterede ABS-system, der udmærkede sig, og dengang var en Scorpio også god nok som ministerbil til daværende statsminister Poul Schlüter, som valgte en 2,9 Ghia med V6-motor og 150 hk. Flagskibet var Scorpio Cosworth med tunet motor og 204 hk. Udstyrsmæssigt manglede der bestemt ikke noget, slet ikke i topversionen, der havde fire-trins automatgear, lædersæder med elektrisk justering og opvarmning, læderrat og mere selvfølgeligt standardudstyr som eldrevne vinduer, soltag, stereoanlæg og centrallås.

Kombinationen af automatgear og en kraftig maskine med seks cylindre og topstykke fra racerspecialisten Cosworth var ganske usædvanlig dengang, hvor automatgear var forbeholdt mere komfortorienterede modeller.

Så kommer faceliftet

I 1992 var der kommet en stationcarudgave, som kortvarigt løftede salget, men så går det helt galt. I 1995 får Scorpio et omfattende facelift for at holde liv i den nogle år endnu. Man beholder midtersektionen fra den gamle model, men tilsætter en ny front og markant bagende. Modtagelsen i pressen er lammende.

Selv om Scorpio faktisk er blevet bedre kørende, mener flertallet af journalister og smagsdommere, at designet er en katastrofe. Fronten blev ofte beskrevet som en aparte torskemund og bagdelen sammenlignet med en flodhest, andre vittige sjæle mente, at bagenden mindede om en bredbaget kvinde i for små trusser.

Ja, selv Ford var usikre på Scorpios udseende, så til dato er der aldrig en designer, som er stået frem og har erkendt, at det var ham, der slog stregerne til det, som Top Gears Jeremy Clarkson engang kaldte markedets grimmeste bil. I Frankrig fik Scorpio øgenavnet » den triste frø «, og Bil Magasinet var så grumme i deres anmeldelse, at den danske Ford-importør angiveligt boykottede alle annoncer i ét år. Alle elendighederne tilsammen gjorde, at der kun gik blot to år, før Ford helt droppede deres topmodel. I dag er den nuværende Mondeo da også lige så stor som den gamle Scorpio og er Ford Europas flagskib.