Kommunernes vurderinger af unge skal undersøges

De store forskelle i kommunernes vurdering af, om deres unge kontanthjælpsmodtagere er uddannelsesparate eller ej, er et problem, som skal undersøges.

Det mener flere af de politikere, som har været med til at vedtage den kontanthjælpsreform, der nu flytter en stor del af de unge fra kontanthjælp til den såkaldte uddannelseshjælp, som svarer til SU.

"Der må ikke være så store udsving fra kommune til kommune. Vi taler altså om en rimelig stor forskel i ydelserne, så jeg synes, at vi skal følge op på det her," siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq.

Dermed deler han beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) holdning om, at ingen unge i det nye system bør blive visiteret forkert.

Beskæftigelsesministeren udtalte søndag til Jyllands-Posten, at hun nu vil bede sit ministerium om at komme med et forslag til, hvordan det kan sikres, at de unge bliver vurderet rigtigt, og at vurderingerne er ens i de respektive kommune, hvilket ifølge Nadeem Farooq er den helt rigtige vej at gå.

"Det kunne tyde på, at kommunerne ikke er helt enige om, hvordan det her skal foregå i praksis," siger han.

Økonomisk incitament

Diskussionen om de unge kontanthjælpsmodtagere kommer, efter at det er kommet frem, at der er meget store udsving i, hvor mange af de unge, der af kommunerne bliver vurderet til at være uddannelsesparate.

I nogle kommuner er det kun 40 pct. af de unge, der er blevet vurderet uddannelsesparate, mens tallet i andre kommuner er helt oppe på 70 pct.

Ifølge landets socialchefer kan dette tyde på, at kommunerne behandler de unge efter vidt forskellige kriterier, mens økonomiprofessor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet over for Jyllands-Posten har vurderet, at kommunerne har et økonomisk incitament til at flytte unge ledige fra kontanthjælp til den lavere uddannelsesydelse.

En fejl, som ikke må ske

Netop af den grund ønsker Dansk Folkeparti, som er et af partierne bag kontanthjælpsreformen, også en undersøgelse af kommunernes praksis.

"Den her lovgivning er så alvorlig, at vi bliver nødt til at sikre, at dem, der har brug for det, får den hjælp, de skal have," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) som kommentar til, at der f.eks. i Randers Kommune før årsskiftet kun var omkring 20 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere, der var uddannelseparate, mens kommunen nu pludselig har vurderet, at hele 70 pct. af de unge er parate til at påbegynde en uddannelse.

Blandt dem er en 23-årig mand, som fik besked fra kommunen om, at han skulle gå i gang med en uddannelse inden for 12 måneder, mens han var indlagt på et psykiatrisk hospital.

Og det er "helt urimeligt", at sådan noget kan ske, mener Bent Bøgsted.

"Jeg kan være nervøs for, om kommunerne skærer for hårdt igennem. Ideen er, at hver enkelt borger skal vurderes individuelt, og i det her tilfælde er der i hvert fald sket en fejl, som ikke må ske," siger han.

Dansk Folkeparti peger bl.a. på, at det skal sikres, at de vejledninger, som er blevet skrevet til kommunerne, er så forståelige, at kommunerne ikke kan vurdere lovgivningen mærkbart forskelligt. Lovgivningen må ikke lægge op til flere forskellige fortolkninger, lyder budskabet.

Ingen kassetænkning

Modsat Dansk Folkeparti har De Radikales Nadeem Farooq ikke en mistanke om, at der bliver skelet til det økonomiske, når kommuner som Randers vurderer en stor del af de unge til at være uddannelsesparate og dermed kan nøjes med at give dem uddannelseshjælp på 5.857 kr. om måneden - knap 5.000 kr. mindre end det beløb, ikke-uddannelsesparate unge månedligt modtager.

"Jeg tror, at kommunerne i den bedste mening forsøger at få de unge væk fra kontanthjælp, og at kommunerne her griber muligheden for at få de unge i gang - mens de samtidig afsætter midler til det," siger han.

Nadeem Farooq mener derfor ikke, at der er tale om kommunal kassetænkning, når antallet af unge, der vurderes som uddannelsesparate, kan stige så mærkbart, som det er tilfældet i Randers.

"Vi skal selvfølgelig følge op på de udsving, der er, men jeg har fuld tillid til, at kommunerne ikke kun tænker i kroner og øre," siger han.

Enhedslisten: En dårligt forberedt lovgivning

Hos Enhedslisten, som stod uden for aftalen om kontanthjælpen, giver man ikke ret meget for Mette Frederiksens opfølgning på kommunernes vurderinger. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, mener ikke, at udsvingene er kommunernes skyld, men at de snarere skyldes dårlig lovgivning.

"Meget af den lovgivning, der er blevet lavet på det her område, har været meget dårligt forberedt og er blevet hastet igennem. Det er ikke en måde at arbejde på, hvis man vil lave noget fornuftigt," siger han og tilføjer som kommentar til Mette Frederiksens bebudede undersøgelse, at "det der med at spille stærk minister og ”sikre” at der ikke sker fejl, det duer ikke".

Christian Juhl mener, at der kan være mange grunde til, at kommunerne vurderer de unge kontanthjælpsmodtagere så forskelligt, og at man derfor bør give ordningen nogle måneders reel indkøringsperiode, før politikerne begynder at gribe ind i kommunernes praksis.

"Hvis der er forskelle i den måde, kommunerne vurderer de unge på, så kan det være et tegn på, at sagsbehandlerne ikke er blevet godt nok uddannet, og det er helt galt. Lovgivningen skal simpelthen være i orden, før man effektuerer den," lyder kritikken fra Enhedslisten.