Test: Den hurtigste åbne Lamborghini

Fuldstændigt hul i hovedet. Intet andet kan betegne det, jeg har gang i her: Er taget til Californien, en stat, der godt nok har store, brede highways, men også veje, der er mere hullede end det græske statsbudget. Og stedets highway patrols - de går ikke af vejen for at bruge deres kængurugitter foran på de sort og hvid-lakerede Ford Crown-biler.

Lige her kører jeg netop nu noget af det fineste bilmekanik, man kan købe for penge. Lamborghini - italiensk sportsvognskram. Gallardo - den ”lille” med V10-motor. Spyder - den åbne. Lamborghini Gallardo Spyder. Og så endda i sin mest potente version af dem alle: Lamborghini Gallardo Spyder Performante.

Men på den anden side. Om jeg så skulle rejse til Mars. Denne oplevelse er bare det hele værd. Vel er Gallardo efterhånden en lidt ældre hund, men ikke desto mindre er den stadig den dag i dag en bil, der får de ellers sportsvogns- og millionbilsvante amerikanere i Beverly Hills til at gøre det igen og igen, når jeg møder dem i lyskrydsene: svinge tommelfingeren i vejret. En anerkendelse af mit bilvalg.

Og overraskende nok er det for det meste Porsche 911-kørere, der giver mig yderligere et anerkendende nik, hver gang jeg skyder kanonen af i lyskrydset. Jeg kan jo ikke lade være.

Kraft, der kan høres

En 5,2-liters V10 er Gallardo-power. Men her er den ikke den almindelige, nej, det er samme motor, der også ligger i den mest hårdkogte af alle Gallardo'erne, nemlig Superleggera. Altså med 570 hk. Og et udstødningssystem, der må få alle EU's embedsmænd til at gruble over, hvordan i alverden en bil med sådan en lyd kan få en typegodkendelse. Men alt kan som bekendt lade sig gøre i Italien. Så derfor ledsages hver eneste milimeter speeder-vandring af en fordobling af den fænomenale lyd, afgangsrørene udsender.

Lamborghini siger selv, at Performante er en letvægtsversion af Gallardo Spyder. I kabinen ses det blandt andet ved, at dørhåndtaget er en strop. Dog fremstillet af Alcantara, forstås. Sæderne er fastmonterede sportssæder med minimale indstillingsmuligheder. Og med en egenvægt på kun 1.485 kg er bilen altså 65 kg lettere end en ”normal” Gallardo Spyder. 65 kg lyder måske ikke af så meget, men det og motoren fra Superleggera gør en Performante til en livsfarlig cocktail. Ja, for dit kørekort.

Italienerne lader forstå, at det kun tager 3,9 sek. fra 0-100 km/t, og at topspeed er 201 MPH, som man siger over here. I Danmark siger vi 321 km/t. Så mens jeg nyder de utallige sprinter fra lyskryds til lyskryds, er tiden nu moden til, at jeg finder mig nogle (øde) California-landeveje for at opleve herligheden på sportsvognsmaner.

Huller, der kan mærkes

På vej derhen skal jeg dog lige spole adskillige miles ad monotone highways af, men med den opmærksomhed, jeg får fra amerikanerslæderne, glemmer jeg, at jeg allerede efter 10 minutter har mere ondt i ryggen, end en amerikansk fodboldspiller har efter de første 10 tacklinger.

Komfort - ikke eksisterende. Specielt ikke på disse jammerlige veje. Men efter cirka en times kørsel belønnes jeg med de dejligste og ikke mindst øde bjergveje mellem Malibu og Camarillo nord for Los Angeles.

Nu kommer de store bremseskiver og ikke mindst de 19” store dæk med navnet Pirelli P Zero Corsa på overarbejde, mens vinden herligt blæser i resterne af det, der engang var min hårpragt. Den 4,39 meter lange Gallardo Spyder Performante er som de fleste biler fra Sant' Agata firehjulstrukken, så det er en leg at tæske bilen op og ned ad bjergvejene.

Vejgreb er der mere af, end jeg tør bruge, så min største bekymring er ikke, hvordan bilen styrer gennem svingene, men om der er plads til en italiener med 1,9 meter brede skuldre, når der kommer modkørende. Og hver gang, jeg accelerer ud af svingene, har jeg bare den sødeste baggrundsmusik. Nej, ikke fra dækkene, men fra udstødningen.

Teknik, der imponerer

Kulfiberbremserne er suveræne og har ikke den syntetiske fornemmelse, som nogle af denne type bremser kan have. Jeg mærker konstant, at jeg har kontrol med, hvor meget der skal bremses, uden at jeg overbremser. Jeg indrømmer det: En Gallardo Spyder Performante gør afhængig. Meget endda. Bilen har bare så meget attitude - og endnu bedre: Den har teknik og power at have det i.

Om end jeg kunne ønske mig at fortsætte på denne måde hele dagen, nej, hele livet, så antyder den smukke solnedgang, at det er på tide at vende snuden ”hjem” igen. Så med stor modvilje laver jeg en U-vending og bevæger mig tilbage til Santa Monica, hvor turen startede i morges.

Imens kan jeg dog nu igen høre mig selv bande over de amerikanske veje, der nådesløst slår til undervognen. Så nu ser jeg virkelig fidusen ved knappen i midterkonsollen, hvor jeg elektronisk kan hæve fronten på bilen en smule - for dermed nemmere at passere ujævnheder og op og nedkørsler til garager.

Til sidst lykkes det mig at komme tilbage til start, og med gennemrystede nyrer, men med et hjerte fyldt af italiensk lidenskab, må jeg desværre aflevere bilnøglerne.

Til gengæld har jeg haft en dag bag rattet af en bil, som kan give selv en gammel rotte som mig kuldegysninger. Og en glæde over, hvor fint mekanik i en bil kan fungere.

LÆS OGSÅ: Lamborghini skruer op for det hele