Højesteret og reklameomslaget

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Et par gange om ugen får jeg en stor bunke reklamer i min postkasse. Uden om reklamerne er der et omslag, der ofte er noget tilsmudset og revet i stykker. Omslaget er mærket med Post Danmarks logo og har påtrykt navnet ”Med Rundt”. Når det ofte er revet i stykker, er det formentlig, fordi postbuddet kun med besvær kan få manøvreret den tykke reklamebunke ind gennem postkassens smalle sprække.

Jeg plejer straks at smide omslaget væk og har aldrig studeret det nøjere. Det blev jeg imidlertid nødt til forleden. For omslaget dukkede op i en sag i Højesteret. Forbrugerombudsmanden ville have Post Danmark til at holde op med at bruge omslaget over for en del af dem, der får det. Post Danmark ville imidlertid ikke rette sig efter forbrugerombudsmanden.

Men hvad var der da galt med omslaget? Jo, forbrugerombudsmanden mente, at den måde, omslaget bliver uddelt på, er i strid med markedsføringslovens § 6, stk. 3. I den bestemmelse står, at en erhvervsdrivende ikke med henblik på afsætning af varer mv. må rette henvendelse til »en bestemt fysisk person«, hvis vedkommende har frabedt sig dette ved at blive optaget på en særlig liste. Man bliver optaget på listen ved at anmode om det hos den kommune, hvor man bor. Listen kaldes Robinson-listen, inspireret af Robinson Crusoe, der var alene på sin øde ø. Lidt som Robinson Crusoe ønsker personer på Robinson-listen at være alene, fri for markedsføringshenvendelser.

”Med Rundt”-omslaget deles ud til alle postadresser. Personer, der har sørget for at blive optaget på Robinson-listen, fordi de ikke ønsker at modtage personlige reklamehenvendelser, sorteres altså ikke fra.

Det omslag, jeg modtager, er forsynet med min adresse, men ikke med mit navn. Og sådan er det for alle. Der er adresse, men ikke noget navn på omslaget. På omslaget er der typisk trykt forskellige reklamer og en journalistisk artikel. På det ”Med Rundt”, jeg modtog lørdag i sidste uge, var der reklame for bl.a. en møbelforretning og en artikel om kompostering af have- og køkkenaffald.

For de fleste er der ikke noget problem i, at de modtager sådan et ”Med Rundt”-omslag. Men det er der, mente forbrugerombudsmanden, for de borgere, der har sørget for at blive optaget på Robinson-listen. For de har jo netop frabedt sig personlige reklamehenvendelser. Post Danmark gjorde på sin side gældende, at der ikke er tale om nogen personlig henvendelse, for der er jo netop ikke anført noget navn på omslaget, men kun en adresse.

Forbrugerombudsmanden havde vundet sagen i Sø- og Handelsretten. Det er en specialdomstol, der bl.a. tager sig af sager om markedsføringsloven, hvor forbrugerombudsmanden er part. Afgørelser fra Sø- og Handelsretten kan ankes til Højesteret, så nu sad vi fem højesteretsdommere og skulle tage stilling.

Hvad gør man så som dommer? Ja, man læser først det omfattende materiale, som advokaterne har sendt til retten. Det består af kopier af sagens vigtigste dokumenter og af de love, regler, juridisk litteratur mv., som advokaterne mener, at det er relevant at kende til. I materialet er der også papirer, hvor hver advokat argumenterer for, at netop hans klient skal have medhold. I alt var der mere end 300 sider.

Efter at have læst papirerne hører man ved selve domsforhandlingen advokaterne argumentere for deres sag. Efter grundloven er retsplejen mundtlig og offentlig, så enhver kan gå ind og overvære, hvad der foregår. Domsforhandlingen varede knap fire timer.

Når advokaterne er lukket ud og retssalen er tom, rejser den dommer, der er yngst i anciennitet, sig op og siger som det allerførste, hvad resultatet efter hans opfattelse bør være. Derefter redegør han for sagen og for sin vurdering af den. Det tager som regel en times tid. Til sidst deler han et domsudkast rundt til de øvrige dommere, som han læser op.

Derefter får den næste dommer ordet, så den tredje, så den fjerde og så den femte. Derefter rejser alle sig, lægger kapperne og går ind i et rum ved siden af retslokalet og skriver dommen. Med udgangspunkt i den yngste dommers udkast diskuterer dommerne ord for ord og linje for linje, hvordan dommen skal se ud. Der rettes, skæres væk og føjes til. Sådan er det foregået gennem mere end 300 år. Det er en særdeles koncentreret og effektiv arbejdsmetode.

I sagen om Post Danmarks ”Med Rundt”-omslag var alle fem dommere enige om at frifinde postvæsenet. Det afgørende for os var ordlyden af markedsføringslovens § 6, stk. 3. Som nævnt omfatter den henvendelser til en »bestemt fysisk person«. Da ”Med Rundt”-omslaget alene er påtrykt en adresse og ikke noget navn, kan man ikke sige, at omslaget er en henvendelse til en »bestemt fysisk person«.

Dommen betyder, at man altså fortsat ikke ved at tilmelde sig den særlige Robinson-liste kan slippe for at få Post Danmarks ”Med Rundt”-omslag. Hvis man ikke vil have reklamer, kan man imidlertid på posthuset tilmelde sig ”Reklamer – Nej tak” eller ”Reklamer og gratis aviser – Nej tak”. I så fald modtager man ”Med Rundt” påtrykt adresse, men uden påtrykte reklamer og journalistisk artikel. Og selvfølgelig uden nogen reklamer inde i omslaget. Heri vil der så kun være materiale fra offentlige myndigheder, velgørende foreninger o.l., der ikke er omfattet af Nej tak-ordningen.

Jeg har ikke tilmeldt mig nogen af ordningerne. Jeg kan derfor se frem til også fortsat at skulle vriste de mange reklamer ud af postkassen og til at bære dem og det iturevne omslag indenfor i huset. Men måske vil jeg nu kigge på omslaget, før jeg smider det ud. Der er trods alt afsagt en dom om det.