Fords frække fartmaskine

NICE

Vi har kørt en masse GTI’er - og de fleste af dem leverer ikke varen. Vi har netop prøvet en Opel Astra OPC - tidens heftigste GTI-model. En über-GTI med potentiale, som er hurtig - meget hurtig, men sjov? Nej.

Jeg havde det på samme måde med den firehjulstrukne VW Golf R, Peugeot 207 GTI, Citroen DS3 CUP, Seat Ibiza Cupra og mange flere. For det er netop problemet med mange hurtige biler. Alle sammen biler, som du skal køre som en flugtbilist på amfetamin for at have det sjovt i. Sådan bør det ikke være, og sådan er det da heldigvis ikke i en række GTI’er - Mini Cooper, Corsa OPC Nürburgring edition, Nissan Juke Nismo og ikke mindst Ford Focus ST - for at nævne nogle af de sjove. I bund og grund er opskriften simpel: lav en bil, der kan holde os vågne - også når det ikke går stærkt.

Historien lover godt

Forventningerne til Forden er da også tårnhøje. Vi har kørt en masse i Ford Fiesta, og hver eneste gang har vi siddet tilbage med en oplevelse af en bil, som er så velkørende, så underholdende, at alt i dig skriger på mere. Og nu er den altså en realitet, den nye Fiesta ST. Denne gang med 182 hestekræfter fra en 1,6 liters turbomotor.

Statistikken og historien taler for succes: Ford Escort RS1600, Escort RS2000, XR3, men vi skal tilbage til 2005 - hvor den første udgave af Fiesta ST fik sine 150 hestekræfter fra en 2-liters Duratec- motor. Den var en ægte GTI klassik med alt, hvad der hører til sådan en: Velstyrende, underholdende og ulideligt støjende. Siden 2008, hvor bilen udgik af produktion, har inkarnerede Fordfans måttet undvære en rigtig barsk udgave af Fiesta.

Klassens største moment

Med 182 hk er Ford Fiesta ST dog lidt af en svækling i forhold til de to seneste konkurrenter: Renault Clio RS og Peugeot 208 GTI, som begge har 200 hestekræfter. Men nok en gang skal det vise sig, at tallene alene ikke fortæller hele historien. Forden har, trods sine blot 182 hk, et trick i ærmet, som i praksis råder bod på forskellen. Nemlig en overboostfunktion, som giver motoren 290 Nm - og dermed klassens største drejningsmoment - i op til 20 sekunders varighed - kun afbrudt af korte pauser, hvor motoren yder 240 Nm. Og selvom drejningsmomentet ikke direkte har noget med det maksimale antal hk at gøre, betyder det dog, at Fiesta føles rigtig kvik i stort set alle situationer. Selv den brutale Corsa OPC Nürburgring kan ikke gøre Forden efter her.

Motor fra Focus

Motoren er en videreudvikling af den 182 hestes motor, der eksempelvis ligger i Ford Focus, men det behøver du bestemt ikke at være ked af, for det er lykkedes Ford at gøre motoren mere temperamentsfuld end ophavet. Små firecylindrede motorer lyder ikke nødvendigvis fedt, men her gør den, og et sindrigt system, hvor Ford henter lyd fra indsugningen, giver et lækkert lydspor og sender de lækreste brum og grynt ind i kabinen.

Men lyden gør det naturligvis ikke alene. Det elektriske styretøj er strammet op og har fået en mere direkte udveksling (fra 14,25:1 til 13,69:1) - og til dig, der ikke tror, at elektrisk styretøj fungerer, siger vi: det gør det. Samtidig er Fiesta sænket 15 mm i forhold til standardmodellen, ESC-systemet har fået et program, som bremser det inderste, trækkende hjul af og giver nogenlunde samme effekt som et mekanisk spær.

Slip for overbetjenten

ESC kan desuden indstilles i tre modus: ESC med fuld kontrol, hvor du skal være en tosse for at komme galt afsted, ESC WIDE SLIP: forsinket/delvist kontrol dvs. at indstillingen tillader udskridning og endelig: ESC OFF, som siger sig selv, hvor alt andet end det elektroniske spær holder sig fra din kørsel.

Ford præsenterer altid deres hurtige modeller samme sted, vi kører på den samme Monte Carlo-strækning, og møder de samme biltossede Ford-ingeniører - og klargøringsfolk, som er lige så dedikerede som ingeniørerne og produktcheferne. Og den entusiasme smitter heldigvis af på bilen, som er yderst vellykket på stort set alle punkter (vi vender tilbage til forbeholdet til sidst). Vi sætter os ind bag rattet, eller rettere: får trykket bagdelen ned i de fede Recarosæder, som giver os nøjagtig den støtte, vi har brug for. Sæderne gør, at vi kan koncentrere os om at køre stærkt.

Forvandling

Motoren brummer - ganske vist med hjælp fra Sound Symposer, som Ford kalder deres lydsystem. Men der er ikke noget snyd ved lyden - den er bare forstærket, og når du kører på motorvej og ikke gider høre på turbovræl, er lyden heldigvis fraværende. Du har den kun, når du efterspørger den.

Styretøjet er noget nær det bedste, vi har oplevet længe, og der er både god feedback og en skarp indstyring. Slipper du gassen i sving, går bilen fra let-neutral styring til let overstyring - og det er præcis sådan, vi gerne vi have. Du kan altså styre bilen på rattet og på gassen.

1,6-motoren reagerer prompte på speedertråd, og med 290 Nm savner du meget sjældent kræfter, uanset, hvilket gear du er endt i. Det betyder i praksis, at du kan trille rundt i tredje eller fjerde gear og have det sjovt - eller foretage en kvik overhaling i 6. gear, hvis du ikke er i humør til at skifte gear.

To døre til, tak

Bagsiden af GTI-historien er de tre døre - det er mig en gåde, at Ford ikke giver kunderne mulighed for to praktiske bagdøre, og for mig personligt, ville netop det få mig til at vælge en Clio R.S. eller en Nissan Juke Nismo. Men er du ligeglad med det, er Ford Fiesta tidens mest helstøbte GTI-bil. Og for ligesom at vende tilbage til begyndelsen: Ford Fiesta ST underholder ved alle hastigheder, også når det går langsomt - og det er dét det handler om. Ikke om tal, udstyr og fælgstørrelse.

Så forstå det dog, tyske diplomingeniører i Wolfsburg og Rüsselsheim

Men så er der jo også…