*

 

Politik

Regeringens asylstramninger vedtaget med stort flertal

Efter flere timers intens debat har Folketinget nu vedtaget »det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien«. Vedtagelsen er breaking news i udlandet.

Integrationsminister Inger Støjberg under tredjebehandlingen af regerings asylstramninger. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

I mere end to måneder har debatten raset.

Nu har et solidt flertal i Folketinget endegyldigt vedtaget regeringens omdiskuterede og udskældte asylpakke – lovforslaget, der officielt bærer navnet L87, men som også er blevet kendt som »smykkeforslaget« og som statsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt »danmarkshistoriens mest misforståede lovforslag.«

Siden regeringen præsenterede forslaget tilbage i november har L87 fået flere venstrefolk til at forlade partiet, splittet den socialdemokratiske folketingsgruppe og været omtalt på forsiden af International New York Times.

Udenlandske medier rapporter fra smykkedebat

Derudover har regeringen skullet stå skoleret i Europa-Parlamentet for at forklare og forsvare stramningerne, og flere organisationer bakker op om at rejse en sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Loven:

Her er alle asylstramningerne i L87 i kort form. Flere detaljer her.

  • Kortere opholdstilladelser til flygtninge
  • Udskydelse af retten til familiesammenføring
  • Mulighed for at beslaglægge asylansøgeres værdiggenstande for at dække asyludgifter
  • Sværere for flygtninge at få permanent opholdstilladelse
  • Nemmere for flygtninge at miste opholdstilladelsen
  • Gebyr for at få familiesammenføring og permanent ophold
  • Mere brug af egenbetaling til asylansøgere
  • Økonomiske ydelser til asylansøgere sænkes 10 procent.
  • Ekstraordinær asylrådgivning sløjfes
  • Mulighed for at bo uden for asylcentre sløjfes
  • Statens betaling af transport ved familiesammenføring sløjfes
  • Kriteriet om »integrationspotentiale« ved udvælgelse af kvoteflygtninge genindføres
Formålet med asylstramninger er at gøre det »markant mindre attraktivt at søge til Danmark« som flygtning.

»Det er et lovforslag, der både sætter sindene i kog, men som i høj grad også har en dybde rent politisk, der gør at alle engagerer sig voldsomt i det,« sagde udlændingeminister Inger Støjberg efter mere end tre timers debat om loven i folketingssalen.

Ministeren glædede sig dog over, at der så ud til at blive et klart flertal.

Og det blev der også.

Med 81 ja-stemmer, 27 nej-stemmer vedtog Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative loven.

Ud over den meget omtalte mulighed for at beslaglægge asylansøgeres værdier indeholde L87 en stribe stramninger.

Blandt andet skal flygtninge, der er flygtet fra generel krig og uro i hjemlandet, fremover have tre års lovligt ophold i Danmark for at kunne ansøge om at blive genforenet med deres familie. I dag skal de som udgangspunkt vente ét år.

»Dette forslag strammer og det er nødvendigt for at sikre at kommuner og integration kan følge med. Jeg hører en masse kritik fra mange sider – jeg hører bare ikke rigtig nogle løsningsforslag,« sagde Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen fra talerstolen.

De Radikale: Ulogisk at S stemmer for asylstramninger

Ganske ekstraordinært har regeringen og dens embedsmænd på forhånd indrømmet, at loven kan vise sig at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv.

I bemærkningerne til lovforslaget står der sort på hvidt, at forslaget om tre års ventetid på familiesammenføring går så langt, at der er »en vis risiko« for, at Danmark vil blive dømt for brud på menneskerettighederne ved den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Løkke afviser flere stramninger: To ting er i fokus nu

Jakob Ellemann-Jensen lagde ikke skjul på, at regeringen nu går »helt ud til kanten.«

»Og det er bevidst. For vi mener, at det er nødvendigt at tage håndfaste tiltag i brug. Men det er regeringens opfattelse, at det er inden for skiven i forhold til konventioner og menneskerettigheder,« sagde han under debatten.

Senere fastslog Inger Støjberg, at regeringen aldrig ville fremlægge et lovforslag, hvis ikke den mente, at det var konventionsstridigt konventionerne.

Institut for Menneskerettigheder, menneskerettighedsorganisationen Amnesty, FN's flygtningeorganisation UNHCR, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp er dog ikke enige med regeringen.

Tre-årsreglen
  • Loven L87 indeholder en række asylstramninger.
  • Fremover bliver retten til familiesammenføring for flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus udskudt fra ét til tre år som udgangspunkt.
  • Begrebet midlertidig beskyttelsesstatus blev indført af den tidligere regering. Det gives til flygtninge, der er flygtet fra generel uro i hjemlandet, eksempelvis en person, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien uden at være personligt forfulgt. Gruppen udgør knap 20 procent af dem, der får asyl.
De skriver i deres høringssvar, at tre års ventetid på familiesammenføring efter deres vurdering er i strid med menneskerettighedkonventionen.

Børnerådet advarer desuden om at loven vil tvinge nogle flygtninge til at tage deres børn med på farefulde rejser - eksempelvis over Middelhavet - for ikke at skulle efterlade dem i krigszoner eller de store flygtningelejre i eksempelvis Libanon.

L87 er som nævnt et højst usædvanligt lovforslag. På flere måder.

Dels har stramningerne fået enorm opmærksomhed internationalt og dagen i dag har budt på fornyet dækning på stribevis af udenlandske medier. I skrivende stund er nyheden om vedtagelsen breaking news hos CNN, Sky News, BBC, og The Guardian. Også de arabiske TV-kanaler Al-Jazeera og Al Arabiya er på banen.

Guardian, den respekterede britiske avis, bringer nyheden »Danmarks parlament godkender plan om at beslaglægge værdier fra flygtninge« som tophistorie på sin hjemmeside, der besøges af millioner af brugere fra hele verden. CNN Breaking News rapporterer, at »Danmark vedtager kontroversiel lov om at beslaglægge asylansøgeres værdier«.

Derudover har internationale nyhedsbureauer Reuters og AFP allerede kolporteret historien verden rundt.

CNN har tilmed lavet nedenstående Facebook-video om loven, hvor de dog glemmer at nævne, at tre-årsreglen for familiesammenføring ikke rammer alle flygtninge, men "kun" de cirka 20 procent, som får midlertidig beskyttelsesstatus.

Bill could let Danish police confiscate valuables from migrantsA controversial bill would let Danish police confiscate valuables and cash from migrants. The vote on Denmark's so-called "jewelry bill" is expected today: http://cnn.it/1OM90BQOpslået af CNN på 26. januar 2016

Dels har L87 fået bægeret til at flyde over for flere Venstre-folk – herunder Jens Rohde og Kåre Traberg Smidt – som har forladt partiet på grund af asylstramningerne.

Læg dertil at også flere socialdemokratiske folketingsmedlemmer har kæmpet med at acceptere L87. I sidste ende blev tre års ventetid på familiesammenføring for meget for de tre gruppemedlemmer, Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen. De gik imod partilinjen og stemte nej sammen med resten af rød blok.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Dan Jørgensen, fastslog dog fra talerstolen, at Socialdemokraterne som parti støtter loven. Kommunerne er simpelthen for pressede af flygtningesituationen til ikke at gøre noget, argumenterede Dan Jørgensen.

»Det er ikke noget nemt valg, for det er hårde opstramninger, men det er et nødvendigt valg,« sagde han under debatten i Folketinget. Ifølge ordføreren vil flere af L87's del-forslag direkte skade integrationen.

»Jeg tror ikke, at du kan finde en socialdemokrat, der har argumenteret for, at det her forslag isoleret set gavner integrationen,« sagde Dan Jørgensen.

»Når vi alligevel gør det, er det fordi alternativet er værre for integrationen. Hvis ikke vi strammer op og gør noget ved antallet, så ender vi i værste fald i en situation som Sverige, hvor man de facto sætter asylretten ud af kraft,« sagde han.

Lovforslaget, som kommer midt i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, kommer til at adskille mødre, fædre og børn, lød det fra Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

»Jeg ved godt, at krig splitter familier ad. Spørgsmålet er så om Danmark skal bidrage til at forsøge at genforene de familier, der splittes, eller skal vi bidrage til at adskillelsen fortsætter? Det er det sidste, man gør med dette lovforslag.  Man bidrager til den adskillelse, som krig skaber,« sagde hun og beskrev asylsystemet som »proppet« med uretfærdigheder.

Ekspert: Flygtninge skal have samme vilkår som danskere

Eksempelvis at en voksen mand i en gummibåd på Middelhavet har større overlevelseschancer end et barn, og at kvinder er i større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end mænd.

»Hvordan kan vi så forsøge at kompensere for nogle af de uretfærdigheder? Det er blandt andet gøre gennem familiesammenføringsreglerne,« argumenterede hun.

Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale beskrev forslaget som  et »ræs mod bunden« og SF's integrationsordfører Jacob Mark udtrykte bekymring for, at loven vil slå integrationen i stykker, fordi nogle flygtninge i tre år skal være bekymrede for deres ægtefæller ellers børns sikkerhed. 

»Det er ikke rimeligt at folk skal gå uden deres familie i tre år,« betonede han.

Omvendt argumenterede de borgerlige partier for, at der er akut behov for at stramme lovgivningen for at kunne med flygtningestrømmen både økonomisk og integrationsmæssigt.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen sagde, at stramningerne kun er et skridt på vejen, men at målet slet ikke er nået endnu.

»Der er tale om en regulær folkevandring. Og hvad vi gør i disse måneder og år vil definere os som nation mange år frem i tiden. Det er bestemt et godt lovforslag, men der er brug for mere,« sagde han og efterlyste yderligere stramninger, permanent grænsekontrol og en begrænsning af muslimsk og ikke-vestlig indvandring.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Flygtningekrise
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her