Hver 5. asylsøger bor i Danmark – lovforslag skal lukke »hul i loven«
Ifølge regeringen skal det ikke længere være muligt at komme foran i køen til en bolig, hvis man skifter status fra familiesammenført til asylsøger.
Man skal ikke længere kunne skifte status fra familiesammenført til asylsøger og få bedre muligheder for at få tilbudt en bolig af sin kommune. Det er målet med et lovforslag, som regeringen mandag sender i høring.
Indtil nu har kommunerne i nogle tilfælde skullet tilbyde en permanent bolig til flygtninge – det skal kommunerne ikke til familiesammenførte. Fremover må en udlænding, som skifter opholdsgrundlag til asylsøger, og som ikke har en bolig, selv skaffe en bolig som alle andre boligsøgende.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer, at baggrunden for lovforslaget er en sag fra Tårnby Kommune. Det udløste en del debat, da Tårnby-borgmester Henrik Zimino (S) i februar skrev til integrationsministeren, fordi han undrede sig over, at familiesammenførte skiftede opholdsgrundlag til asylsøgere, hvorefter kommunen, når de familiesammenførte fik asyl, skulle tilbyde dem en permanent bolig – mens andre af kommunens borgere måtte vente på at få en bolig.
Det er svært at se på, at nogle mener, at de lige skal presse citronen og få sig en bedre lejlighed.Inger Støjberg (V), integrationsminister
Dengang drejede sagen sig om en niårig pige, der var flygtet fra Syrien i 2015, og som siden var blevet familiesammenført med sine forældre og søskende, som altså senere søgte asyl. Ifølge Udlændingestyrelsen var der i 2015 308 familiesammenførte, der skiftede status til asylsøger. I 2016 var tallet kun 58. Det skal ses i den sammenhæng, at der i 2016 blev givet 7.679 tilladelser til familiesammenføring. Der er dog ikke tal på, hvor mange der skifter opholdsgrundlag og senere får tilbudt en bolig.
Søger asyl fra Danmark
Ifølge en ny opgørelse fra Integrationsministeriet opholder hver femte asylsøger i 2017 sig allerede i Danmark, når de søger om asyl. Det svarer til ca. 470 personer. Og af dem har 95 pct. status af familiesammenførte, når de søger asyl. I 2016 opholdt kun 6 pct. af asylsøgerne sig allerede i Danmark. De svarer til ca. 400 personer, da antallet af asylsøgere i 2016 var langt højere, end det har været i 2017.
Ifølge Inger Støjberg er andelen af asylsøgere, der opholder sig i Danmark, når de søger, bemærkelsesværdig høj. Hun mener ikke, at det er afgørende, at man ikke ved, hvor mange af dem, der skifter opholdsgrundlag, der får en bolig.
»Dette handler ikke om antal, det her er principielt. Man skal ikke kunne tilrane sig goder, som man ikke har ret til, bare fordi man skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til asylsøger. Det forsøger vi nu at gøre op med,« siger Inger Støjberg.
Hun anser det som griskhed at skifte opholdsgrundlag for at få en fordel på boligmarkedet:
»Vi stiller an med hjælp til de mennesker, som kommer her til landet og har brug for hjælp. Det er svært at se på, at nogle mener, at de lige skal presse citronen og få sig en bedre lejlighed.«
Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen er positiv overfor lovforslaget, som han dog endnu ikke har haft mulighed for at læse i sin helhed.
»Det er et skridt på vejen, men vi mener faktisk slet ikke, at man skal have lov til at søge asyl, hvis man allerede har status af familiesammenført. Hvis man på denne måde forsøger at snyde sig til ekstra rettigheder eller ydelser, skal man i stedet sendes helt ud af landet. Ellers er vi da til grin her i Danmark,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til lovforslaget fra hverken De Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen eller fra Socialdemokratiets ordfører Dan Jørgensen.