Derfor mæsker vi os i mortensand

Når mange familier i aften sætter sig til middagsbordet, så er der and eller gås på menuen.

Det er mortensaften - og traditionerne lever stadig, men hvem var denne Morten og hvorfor har vi fejret ham siden 1616 - og formentlig endnu tidligere?

I virkeligheden hedder den helgen vi fejrer slet ikke Morten - det er en fordanskning - men Skt. Martin af Tours.

Romersk soldat

Det menes, at Martin blev født omkring år 316 som søn af en romersk officer. Allerede som 15-årig trådte han ind i den romerske hær og gjorde tjeneste i Gallien.

Hans liv tog en markant drejning, da han som 18-årig blev døbt og besluttede sig for at blive missionær. Han grundlagde sit første kloster i 361 i Liege i Frankrig, men missionerede også i Tyskland. Han blev siden udnævnt til biskop i Tours og døde i 397 på en rejse.

I 659 blev han ophøjet til helgen.

Gemte sig i gåsesti

Der fortælles en lang række historier om Skt. Martin, og den mest kendte er uden tvivl beretningen om hvordan han - da han skulle udnævnes til biskop af ren beskedenhed gemte sig i en gåsesti.

Og det er fra denne legende, at vi har traditionen med at spise gås eller and den 10. november.

Skt. Martin blev opsøgt i sit hjem for at blive udnævnt til biskop. Noget han angiveligt ikke var interesseret i, så han skjulte sig i en gåsesti.

Men de svigefulde gæs var ikke just på hans side, så de begyndte at larme så voldsomt, at han blev opdaget og udnævnt. Ifølge legenden udstedte han et dekret gående på, at man hvert år skulle dræbe gæs og spise dem på denne dag.

En gammel tradition

De første nedskrevne beretninger om mortensgåsen er fra 1500-tallet i Tyskland.

Første gang traditionen er omtalt i Danmark er i 1616, men man har formentlig allerede inden da - især på landet - holdt traditionen i hævd.

I Danmark er traditionen med at spise gås mortensaften efterhånden blevet afløst af tilberedning af and.

Tyskland

Mortensaften fejres også på forskellig måde i andre land, og et af de lande, hvor traditionen står stærkest er i Tyskland.

Her fejres Mortensaften - eller Martinsfesten, som den kaldes i Tyskland - mange steder med optog med lygter, viser og masser af gåsesteg.

Mange af de sange, der synges har rødder tilbage til middelalderen. Lygterne, der anvendes, er ofte skåret ud af runkelroer.

Lygterne har forbindelse til den katolske kirkes lys-optog.

Tidligere blev der også tændt bål, men alt sammen som et billede på, at Skt. Martin med sin udbredelse af det kristne budskab skabte lys i mørket.

Skt. Martins kappe

Også i Frankrig fejres mortensaften på forskellig vis.

Og til den franske historie knytter der sig noget særligt, idet man i slotskapellet i Sainte Chapelle i Paris kan fremvise et stykke stof, der angiveligt skulle være Skt. Martins kappe.

Denne blev tidligere bragt med på diverse felttog, idet man mente, at den ville beskytte soldaterne.

Chapelle betyder lille kappe - afledt af det latinske cappe eller capella - og ordet kapel indgår som bekendt også i det danske sprog.