Fortsæt til indhold
Erhverv

Ledigheden falder fortsat

Ledigheden faldt med 3400 personer i oktober, og ledigheden er nu på 113.600 personer eller 4,1 procent. Der er dog flere ledige uden arbejdsløshedsforsikring.

Ritzau/EPN

Ledigheden faldt med 3400 personer fra september til oktober, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det oplyser Danmarks Statistik. Ledigheden er nu nede på rekordlave 113.600 fuldtidspersoner eller 4,1 procent af arbejdsstyrken.

Bank: Skattelettelse ønskelig

Ledigheden har været jævnt faldende siden december 2003, hvor den toppede med 185.800. Ledigheden er således faldet med 72.200 eller 39 procent. I gennemsnit er ledigheden faldet med 2.100 fuldtidspersoner hver måned siden udgangen af 2003.

"Risikoen for en overophedning på det danske arbejdsmarked må sige at være betragteligt – og der er derfor behov for finanspolitiske indgreb – som sætter fokus på at udvide den effektive arbejdsstyrke. I den nuværende konjunktursituation ville det eksempelvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en finansieret nedsættelse af marginalskatterne, da det vil øge arbejdsstyrken – uden at stimulere økonomien yderligere," siger chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank.

Frygt for kraftige lønstigninger

Med endnu en overeraskende, rekordlav ledighed stiger risikoen imidlertid for kraftige lønstigninger på arbejdsmarkedet, påpeger flere økonomer.

"Finansministeriet vurderer, at det holdbare niveau for ledigheden ligger på 5,5%, altså markant over dagens ledighedsniveau. Ud fra Finansministeriets egen vurdering af det holdbare niveau for ledigheden vokser risikoen for uholdbart store lønstigninger altså med ekspresfart. De seneste 10 års reformer på arbejdsmarkedet har dog nok trukket det holdbare niveau for ledigheden yderligere ned, så vi venter ikke helt så kraftig stigning i lønnen over de næste par år," siger senioranalytiker Anders Matzen, Nordea.

I Jyske Bank forventer man lønstigninger både i 2007 og 2008 på 4,5 pct. mod 3,2 pct. i 2006.

Udflytning af arbejdspladser

De hidtidige forklaringer på den lave løsntigning er nemlig ved at ændre sig, påpeger bankens seniorøkonom Claus Birn Jensen.

"Inflationsforventningerne er stadig på et lavt niveau, men stigende håndværkerudgifter og højere renter kan hurtigt få os til at glemme, at priserne faktisk ikke stiger på beklædning og forbrugerelektronik. Samtidig er der ikke udsigt til skattelettelser, som kan løfte købekraften, eller til voldsomme stigninger i huspriserne, som kan give en formuegevinst," understreger Claus Birn Jensen, som stiller spørgsmålstegn ved, om truslen om udflytning af arbejdspladser herefter er nok til at dæmpe lønudviklingen ved de overenskomstforhandlinger, der går i gang i starten af det nye år.