Ærlig familiebil fra Suzuki

Den nye Suzuki SX4 S-Cross lover ikke mere, end den kan holde og er en rummelig, velkørende, men også en smule gammeldags bil.

De første eksemplarer triller i disse uger ud til de ventende kunder, og næsten symbolsk lancerer Nissan den nye udgave af bilen, som har stået rollemodel til Suzuki’en, Nissan Qashqai.

Den nye udgave af Nissan’s succesbil bygger videre på formsproget fra den første, men er alligevel så anderledes, at Suzuki’en fremover ikke ligner Nissan’en så meget, og det er nok meget godt.

Stået af ræset

I en verden, hvor producenterne smider smarte flade skærme i de nye modeller og tilbyder alverdens avancerede online-tjenester, er det unægtelig en lidt flad fornemmelse at sætte sig tilrette bag rattet i Suzukis nyeste bil.

Her hersker en stemning som fra før årtusindeskiftet med stramme sorte linjer, traditionelle runde og analoge viserinstrumenter og solid plastik, der stille signalerer, at Suzuki ikke gider konkurrencen om, hvem, der kan tilbyde de blødeste overflader og de største skærme.

Man skal dog ikke have kørt mange meter i bilen, før man føler sig hjemme, og betjeningen er logisk og enkel, men leder man efter de helt smarte løsninger, så kigger man forgæves i Suzuki’en.

I stedet er der gensyn med 00’erne, når man bladrer i tripcomputeren ved at trykke på en tynd stilk ved siden af speedometret, og når man skal kigge godt ned og væk fra vejen for at finde indstillingen til klimaanlægget.

Ingen moderne sikkerhed

Moderne sikkerhedssystemer såsom autobrems og advarsel for dit og dat behøver man heller ikke at lede efter, for det fås ikke til bilen.

Denne stemning af en bil fra »før verden gik af lave« er dog ikke uden en vis charme, for bilen giver sig virkelig ikke ud for mere end den er. Med benzinmotor på 1,6-liter og 120 hestekræfter er bilen ingen raket, men støjniveauet er godt dæmpet, når bare man ikke presser motoren med alt for mange omdrejninger.

Støjer

Desværre er den ellers velskiftende manuelle gearkasse kun med fem trin, og derfor snurrer maskinen med for mange omdrejninger på motorvej.

Ved 130 km/t drejer motoren med små 3.500 omdrejninger, og det bliver man træt af i længden, for det kan godt høres.

I forbindelse med testen har vi også kørt bilen på 16 tommer hjul, og det er en bedre oplevelse end de 17 tommer, som testbilen var udstyret med. Hjulstøjen er nemlig lavere med de mere almindelige dæk.

Bilen kan også leveres som 4-hjulstrukket, som hos Suzuki hedder AllGrip. Ved almindelig kørsel gør systemet ikke meget væsen af sig, idet default er auto-mode, hvor bilen som udgangspunkt trækker på forhjulene.

Effektivt 4x4

Skulle hjulene spinde, sendes kraften også bagud for at kompensere. Vælger man Sport, bliver speederen mere følsom og mere kraft dirigeres til baghjulene, mens Snow er beregnet til underlag, hvor et eller flere hjul taber greb.

Endelig kan der vælges Lock, hvilket låser 4WD’et mellem akslerne. Vi har kørt på tørre veje og noterer, at i Sport bliver speederresponsen hurtigere.

Generelt er Suzukien en ganske praktisk bil. Også ved bagsædet er der fin plads, og man sidder godt, men er du over 175 cm høj, rammer du loftet, hvis du vælger modellen med dobbeltsoltaget, som stjæler godt af lofthøjden.

Til gengæld har du rigtig god plads til benene og har et fantastisk udsyn i forhold til mange C-segment-biler som F.eks. Ford Focus eller Kia Ceed, som byder på tilsvarende pladsforhold.