Danskerne: Vores politikere lytter ikke

Politikere lader sig konstant inspirere af almindelige danskere.

Det er i hvert fald indtrykket, hvis man i disse dage studerer de mange billeder, som bliver lagt på de sociale medier fra Bornholm.

Men der er ikke folkemøde hele året rundt, og generelt er de folkevalgte alt for dårlige til at lytte til vælgerne, mener i hvert fald sidstnævnte. Det er konklusionen i en analyse fra tænketanken Cevea.

De lytter ikke

80,7 pct. af danskerne er således uenige i, at de har indflydelse på hvilke emner, der er på den politiske dagsorden. Og 75,6 pct. tilkendegiver, at politikerne ikke lytter nok til, hvad deres vælgerne mener.

Jonas Iversen, selvstændig erhvervsdrivende i Aarhus, deler flertallets opfattelse.

»Politikerne er ikke til at regne med. De kører deres eget løb og lytter ikke til, hvad vi siger,« siger den 30-årige Iversen.

Jesper Juulsen, 39-årig pædagog i Aarhus, er »fuldstændig enig«.

»Man har en fornemmelse af, at der er en kæmpe afstand fra det, der sker på Christiansborg, til det virkelige liv. Der er masser af udfordringer, men for politikerne handler det mest om at stå og kaste mudder på hinanden og fortælle, hvor dårlige de andre er. Det, de foretager sig, er meget lidt konstruktivt,« siger Jesper Juulsen, der eksempelvis ikke mener, at de folkevalgte tager den østeuropæiske arbejdskraft alvorligt.

»De taler så meget om åbne grænser, og at EU er en god ting, men hold op, hvor ryger der mange arbejdspladser,« siger han.

Politikerne er problemet

Analysens resultater viser også, at der ikke er en udbredt lede over politik og demokrati. Men at det snarere er de folkevalgte repræsentanter, der opfattes som problemet.

»Analysen indikerer, at danskerne føler sig repræsenteret af partierne i Folketinget, men at de enkelte politikere ikke formår at lytte til dem. Der er et gab mellem selve systemet og de politikere, som repræsenterer det. Danskerne er altså umiddelbart glade for demokratiet og folkestyret, men utilfredse med deres politiske repræsentanter eller i hvert fald den rolle, som de optræder i,« siger Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.

Eastfield-metoden

Hvis en større del af befolkningen skal få en fornemmelse af at blive hørt, kan en vej være at skippe mere magt fra Folketinget over til kommunerne og så oprette såkaldte borgerbudgetter, mener Cevea-chefen.

Metoden er kendt fra flere andre lande, og sidste år tog Aarhus Kommune så småt hul på den.

Den går i sin enkelthed ud på, at borgerne får direkte lov til at bestemme, hvordan en pose penge skal bruges.

Aarhus har bl.a. ladet sig inspirere af den engelske havneby Eastfield, hvor man i et boligområde med ghettostempel i flere år har haft en afstemning blandt indbyggerne om, hvordan 300.000 kr. kunne bruges bedst. Pengene er blevet brugt til forskellige former for kriminalitetsbekæmpelse, og kriminaliteten er på få år blevet halveret.