Grønland jubler over håndboldpigerne

Der var grønlandsk jubel over hver eneste af de 13 mål, som øens håndboldpiger fik scoret i den første VM-kamp nogensinde. Trods et nederlag på 13-35 mod Jugoslavien modtog pigerne et hav af SMS-beskeder med lykønskninger på mobiltelefonen, ligesom de godt 100 medrejsende fans viste deres begejstring, hver gang Grønland kom på måltavlen i norditalienske Bressanone.

I Grønland kan håndboldentusiaster følge alle kampe direkte på storskærme, men forventninger er der ingen, der har - bare der bliver scoret nogle mål.

- Jeg havde da tænkt, at vi kunne tabe med 5-55, så det gik over al forventning i den første kamp, og det er fantastisk, som vores publikum er med os. De er bare så stolte af os og jublede ved hver eneste scoring - og de sang og de sang, fortæller holdets anfører, Ella Grødem, med begejstring i stemmen efter en gang formiddagstræning i Sydtyrol.

Grønland har fået de bedst mulige træningsbetingelser under slutrunden, da de Viborg-spillere, som ikke er med ved VM, er i træningslejr og benyttes som sparringspartner.

De grønlandske spillere kan lære en masse af spillere som Heidi Astrup, Karen Brødsgaard og Natalija Derjugina fra Viborgs klassemandskab, som hører hjemme i en lidt anden kategori end de ukendte grønlandske navne, som normalt udfolder sig i den danske Jyllandsserie eller Københavnsserie.

De fleste spillere på holdet kan til daglig findes i danske klubber, mens flere har opholdt sig i Danmark det seneste halve år udelukkende med henblik på forberedelserne til VM. Det mest rutinerede navn i den grønlandske trup er den 24-årige anfører Ella Grødem, som i 1995 kom til Danmark for at studere og nu spiller på Odenses 1. divisionshold.

Inden VM gik i gang, havde hun blot spillet 11 landskampe, og Ella Grødem ved, at Grønland ikke kommer til at vinde nogle kampe ved VM, men det er heller ikke det, det handler om i første omgang. Derfor er hun heller ikke bange for at blive til grin.

- Tanken lurer da, men forventningerne til os er meget små, for alle ved godt, at vi ikke har noget at gøre her, og vi er kommet i en meget svær pulje. Men vi vil gøre alt for at gøre dem derhjemme stolte af os, for det er så sjældent, at Grønland er med til noget stort i sport, siger Ella Grødem.

For træner Jan Laugesen er det noget af en omvæltning at stå i spidsen for Grønland i forhold til rollen som assistent for Ulrik Wilbek i en professionel klub som Viborg.

- Det er sjovt at træne dem, for der sker nogle ting, som man slet ikke forventer. Man udvikler en stor tålmodighed, fordi de har en helt anden indstilling til tingene, end man er vant til. Håndboldfagligt er det en stor udfordring, og holdet har løftet sig meget i forhold til for et år siden, siger Jan Laugesen, som understreger, at det er en noget broget flok, han arbejder med. Den ældste spiller er 35 år og den yngste 18 år, ligesom der er fire mødre blandt spillerne.

Den sejrsvante træner finder det naturligvis lidt morsomt, når der jubles sådan over hver scoring.

- Kropssprog betyder alt, når spillerne kigger ud på træneren - så jeg jubler da også med, når pigerne scorer, smiler Jan Laugesen.

Jan Laugesen begyndte trænerjobbet i november 1999 og regner med, at han har gjort sit arbejde færdigt efter denne slutrunde. Både fordi han ikke har tid, og fordi det grønlandske forbund ikke har råd til at beholde ham. I den kommende periode vil kvindelandsholdet nemlig blive lagt på køl i 8-9 måneder, da de penge, der er til rådighed, skal bruges på herrerne, som man håber kan kvalificere sig til endnu en VM-slutrunde.

Hvis der fortsat bliver trænet seriøst hos de grønlandske kvinder, tror Jan Laugesen dog på mere succes ved de næste Pan Amerikanske mesterskaber, hvor det gælder kvalifikationen til VM i Holland i 2003. Her vil målet ikke bare være at komme hjem med en god målscore, men også at tage point med hjem til de mange fans nordpå.

/ritzau/