DF-vælgere vil pille ved efterlønnen
Mens Dansk Folkeparti på Christiansborg blankt afviser at røre ved efterlønnen, er partiets vælgere parate til at ændre eller fjerne ordningen.
Det viser en måling, Catinét-IFKA har lavet for Ritzau.
På spørgsmålet om, hvad man foretrækker, hvis Danmark skal hjælpes ud af den økonomiske krise, peger næsten hver tredje DF-vælger på en beskæring eller afskaffelse af efterlønnen.
Martin Henriksen, socialordfører for Dansk Folkeparti, mener dog ikke, at partiet er ude af trit med sine vælgere.
DF tror ikke på målingen
- Jeg tror, resultatet ville se anderledes ud, hvis der var konkretiseret andre muligheder, for eksempel at gøre en større indsats for at få indvandrere fra ikke-vestlige lande til at få samme arbejdsfrekvens som danskerne, siger Martin Henriksen.
Han slår samtidig en tyk streg under, at Dansk Folkeparti ikke vil pille ved efterlønsordningen.
- Det er ikke vores politik at lave om i efterlønnen. Sådan var det i går, i dag og er det også i morgen, siger Martin Henriksen og forklarer:
- Vi kan som politikere ikke tillade os pludseligt at lave efterlønnen om, når folk har indbetalt til ordningen i god tro. Den skal derfor blive, som det er aftalt i velfærdsforliget fra 2006.
Historisk skred
I sidste uge viste en meningsmåling også, at der generelt er sket et historisk skred i danskernes holdning til efterlønnen. Op til 57 procent tilslutter sig nu enten en fuldstændig afskaffelse eller, at muligheden for at trække sig tilbage forringes allerede til næste år.
Målingen fra Catinét viser også, at danskerne hellere vil beskære eller afskaffe efterlønnen end arbejde en time mere om ugen for at hjælpe Danmark ud af krisen.
Fakta om efterløn
Danskerne kan gå på efterløn, når de fylder 60 år. Siden 1999 skal man betale et efterlønsbidrag for at være med i ordningen. Samtidig modregnes efterløn krone for krone i private pensioner, som økonomisk tvinger folk til at vente med efterløn, til de fylder 62 år. Det blev aftalt i efterlønsforliget fra 1998 mellem SR-regeringen og Socialdemokraterne.
I 2006 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne velfærdsforliget. Fra 2019 udskyder det gradvis efterløns- og folkepensionsalderen, så den følger den gennemsnitlige levealder. Forliget skal styrke samfundets økonomiske holdbarhed, som udfordres fremover, når den store krigsgeneration går på pension og samfundet skal finansieres af den mindste generation fra 80'erne.