Test: Alternativerne til VW Up! er Dacia Sandero, Mitsubishi Space Star og Nissan Micra. Sådan klarer de sig

Up! er den bedste bil

VW Up er klart den bedst kørende bil. På trods af dens beskedne størrelse er den alligevel testvinder.

30.023. Så mange danskere har i skrivende stund købt en ny VW Up, så man kan vist godt forfalde til at kalde den for danskernes Folkevogn. På et flertal af punkter rammer bilen, sammen med dens søstre, Seat Mii og Skoda Citigo, da også plet. Med tidløst design, god pladsudnyttelse og absolut gode køreegenskaber sætter den de tre udfordrere her i testen til vægs. Her er der også det laveste støjniveau ved 130 km/t. med komforten i behold på en hullet dansk motorvej. Testbilen er en femdørs veludstyrede Life-model med 60 hk til 114.999 kr., mens navigation og Bluetooth netop er blevet standard i alle Up. Selv granvoksne mænd sidder højt og godt i fastpolstrede forsæder. Bagagerummet er næsten lige så stort som i Space Star. Man skal dog leve med, at de bagerste sideruder kan vippes ud og ikke rulles ned, og at der kun må sidde to personer på bagsædet. Sådan er der visse kompromiser i en VW Up!, som til gengæld kører fremragende. Basismaskinen, som kun yder 60 hk, er godt nok en snegl til at komme op i fart og kræver masser af gearskift. Til gengæld maser bilen ufortrødent på, når det gælder krævende svingmanøvrer, og affjedringen er testens bedste. Up er klart den mest letkørte bil. Med andre ord en vogn, som man nyder at køre rundt med i byen, hvor sammenspillet mellem styretøj, kobling og gearskifte næsten er perfekt. Up er i virkeligheden slet ikke truet af de de tre udfordrere, men af Hyundai i10 – en anden fremragende mikrobil, men det er en helt anden historie.

Dacia er dyr og larmer

Dacia Sandero er rummelig, men så tårner ulemperne sig op. Voldsom motorstøj og gammeldags køreegenskaber er de værste.

Det starter skidt. Dacia Sandero virker nemlig generelt meget tarveligt skruet sammen.

Det slår igennem, når du griber i de tyndbenede døre og sætter dig i det bløde sæde uden støtte. Dacia har dog det største bagagerum på 320 liter og ganske udmærket plads i kabinen. De gode pladsforhold er i virkeligheden også det eneste positive ved Sandero.

Rattet kan ikke justeres i nogen retninger, selv om op/ned er standard i en mikrobil i dag. Så de fleste gennemsnitsbyggede danskere må sidde i »gorilla-stilling« med enten let bøjede ben eller strakte arme for at ramme en position, hvor alt kan betjenes.

Styretøjet er slasket og kræver især i byen forholdsvist meget drejen på rattet, før bilen reagerer, mens gearskiftet har lang vandring. I Dacia stiger støjen kraftigt, når man øger hastigheden, og på motorvejen er larmen fra vind, dæk og motor alt for påtrængende. Samtidig falder Dacias affjedring helt igennem og er ikke i stand til at dæmpe ret mange huller i asfalten. Den kører ikke specielt godt – passagerer bør have et glas søsygepiller ved hånden, hvis turen går ad snoede veje. Hvis bare Sandero havde været billig ... Desværre koster den 110.000 kr., hvis man skal have aircondition med om bord og undgå det meget skrabede udstyr i Base-versionen. Her foretrækker jeg i hvert fald Nissan Micra, hvis det gælder en bil miniklassen. Her og nu gælder det selvfølgelig testen mod VW Up, hvor rumæneren ikke har en chance og er det dårligste køb.

Micra er udfordreren

Nissan Micra kører glimrende og virker forholdsvis moderne. Prisen løber desværre op med aircondtion om bord.

En lille, letkørt bybil med højt til loftet, og som heller ikke går af vejen for lange stræk på motorvejen.

Den betegnelse kan hæftes på Nissan Micra. Alligevel virker selv den seneste faceliftede model en kende rustik. Micra er også en af de mindste minibiler, både hvad de ydre og indre mål angår. Det betyder bl.a., at bagagerummet er ret lille og kun en anelse større end i VW Up. I den bobleformede kabine er der dog o.k. med plads for og agter for de fleste. Vi tester modellen med den lille trecylindrede 1,2 motor med 80 hk. Prisen starter ved 99.990 kr., men skal du have et minimum af udstyr og aircondition, er prisen 117.990 kr. for Visia-versionen. Selv om gearskiftet er noget slasket, sæderne bløde og styretøjet lidt upræcist, er Micra dog den bil, der kommer tættest på Up i testen her, og den lille Nissan falder slet ikke igenmen, når det gælder køreegenskaber som de to øvrige. Motoren giver også et udmærket kraftoverskud, og køreegenskaberne er det, vi kan kalde hæderlige. I lighed med Space Star, som fremstilles i Thailand, er Micra en såkaldt verdensbil, der er bygget i Indien, men designet til at kunne dække stort set hele kloden. Den er let at flette ind og ud af byens trafik, hvor et fint overblik og udsyn også gør sit. Godt hjulpet på vej af den energiske trecylindrede 1,2-liters motor. Den er pakket godt ind, så vi næsten ikke oplever den markante trebenende brummen – og især speederresonans. Bag rattet er Micra da også ganske letbetjent, men den hårde og noget tarvelige plastkvalitet skæmmer.

Space Star kører skidt

Space Star har masser af udstyr og motorkraft til prisen. Men ringe køreegenskaber og manglende køreglæde trækker ned.

Den nye Mitsubishi Space Star er spydspids i en ny offensiv, der skal skabe interesse for mærket igen. Vi har testet versionen 1,2 Intense til 114.990 kr., og med introrabat, som importøren hævder, er på hele 30.000, kr. ligner den model et godt køb. Set med de positive briller er udstyret meget omfattende med bl.a. alufælge, klimaanlæg, nøglefri betjening og fartpilot – sådanne udstyrsdetaljer fås ikke i andre biler til prisen. Det er da også pris og udstyr, der skal sælge Space Star, sammen med motorkraft, for testbilens 1,2 maskine med 80 hk gør den kvik og er ret støjsvag på motorvejen. I de skarpe kurver er Space Star desværre så usikker på benene som en japaner med en lille bjørn på. Forhjulene mister hurtigt grebet, og selv om antiskridsystemet holder vognen på sporet, krænger bilen som et skib i høj sø. Her er bare ikke spor af køreglæde. Samtidig er styringen så upræcis, at der konstant skal småstyres for at holde kursen. Kabinen ligner også noget, der er hentet ud af en 8-10 år gammel bil, og sæderne er så smalle og bløde, at der bør indlægges gymnastikøvelser på længere ture. Samtidig gælder det om at holde godt fast, når vejen drejer, for der er ingen sidehold i dem. Pladsmæssigt er den større end Up på bagsædet, men ikke i bagagerummet, der er ret lille. Space Star er dog et godt tilbud til dem, der ikke vægter køreglæde og moderne konstruktion højt.