De nye regeringspartier i åbent opgør om folkekirkens fremtid

Den nye regering er kommet i splid med sig selv om, hvordan folkekirken skal indrettes.

Staten bør ikke betale for præstelønninger og forkyndelse, hvis det står til den nye kirkeminister, Mette Bock (LA).

I længere tid har hun presset på for en økonomisk adskillelse af kirkelige aktiviteter og stat, og det arbejde har hun ikke lagt på hylden i sin nye rolle som minister – til stor frustration for regeringsfællerne i De Konservative.

I dag bliver 40 pct. af præsternes løn og pension betalt af staten, mens 60 pct. bliver betalt af kirkens medlemmer over kirkeskatten. Med den ordning er personer, som ikke er medlemmer af folkekirken, altså også med til at betale præsternes løn.

»Fra alle mulige sider bliver kirken angrebet for, at andre skal være med til at betale for en forkyndelse. Hvis man kan skabe større gennemsigtighed og klarhed ved at sige, at kirkeskatten skal betale for de aktiviteter, som er medlemsrettede i folkekirken, mens staten selvfølgelig skal betale for de aktiviteter, der kommer alle til gode – for eksempel bevarelse af kulturarv, kirkegårdsvedligeholdelse osv., vil det skåne folkekirken for noget af den kritik,« siger Mette Bock, som i øjeblikket afventer en række økonomiske beregninger på konsekvenserne af en adskillelse – beregninger, som Kirkeministeriet efter planen skal have klar ved årets udgang.

»Slap nu af«

De Konservative er dog lodret uenige i, at der skal ændres i statens økonomiske tilskud til præstelønninger.

»Der kan være nogen, der ikke er medlemmer af kirken, som føler sig provokeret, men der siger jeg: Slap nu af, der er andre ting, man kan lade sig provokere af. Den danske kirkeordning er unik, og den skal vi ikke ændre,« siger kirkeordfører Naser Khader (K).

Venstre vil afvente de økonomiske beregninger, men »jeg vil ikke afvise, at der kan være fornuft i, at kirken betaler kirken, og staten betaler staten – og at kulturarv er en del af staten. Så lukker man i hvert fald den flanke for kritik, der hedder, at man som ikke-medlem betaler til kirken,« lyder det fra Venstres kirkeordfører, Carl Holst.

Dansk Folkeparti ser derimod ministerens forslag som et udtryk for, at hun vil »løsne båndet mellem kirken og staten«.

Kirke og stat adskilles

»Ministerens forslag er enormt fjollet og gør mig helt træt,« siger kirkeordfører Christian Langballe (DF), der vil kæmpe imod en ændring af nuværende praksis.

Ministerens forslag »kan være en brik i den udvikling, der adskiller kirke og stat«, mener Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet. Men det er en uundgåelig udvikling, påpeger han.

»På et tidspunkt skal stat og kirke adskilles – ingen kan forestille sig andet. Jo mindre medlemstallet i kirken bliver, jo større vil presset for en adskillelse også blive,« siger han.