Her er eksperternes favoritter til årets bedste brugte elbil
Jagten på den perfekte brugte elbil er gået ind. Se eksperternes dom over de fem mest populære modeller, der dyster om titlen som Årets Brugtbil 2026. Fra den luksuriøse BMW til den billige Mini - her får du priserne, fejlene og de bedste køb lige nu.
Mens de danske benzinpriser sendes på himmelflugt af uroen i Hormuzstrædet, og usikkerheden om Irans næste træk holder verdensmarkedet i et jerngreb, er jagten på det perfekte brugtbilkøb nærmest blevet til en strategisk overlevelsesmanøvre i sig selv for de danske husholdninger.
Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen, pakker ikke tingene ind.
»Vi står i en situation, hvor udbuddet af elbiler er faldet markant på ekstremt kort tid. Samtidig eksploderer efterspørgslen, og det vil få mærkbare konsekvenser for priserne, der så småt er begyndt at stige på visse brugte elbiler,« siger han.
Der er heldigvis hjælp at hente, inden man beslutter sig.