Jaguar F er skønhed og uhyre i samme krop

Kommentar: I den grad 5 stjerner – men hvorfor ikke 6? Først og fremmest CO2-udslippet og dermed forbruget står i vejen. Dernæst ved vi endnu ikke, om det store F har tilstrækkeligt grip på tør asfalt. Næste test følger.

Plus

Minus

STOCKHOLM

På en måde begynder historien om den nye Jaguar F-Type med Enzo Ferrari. For netop skaberen af den italienske sportsvogn skulle en gang have udtalt: »Efter min mening er Jaguar E-Type verdens smukkeste sportsvogn.« Sagt af en konkurrent fra et absolut konkurrerende land – sagt af manden, der skabte blandt mange andre Ferrari 250 GTO, der ellers for mange står som netop det smukkeste på fire hjul. Ikke desto mindre: Efter Enzos smag var den den smukkeste af alle E-Type

.

Den bemærkning var med til at sætte Jaguar-sportsvognen med den lange front fra 1961 i en særlig liga. Men det var også en bemærkning, der forpligtede. Måske ændrede stoltheden over E-Type sig til et egentligt problem for Jaguar. For Jaguar E var så smuk, at den viste sig noget nær umulig at efterfølge.

Derfor måtte sportsvognsverdenen vente 42 år på bilen, der blev den egentlige arvtager for E: Jaguar F-Type, lanceret sidste år. Mens E-Type i både åben og lukket udgave havde verdenspremiere samtidig, er nutidens E kommet drypvis: først F-Type Roadster i 2013, og nu F-Type Coupé. Den nyeste møder vi i dag. Og som om det ikke skulle være tilstrækkeligt, er der lige et par tilsvarende roadstere at se, røre, høre og ikke mindst køre.

Samme importselskab

Vi er i Sverige af alle steder. På den lille racerbane Test Track 1 bare et ejendomsmægler-stenkast fra Arlanda-lufthavnen nær Stockholm. Hvorfor så lige her, tænker du sikkert? Fordi Jaguar-Sverige er præcis samme firma som Jaguar-Danmark, nemlig det danskejede British Car Import, et selskab i Nic. Christiansen Gruppen med base i Kolding.

Sådan er der så meget. Så det er derfor, vi møder noget så engelsk som den nye F-Type Coupé et noget så svensk sted som Test Track 1. Endda i regnvejr. Men sådan kunne det nu også være hjemme i Kolding.

Apropos forskellige lande: Jaguar er jo så engelsk som five o’clock tea, Queen Elisabeth og The Beatles tilsammen. Ikke desto mindre måtte der udenlandsk kapital til at redde fabrikken tilbage i 2008. Jaguar måtte dog ikke lide den tort at ryge i kløerne på tyske investorer (som Bentley og Rolls-Royce) – Jaguar fik hjælp fra Indien af firmaet Tata Motors. Men bare rolig – bilerne bliver tænkt, udviklet og bygget i England – hos research and development i Coventry, mens selve konstruktionen foregår i Birmingham.

Samme gener som E-Type

På en måde er der ikke langt fra E i 1961 til F i 2014. I hvert fald er de to bilers dna helt den samme: højtydende sportsvogn med langsliggende frontmotor og baghjulstræk – nydeligt pakket sammen under en elegant karrosse med lang front og kort kabine. Sådan var E. Sådan er F.

Basis under frontklappen har lige mange cylindre, men her holder ligheden så op. Mens den oprindelige havde 6 cylindre på rad og række, er den nye en 6-cylindret V-motor. I 60’erne suge, i nutiden kompressor. Og dengang var en gearkasse i en bil af denne type selvfølgelig en manuel box – i dag er det næsten lige så selvfølgeligt, at det er en eller anden form for automatgear. Nogle sværger til en dobbeltkobling som for eksempel Porsche, andre – blandt dem Jaguar – til en hurtigtgående, ikke-effektslugende automatgearkasse. Men hvordan al effekten mases ned i asfalten har ikke ændret sig en tøddel: ud gennem baghjulene med det hele.

Den lange kat lokker med to motorer i tre udgaver: De to små har begge samme 3,0-liters V6-powerpakke, den ene med 340 hk, den anden med 380 hk. Dertil den store, 5,0-liters bulderbasse med kompressor og massive muskler: 550 hk, skulle vi hilse og sige. Men det, der overrasker, ja, nærmest chokerer mest, er momentet: 680 Nm. 680! Feltets største overarme.

ESP på overarbejde

I dag regner det. Og ikke nok med det, luften er kold, asfalten endnu koldere. Helt ærligt, det er ikke vejr til at køre med 550 hk, 680 Nm og baghjulstræk. Men selvfølgelig gør vi det. Det kunne bremserne godt have tænkt sig, at vi lod være med ...

Sådan at forstå, at Jaguar (på det bestemteste) frabad sig, at vi slog ESP-systemet fra. O.k., så lader vi være – det er trods alt deres biler. Men hvordan er det nu, ESP fungerer? Når det går stærkere, end dækkene kan følge med til, tror sensorerne straks, at her er en utilsigtet udskridning. Der lukkes ned for gassen, og samtidig griber bremserne ind – i første omgang på det eller de hjul, der kan hjælpe til med at dreje ind i sving. Og hvis det ikke er nok, bremses der på det hele.

Og her på Test Track 1 under SAS’ indflyvning ramler de to størrelser sammen hele tiden: de mange motormuskler, der vil frem, og det bremsende ESP, der vil om end ikke tilbage, så ned i fart. Resultat: rygende bremser, når vi kører i pit.

Bremser på overarbejde var dog ikke et udtryk for et hysterisk ESP, der bremser alt for tit og alt for meget, men en motor med overvældende kræfter. 5-liters V8 med kompressor; der altså kan blive til meget, hvis fabrikken vil. Og det vil Jaguar. Der er gjort holdt ved effekten på 550 hk, hvilket er nok til en 0-100-tid på 4,2 sek. (hvis asfalten altså ikke er våd som i dag), og så meget, at topfarten er elektronisk begrænset til 300 km/t. Det er en lidt fræk ta’ den-hilsen til de tyske konkurrenter fra for eksempel Mercedes og BMW, der kører med elektronisk topfartbegrænser på 250 km/t.

Vild bil – vilde tal

550 hk. 4,2 sek. 300 i timen. 680 Nm. Det er vilde tal. Men hvis jeg nu kun må nævne én egenskab, præcis dén, der begejstrer mig mest – hvad så?

Det bli’r ikke et tal, men et navn. Først og fremmest ser den smuk ud, den nye englænder. Og dernæst har den muskler til overflod; tæt på, at der er for mange – i hvert fald en dag som i dag. Og med en udstødning, der mere brøler end bare spiller, er den jo nærmest et uhyre nu og da. Den er som titlen på en film – ”Skønheden og Uhyret”.

Og så er der jo det med prisen. Det tæller i alle klasser – også blandt hurtigtgående sportsvogne. F-Type Coupé har en særdeles fin pris i forhold til konkurrenten fra BMW og i endnu højere grad den fra Aston Martin. Og i forhold til den Porsche, der kan lige så meget, er F jo nærmest billig.