Finansloven for 2016 kort fortalt
En milliard til de ældre, fastfrysning af grundskylden og en markant sænkning af udviklingsbistanden. Og runesten. Få overblikket over finansloven her.
Årets langstrakte og forsinkede finanslovsforløb er i dag faldet på plads med en blå finanslovsaftale mellem regeringen og de borgerlige partier; Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.
Finansloven bygger på de aftaler, som regeringen for nylig har indgået, nemlig loftet over kontanthjælp og politiaftalen, som forkorter politiuddannelsen, men giver flere betjente.
Her er et overblik over de centrale dele af landets husholdningsbudget for 2016:
Løft af sundhedsområdet
Som Venstre på forhånd havde lagt op til, får sundhedsområdet et løft på i alt 2,4 mia. kr. i 2016. Aftalen indebærer hurtigere udredning og behandling, indsats for demente og ældre medicinske patienter, løft til fødeafdelinger og tryghed for akuthjælp i alle dele af landet. Læs mere her.
Milliard til de ældre genindføres
Der afsættes en mia. kr. til ældreområdet. Med pengene skal kommunerne sikre bedre omsorg for de ældre borgere. »Værdighedsmilliarden« er afsat årligt fra 2016. I juli i år fjernede regeringen sammen med blandt andre Dansk Folkeparti den milliard, som var øremærket til ældre i aftalen om kommunernes økonomi. Læs mere her.
Udviklingsbistand får kniven
Den danske hjælp til verdens fattigste, udviklingsbistanden, bliver hårdt beskåret på finansloven. Der tages over to milliarder kroner fra bistanden, så den går fra 0,87 procent af BNI til 0,71 procent. Det er lige akkurat 0,01 procentpoint over FN's minimumsanbefaling. Regeringen øger dog fokus på den humanitære bistand i nærområderne. 300 mio. kr. lægges til side til EU's fælles håndtering af flygtninge- og migrant-krisen i 2016. Læs mere her.
Flere asylansøgere
Trods valgløfterne om en straksopbremsning af asylansøgninger i Danmark skønner regeringen nu, at der kan kommen en væsentlig stigning i antallet af asylansøgere næste år. Altså flere end de 15.000, som er det nuværende skøn. Det vil give udgifter, som skal finansieres, står der i aftaleteksten. Parterne er enige om at tage pengene fra udviklingsbistanden og evt. andre reserver, hvis flygtningeregningen vokser. Læs mere her.
Kommuner skal spare
Finanslovsaftalen betyder, at kommuner og regioner skal spare én procent i det såkaldte omprioriteringsbidrag. Større statslige driftsområder skal spare to procent i omprioriteringsbidrag. I Odense Kommune betyder omprioriteringsbidraget besparelser for over 80 mio. kr. om året, oplyser kommunen. Fra 2019 vil kommunerne have syv mia. kr. mindre at drive kommune for. Læs mere her.
Grundskylden holdes i ro
De Konservatives helt store mærkesag bliver en realitet, da grundskylden bliver holdt i ro i 2016. Samlet set vil det give boligejerne en lettelse på 755 mio. kr. Nogle af de penge vil formentlig blive brugt til at købe varer for, så statskassen for noget tilbage igen. Finanslovspartierne forventer derfor, at fastfrysningen vil koste statskassen 570 mio. kr., når man tager højde for det såkaldte tilbageløb. Læs mere her.
Lettelser for virksomheder
En række tiltag giver bedre vilkår for erhvervslivet. Blandt andet forsvindet reklameafgiften, og NOx-afgiften nedsættes fra 25 til fem kr. pr. kg. fra 1, juli 2016. Desuden bliver det lettere at overdrage virksomheder til familiemedlemmer. Læs mere her.
Billigere biler
Bilejerne kan se frem til, at registreringsafgiften sænkes fra 180 procent til 150 procent for personbiler og motorcykler. Det betyder, at en mellemstor familiebil kan blive mellem 10.000 og 20.000 kroner billigere. Læs mere her. Ifølge FDM falder en Volvo Momentum omkring 54.000 kr., og en Skoda Octavia falder ca. 15.000 kr. En lille Peugeot 208 falder til gengæld ikke en krone.
Lavere offentlig vækst
Under valgkampen fyldte emnet offentlig vækst vs. nulvækst meget. Dansk Folkeparti har taktfast krævet offentlig vækst på 0,8 procent, men det mål bliver ikke indfriet. Finansloven ventes at give offentlig vækst på omkring 0,3 procent. Læs mere her.
Håndværkerfradraget genopstår
BoligJobordningen – også kaldet håndværkerfradraget – genindføres for 2015, og videreføres som en grøn ordning i 2016 og 2017.
Mere kvælstof i landbruget
Dansk landbrug får lov til at bruge mere kvælstof, da finanslovspartierne fjerner randzoneloven, lemper gødskningsforbuddet og udfaser de sænkede kvælstofsnormer. Der afsættes 75 mio. kr. årligt til endnu ubestemte initiativer på fødevare- og landbrugsområdet. Yderligere 75 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. derefter afsættes til miljøtiltag, som skal gøre op for de nævnte lempelser af kvælstofsreglerne.
Billigere friskoler
Forældre til børn i friskoler får fremover mere støtte fra staten. Der bliver afsat 120 mio. kr. om året til at øge tilskuddet til de frie grundskoler med 2 procentpoint. Dermed kommer det statslige tilskud op på 73 procent af udgiften pr. elev i folkeskolen. Læs mere her.
Velfærd til dyr
Dyrene skal have det godt. Finanslovens afsætter ekstra fire mio. kr. i 2016 til den såkaldte dyrevelfærdspulje. Puljen giver tilskud til foreninger og organisation, der arbejder for dyrevelfærd i Damark.
Boost af dansk kulturarv
Aftalepartierne er enige om at historien er vigtigt, så de har afsætte ni mio. kr. årligt de næste fire år til en række kulturarvsuinitiativer. Punktet »runesten med videre« får således 1,5 mio. kr. Læs mere her.
Sigurd Barrett
Sidst men bestemt ikke mindst får Dansk Folkeparti deres ønske igennem om at få entertaineren og børne-tv-værten Sigurd Barrett på finansloven. Hans projekt om formidling af danmarkshistorien får 1,5 mio. kr. i statslig støtte fra de førnævnte kulturarvsmidler. Også den tidligere danske koloni, De Vestindiske Øer, får penge fra den konto.
Læs hele finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside.