Fortsæt til indhold
Biler

BMW 3-serien skyder ryg

Den nye X4 crossover byder både på elegance og her-kommer- jeg-attitude.

Slægtskabet er klart, men dimensionerne mindre. Og så syner den nye BMW X4 også langt mere elegant end den store X6’er.

Sådan er indtrykket, efter den sydtyske koncern har vist de første billeder af en konceptudgave, der peger hen mod den nye crossovermodel, der skal bygges i amerikanske Spartanburg, tæt på de fleste potentielle kunder. Det er nemlig her, der er et stort marked for den 4,65 meter lange bil, som fylder lidt mere i landskabet end ophavet, den vellykkede 3-serie, og ligger i slipstrømmen på den mere klassiske X3.

Højbenet coupé

4X er altså groft sagt en højbenet coupé, hvor der også er plads til det praktiske – selv om X3 er mere regulær. BMW-folkene har heller ikke glemt detaljer som Hoffmeister- knækket over C-stolpen, som er en del af mærkets designmæssige DNA.

Modellen, der meget vel kan være en konkurrent til biler som Range Rover Evoque, fås med full LED-forlygter, som er en af tidens store trends. Ifølge udenlandsk presse ruller BMW motorprogram og teknik fra X3 ud over konceptet. Det vil sige dieselmotorer fra 184 hk til 313 hk og benzinere fra 184 hk til 306 hk. Det er uklart, om den både kommer med to- og firhjulstræk, men mon ikke.

Konceptet for den nye model præsenteres meget sigende på det aktuelle motorshow i Shanghai. Kina er nemlig blevet et kæmpe marked for eksklusive mærker somBMW, og i særdeleshed for de mere specielle modeller.

Der foreligger endnu ikke noget om tidspunktet for dansk debut.