I Barnabys hjulspor

BRISTOL

At nyde musikken fra tre karburatorer på rad. At cruise fra village til village – med albuen i vinduet, forstås – for at parkere foran pubben The Six Bells. Og slutte dagen af med a pint of beer – måske en Guinness i dagens anledning. Mange af livets gode facetter går op i en helhed på denne herretur, i en gammel MG-sportsvogn i kriminalkommissær Barnabys hjulspor.

Verden er fyldt med spændende veje. Nogle veje går endda i ring og bliver til en racerbane, hvor man kan leje sig ind for en omgang eller en eftermiddag – f.eks. Nürburgring i Tyskland. Det er heller ikke svært at leje sig en bil med sjæl – f.eks. en Ferrari i mærkets hjemby Maranello. Men ofte er netop denne type oplevelse meget kort eller meget dyr. Begge dele kan du gøre op med, hvis du gør som her i artiklen: lejer en klassiker for nogle dage i England. En Morgan måske. Eller en Caterham. Eller som her – en MG i den sjældne version med 6-cylindret motor – så hedder bilen pludseligt ikke MGB som den med kun fire cylindre, nu er navnet MGC. Rød lak, sort kaleche, forkromede trådfælge. Og naturligvis med Moto Lita-rattet i den forkerte side.

Stemningen er sat – engelske backroads med hæk og kantsten langs vejen venter. Med pitstop på en gammel engelsk kro. Og i stedet for at cruise tilfældigt lægger vi et lag mere på: at opsøge de steder, hvor tv-serien ”Kriminalkommissær Barnaby” er optaget. MGB, ja, endda MGC, trådfælge, Barnabys steder. ”Good old Britain!” for fri udblæsning.

Rattet i den forkerte side

Selv om Google er fyldt med svar på ”Classic Car Rental” er det alligevel VisitBritain, der hjælper os lige i armene på Phil, der har ”vores” røde MG i sin udlejningspark. MG’en er mindst lige så britisk og ikke så lidt billigere at leje end hans Jaguar E-Type. VisitBritain hjælper os også med at finde et bureau, der sørme arrangerer ture til netop Causton, der jo er Barnabys hjemby – Causton, der i øvrigt viser sig ikke at være optaget i én, men hele tre byer, nemlig Wallingford, Henley og Thame.

Dermed er vi i området stik vest for London – og det passer jo mere end perfekt med, at Phils udlejningsfirma ligger i Melksham stik øst for Bristol, hvortil vi flyver. Så er vores bane kridtet op: England mellem Bristol og London – her er virkeligheden her og nu i 2013 præcist, som vi ser den i Barnaby; vi konstaterer hurtigt, at de gamle kroer, forretninger og huse ikke er kulisser – det er real life. Og selv om der er lidt langt mellem klassiske sportsvogne som vores, så er de her. Vi møder dem hver dag, flest MG’er, en del Triumph’er og en TVR nu og da. Og vi husker at hilse, som Phil har lært os.

Var den ikke højrestyret, vores MGC? Jo, for pokker. Heldigvis da. Tænk på ”rigtige” sportsvogne og endnu mere på ”rigtige” racersportsvogne. De er alle sammen højrestyrede – selv Tom Kristensens Audier på Le Mans. Rigtige sportsvogne har rattet i den forkerte side. Ligesom paven er katolik, og solen står op i øst.

Men hvordan er det at køre i højrestyret bil? Jo, det vitterligt kræver, at man tænker sig om. Lige repeterer med sig selv, hvordan det nu er med vigereglerne i trafikken – her bliver man som kører nødt til at slå al hjernens automatik fra og virkeligt koncentrere sig. Men det overraskende er, at det hele efter en halv dags tid falder på plads; så svært er det altså heller ikke.

Mere tricky er det måske at skifte gear med venstre hånd. Og – lad mig bare indrømme det – mere end én gang på rejsen i Barnabys hjulspor greb jeg med højre hånd ud mod døren for at skifte ned.

Blænd og op ned med foden

En MGC fra 1968 kører ikke sig selv – så er det sagt. Men det er jo netop det fascinerende, at køre klassisk bil er jo netop at køre bil. At køre klassisk bil i England er at køre bil dobbelt. Ud over alt dette med rattet i højre side er sådan en MGC jo først og fremmest en karburator-bil. Den skal startes på sin særlige måde – men Phil underviser grundigt inden start.

Her er gammeldags gearkasse, og hvis man fristes til at glide af sted med frisk fart – og det gør man – skal der helst gives mellemgas, når venstre hånd bevæger gearstangen fra fjerde til tredje til andet gear. Men tro mig, sådan en englændersportsvogn fra slutningen af 60’erne er vitterligt bygget til, at køreren kan træde på speeder og bremse med samme fod på en gang. Dernæst skal man huske, at man blænder op og ned med en kontakt, der betjenes med venstre fod.

Men ellers er det let nok hele vejen igennem. Ligesom her ikke er nogen form for elektronik, ingen ESP, ja, end ikke ABS. Men sikkerhedsseler – det er der dog.

Vel har motoren 6 cylindre, slagvolumen er tæt ved 3 liter, og der er 3 dobbelte Weber-karburatorer. Men det gør nu ikke vores bil til en racerbil, og jeg foretrækker rejsen igennem at vinke til de andre gamle i stedet for at lægge mig i accelerations-klammeri med drengene. Men GTI’erne og dem med nye Porscher – ingen af dem oplever bilkørsel så intens som mig.

Meget åben bil

Alligevel skal man være over bilen for at være sikker på at undgå en fartbøde. Der er mange speed-cameras på engelske veje, så tro ikke, at man kan komme godt fra for megen fart. Derfor må jeg virkelig holde MG’en i kort snor, når jeg cruiser ad de engelske motorveje. 70 miles per hour – altså 110 km i timen – virker som den mest afslappende fart, MG’en overhovedet kan tænke på. Men den vil gerne mere – 80, 90! Den var sikkert blevet ved til 100 mph (altså 160 km i timen), hvis den havde fået lov.

Det er i øvrigt vildt, så meget en lastvogn larmer, når man overhaler den i åben MG. Ikke bare motor, også affjedring, dæk, hvad som helst. Pludselig står det klart, at en MGC fra 69 ikke bare er en åben vogn – den er en ufatteligt åben vogn.

Derfor: Vel koster det ingen anstrengelse overhovedet af følge trafikken på dual carrige ways, som englænderne kalder deres sådan omtrent-motorveje. Men det er altså ude på bivejene, den virkelig lever – MG’en på sine flotte egerfælge. At sidde i åben bil, at se og ikke mindst lugte Vor Herres natur glide forbi. At nærme sig næste landsby. Gå helt ned i næsten skridtfart og se de gamle bindingsværkshuse – især dem med et navn i stil med f.eks. The Sex Bells Pub – det var jo netop dér, Barnaby drak sin pint of beer i – ja, faktisk har netop denne pub været med i flere afsnit af serien, et par gange med sit eget navn, et par andre gange under opfundne navne, nemlig The Black Swan og The Luck in the World.

Giv ham dog en MG

Det er netop sådan, de gør, folkene bag Barnaby, de finder virkelighedens steder, som lige glider ind i serien; oftest får en butik, en kro eller som her en pub et nyt navn. Men ellers – så er det bare for filmfolkene at gå ud i virkeligheden her i ”Midsomer” – for den kan bruges, præcist som den er.

En enkelt undtagelse er dog Barnabys biler. Det ligner mere almindelig product placement – nogle gange kører kommissæren bare i en ny Rover, andre gange en flad Ford, så en Volvo. De skulle tage og gi’ ham en MGC – eller i det mindste en MGB.