Løkke løfter lidt af sløret for hemmeligt sikkerhedsarkiv

På ottende år opbevarer Statsministeriet en række dokumenter om Anders Fogh Rasmussens pressehåndtering og Danmarks deltagelse i Irak-krigen bag lås og slå i et særligt sikret arkiv.

Dele af materialet er stadig mørkelagt, så offentligheden har ikke mulighed for at læse det.

Men det er der hverken noget fordækt eller odiøst i, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, som tirsdag var kaldt i samråd for at svare på spørgsmål om det hemmelige arkiv.

Han kunne dog ikke svare på, hvorfor materialet i det såkaldte Sikkerhedsarkiv også omfatter journalist og tidligere Cavling-vinder Bo Elkjærs kritiske interview med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om præmisserne for Irak-krigen i 2007.

Men man må antage, at det skyldes »tilfældigheder« eller »praktiske grunde« og en »tematisk sammenhæng« med de øvrige sager i arkivet, lød det kvalificeret gæt fra statsministeren.

Sagen om Sikkerhedsarkivet kom frem, da Jyllands-Posten i marts afslørede, at den nu nedlagte Irak- og Afghanistan kommission havde fået overdraget en række hemmeligtstemplede dokumenter fra arkivet. Det fremgår af en aktliste, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Arkivet indeholder primært dokumenter om »forhold, som kunne have betydning for statens sikkerhed, rigets forsvar eller Danmarks forhold til fremmede magter«, oplyste Statsministeriet i marts til Jyllands-Posten.

Sagen kom samtidig med, at Folketinget diskuterede lukningen af den tidligere Irak- og Afghanistankommission, der netop skulle kaste lys over flere af de spørgsmål, som Bo Elkjær i sit interview stillede til Anders Fogh Rasmussen om grundlaget for Irak-krigen.

Bo Elkjær var ikke den eneste journalist, der interviewede statsministeren om emnet i august 2007, men netop hans interview var specielt, fordi Fogh i 671 dage havde afvist at stille op.

Dele af materialet om Bo Elkjær-interviewet er i dag stadig mørkelagt i sikkerhedsarkivet. Herunder et såkaldt samtalepapir – altså et notat, der skulle forberede Fogh til interviewet. Men også andet i materialet er streget ud.

Løkke henviste på samrådet til, at internt forberedelsesmateriale til en statsminister ikke er omfattet af aktindsigt, men han svarede ikke på, hvor meget materiale, der holdes tilbage.

Og det ærgrer Bo Elkjær.

»De sidder stadig inde med oplysninger om mig eller mit arbejde, som åbenbart er så følsomme, at de skal låses inde med bolte og lås og slå i et særligt sikret rum. Det synes jeg da er ubehageligt,« siger han.

Se Bo Elkjærs interview med Anders Fogh:

Under samrådet forsøgte Lars Løkke Rasmussen at nedtone mystikken.

Ifølge statsministeren er Sikkerhedsarkivet primært oprettet, fordi staten ifølge loven er forpligtet til at passe særligt godt på fortrolige dokumenter og klassificerede informationer.

»Sagt på almindeligt dansk betyder det, at materialet skal være låst inde i et pengeskab i et aflåst lokale med alarmovervågning,« forklarede Løkke under samrådet.

I Sikkerhedsarkivet findes der materiale helt tilbage fra 1950’erne. Dokumenterne stammer eksempelvis fra møder i regeringens Sikkerhedsudvalg eller Embedsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål, oplyste statsministeren.

Derudover findes der fortroligt materiale, som Statsministeriet har udleveret til den nu lukkede Irak-kommissionen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Der findes dog også dokumenter i arkivet, som slet ikke er klassificeret.

»Det skyldes primært tilfældigheder eller praktiske grunde,« sagde Løkke og gav et eksempel, hvor det af praktiske grunde er smartest ikke at skille dokumenter ad, fordi de handler om det samme område.

Lars Løkke Rasmussen kunne ikke svare på, hvornår arkivet blev oprettet.

»Det bliver jeg dig svar skyldig på,« sagde han.

Det samme gjaldt spørgsmålet om, hvorfor materialet om Fogh/Elkjær interviewet fra 2007 var havnet i det sikrede arkiv:

»Jeg kan ikke sidde her [knap] ti år efter, at nogen har journaliseret materialet til brug for et interview, som Bo Elkjær afholdt i august 2007 på såvel den åbne del og i Sikkerhedsarkivet og udrede, hvorfor det også ligger i Sikkerhedsarkivet,« sagde Løkke.

»Men jeg ved, at nu som dengang betyder det ingenting i forhold til en eventuel adgang til at få indblik i materialet.«

»Det er ikke lagt i arkivet på grund af hans (Bo Elkjærs, red.) person. Man må antage, at det har været vurderingen ,at der er en tematisk sammenhæng med sager, som der er lagt sammen med,« understregede Løkke.

Han garanterede samtidig, at det ikke bliver sværere at få aktindsigt i dokumenterne, fordi de puttes ind i sikkerhedsarkivet. Det er stadig indholdet af materialet, der afgør, om offentligheden må få lov at læse med, fastslog han.

»Det gør ingen forskel, hvor vi arkiverer det.«

Det er altså de almindelige regler for aktindsigt, som gælder for dokumenterne i Sikkerhedsarkivet. Klassificeret materiale er som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, og:

»Internt materiale, som er udarbejdet til den siddende statsminister, er ikke omfattet af aktindsigt,«

Bo Elkjær giver dog ikke meget for statsministerens forklaring om, at det ikke var på grund af hans person, at oplysningerne om interviewet var havnet i arkivet.

»Det er jo ikke det samme som at sige, at de oplysninger der så findes i arkivet ikke handler om mig,« siger han.

Dagens samråd var indkaldt af Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard, som havde forberedt en stribe spørgsmål om Sikkerhedsarkivet: Hvornår blev det oprettet? Hvad bruges det til? Og hvilken type dokumenter bliver lagt i det?

Desuden spurgte Søren Søndergaard, om den daværende PET-kommission, der undersøgte Politiets Efterretningstjenestes virke under Den Kolde Krig, har fået udleveret materiale fra arkivet, hvilket Løkke bekræftede.

Efter samrådet er Søren Søndergaard gennemgående tilfreds med de svar, han fik.

Han noterer sig blandt andet, at Løkke lagde hovedet på blokken og garanterede, at det ikke har eller har haft nogen betydning for eventuel aktindsigt, hvor dokumenter ligger.

»Jeg tror selvfølgelig på statsministeren, når han siger det, og så håber jeg ikke, at der efterfølgende kommer sager, hvor det viser sig, at det ikke passer,« siger medieordføreren.

Søren Søndergaard undrer sig dog stadig over, at materiale til et interview med en bestemt journalist er havnet i det sikrede arkiv.

»Det er jo et noget overraskende udsagn fra statsministeren, at Statsministeriets arkivpraksis afhænger af ”tilfældigheder”,« siger han, en tilføjer, at han stiller sig tilfreds med Løkkes garanti om, at den fysiske arkivplacering ikke gør nogen forskel i forhold til aktindsigt.

Så for at citere Anders Fogh Rasmussen, er der altså »ikke noget at komme efter«.