Nummerplader koster overpris

De senere år er omkring halvdelen af landets motorkontorer forsvundet. Alligevel har det ikke ført til lavere priser, når regningen for en omregistrering eller et sæt nye nummerplader skal betales.

Tidligere stod politiet i spidsen for landets motorkontorer, men siden 1. januar 2008 har Skat håndteret alle omregistreringer og udleveringer af nummerplader. Derfor kan bilforhandlere og bilister i dag kun henvende sig 31 steder i landet, mens der tidligere var omkring 60 motorkontorer.

Halveringen af huslejeudgifterne har dog ikke smittet af på priserne. Et sæt nye nummerplader koster i dag 1.180 kr., mens en omregistrering kan løbe op i 380 kr., viser den seneste prisliste fra Skatteministeriet.

Skærende kontrats

Priserne står imidlertid i skærende kontrast til statens faktiske udgifter ved driften af motorkontorerne.

Da Folketinget sidste år vedtog en række ændringer af nummerpladereglerne, kom det nemlig frem, at staten har gjort nummerplader til en særdeles indbringende forretning. Selv om bilister afkræves 1.180 kr. for nummerpladerne, løber de faktiske udgifter forbundet med at producere og håndtere udleveringen blot op i 160 kr.

Udgiften på 160 kr. fremgår af et lovforslag fremlagt i oktober sidste år af skatteminister Kristian Jensen (V). Kort forinden var ministeren dog blevet overhalet indenom af sine egne folk i Skatteministeriet, der ganske uvant udleverede detaljerede oplysninger om udgifterne ved nummerpladeordningen.

»Prisen for et sæt papegøjenummerplader vil blive fastsat af Folketinget til efteråret. Det forventes, at prisen for et sæt papegøjenummerplader som udgangspunkt bliver som prisen for andre almindelige nummerplader; dvs. 1.180 kr. Men i de situationer, hvor en varebil alene skal have papegøjenummerplader som følge af ændret anvendelse af bilen, forventes prisen sat til kun omkring 160 kr. svarende til omkostningerne ved ekspeditionen,« skriver ministeriet i en meddelelse fra juni 2008.

Udgifterne nævnes ikke

Hverken i lovforslaget eller meddelelsen nævnes statens samlede udgifter på området. De fremgår til gengæld af en rapport, som en arbejdsgruppe nedsat af Finansministeriet afleverede i februar 2005 som optakt til en digitalisering af motorregistreringen.

Rapporten fastslår, at statens samlede udgifter med håndteringen af nummerplader i 2006 løb op i 165 mio. kr., men at udgiften som følge af digitaliseringen ventes at falde til 119 mio. kr. i 2008.

Den planlagte digitalisering er endnu ikke på plads. Til gengæld fortsætter bilisterne med at strømme til de 31 motorkontorer, som årligt håndterer omkring 600.000 indregistreringer og 400.000 omregistreringer.

780 mio. i statskassen

Af finansloven for indeværende år fremgår det, at regeringen påregner at få 780 mio. kr. i statskassen fra »gebyr for nummerplader og gebyrer vedrørende registrering af ejerskifte af motorkøretøjer mv.«

Håndværksrådet kræver, at man ændrer ved prisen, så regningen for et sæt nye nummerplader afspejler de reelle omkostninger forbundet med produktionen og håndteringen.

»Priserne i dag giver simpelthen ingen mening,« siger Mads Engberg, økonom i Håndværksrådet, som er brancheorganisation for omkring 20.000 små og mellemstore virksomheder.

Brandskatning

FDM er enig i, at bilisterne bliver snydt, så vandet driver.

»Det er endnu et eksempel på den brandskatning af bilejerne, der er i Danmark,« siger Torben Kudsk, chefkonsulent i FDM.

Gennem årene har FDM kæmpet indædt for, at bilisterne kun betaler, hvad det koster at drive motorkontorerne. Foreløbig har der dog ikke været politisk vilje til at røre ved priserne, hvilket undrer FDM.

»Vi er generelt modstandere af dumme-afgifter som registreringsafgiften og nummerpladeafgiften. Vi så hellere, at man indrettede afgifterne, så danskerne får et incitament til at skifte gamle energifråsere ud med mere sikre og miljøvenlige biler,« siger Torben Kudsk.

For nylig viste en strid mellem underleverandører af nummerplader til Skat, at Skat i dag blot betaler 22 kr. for en nummerplade - eller 44 kr. for et sæt klar til udlevering.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteministeren, som ifølge sit pressekontor holder sommerferie. Men ministeren har tidligere udtalt, at Danmarks 2,6 mio. bilejere ikke skal sætte næsen op efter lavere nummerpladegebyrer.

Læs også: Skal der EU-stjerner på bilen?