Ekspert tvivler på Polestars fremtid: Nu svarer topchefen igen
Polestar taber milliarder, sælger for få biler og bliver udfordret af nye kinesiske konkurrenter. Nu afviser topchef Michael Lohscheller over for Jyllands-Posten frygten for kollaps og lover mere sportslige biler, lavere indgangspris og europæisk produktion.
Polestar er i vanskeligheder.
Den klassiske Polestar 2, der i flere år har båret en meget stor del af salget, synger på sidste teknologiske vers. Samtidig er konkurrencen blevet brutal. Nye kinesiske mærker presser sig ind på markedet i et tempo, som mange etablerede bilmærker har svært ved at matche. Og så er der økonomien.