Dokumentation: Det sagde Thorning

Udskrift fra læsermøde den 1. juni.

MYSLING: »Jeg hedder Per Mysling, og jeg kommer fra Assens. Jeg vil gerne over i makro-økonomien: Jeg vil gerne spørge dig ad: Hvad vil du gøre ved det stigende betalingsbalanceunderskud og den stigende udlandsgæld?«

Thorning svarer først en anden mand. Og så vender hun tilbage til spørgsmålet fra Per Mysling.

THORNING: »Og så til Per: I forhold til gælden og de økonomiske spørgsmål. Det er klart, at Danmark skal kunne to ting i de økonomiske krav, vi skal stille til os selv: For det første skal vi have en økonomi, der er holdbar på langt sigt. Det skal altså være sådan, at vi hvert eneste år frem mod, ja, for evigt så langt øjet rækker, kan betale vores regninger. Vi skal have en holdbar økonomi. Og det der holdbarhedsbegreb var sådan set et, vi selv indførte i 1990'erne, da Mogens Lykketoft, han var finansminister. Så vi skal have en holdbar økonomi. Men vi skal også sørge for, at vi ikke får for stor en gæld. Altså, der er mange af jer her, som bor i hus. I ved, at man godt kan have en holdbar økonomi - altså være solvente - men samtidig også have en stor gæld. Vi skal gøre det lidt omvendt. Vi skal både have holdbarhed i vores økonomi, og så skal vi også bestræbe os på, at vi får gælden ned lige så langsomt. Det er også derfor, vi har lavet - i vores økonomiske plan - vi har faktisk lavet en plan, som sikrer, at det kun er i år ét - og det vil forhåbentlig blive i 2012 - vi har en ekspansiv finanspolitik, altså hvor vi bruger nogle penge. Resten af årene skal pengene være i kassen, før de kan bruges. Det vil sige – at i modsætning til hvad regeringen går og siger - så kan vi afvikle gælden allerede fra 2015, hvor regeringen er nødt til at vente til 2020 med at begynde at afvikle gælden. For det betyder noget, hvornår man afvikler gælden. Og det betyder selvfølgelig også noget for renterne, det ved enhver, der har en bolig. Derfor er vi meget optagede af gælden.

Og det er så igen til dig, der sidder deroppe. Altså det vigtigste i forhold til vores gæld, det er, at der kommer gang i dansk økonomi. Man kan lave lige så mange ting. Man kan spare lige så mange ting man vil. Det vigtigste i forhold til om økonomien er god, det er om den vokser. Samfundskagen skal vokse, så bliver vi langt bedre til at betale af på vores gæld. Det er en gammel lærdom, som stadig er i det danske samfund: Vi skal have samfundskagen til at vokse.

Og så er jeg ked af: Jeg tror, at det er Karl, du hedder deroppe. Jeg er ked af, at det er sådan. Sådan er Socialdemokraterne, vi kan godt lide vækst. Hvis man ser på vores valgplakater fra 1950’erne, det er sådan nogle valgplakater med skorsten, og der er røg op af de der skorsten. Og det er jo fordi, vi altid har troet på, at man både kan have et samfund, hvor vi har vækst og hvor hver familie ligesom følte, at de fik det bedre og blev mere velstående, men hvor vi samtidig kunne kombinere den vækst og den private velstand med at vi også havde et godt, og et rart og et lige samfund. Det har altid været vores måde at tænke på. Vi har aldrig set vækst som noget ondt og dårligt. Vi synes sådan set, at det har givet os alle sammen en livskvalitet af enorm høj kvalitet, og dét, der er vigtigt, det er, at man forvalter væksten, så man også stadig har et godt samfund, hvor vi passer på hinanden.

MYSLING: »Jeg bli'r nødt til at sige noget. Jeg bliver nødt til at sige: Jeg lokkede dig i en fælde, og du sprang lige i: Vi har nemlig ikke noget betalingsbalanceunderskud, og vi har ikke nogen udlandsgæld«.

THORNING: »Vi har en gæld«.

MYSLING: »Det har… Det er ikke rigtigt..«

THORNING: »Vi har en ØMU-gæld, det har vi da.«

MYSLING: »Det er ikke rigtigt, vores nettogæld... Vi har større værdier... Vi har flere penge til gode i udlandet, end... «

THORNING: »Men vi har en traditionel.«

MYSLING: »Så du sprang lige i«.

THORNING: »Nej, vi har en traditionel ØMU-gæld, så der har du også sådan udtrykt dig enten upræcist - nu skal jeg sige det høfligt. Vi har en gæld, og den er desværre meget, meget stor, for det var jo netop gælden, som regeringen ikke kunne finde ud af at skønne. Vi har desværre en gæld...«

MYSLING: »Vi taler om udlandsgælden«.

THORNING: »Ja«

MYSLING: »Den er positiv, hvis man kan sige det sådan.«

THORNING: »Det, vi beskriver som ØMU-gælden, den har vi desværre. Jeg ville ønske, det ikke var sådan, men…«

MYSLING: »Vi har flere penge til gode i udlandet, end vi skylder, og betalingsbalanceproblemet, det har vi slet ikke. Men du sprang lige i fælden.«

THORNING: »Nej...«

Fyens Stiftidendes chefredaktør Per Westergård afbryder her diskussionen mellem Per Mysling og Helle Thorning-Schmidt.

Mysling forlader mødet, og en af gæsterne siger til ham: »Hvad sjovt er der ved det?«