Ekspert: Regeringserklæring vejer tungest
Et hemmeligt notat i et ministerium om registrering af politisk aktive kan ikke veje tungere end en efterfølgende erklæring fra regeringen om forbud mod politisk registrering. Det påpeger en ekspert i forvaltningsret, lic. jur. Jørgen Albæk Jensen.
- I princippet kan man sige, at regeringserklæringen er vel formelt set juridisk et direktiv til efterretningstjenesten om, hvordan de skal agere, siger Jørgen Albæk Jensen til Ritzau.
I går kunne alle læse i en rapport fra PET-kommissionen, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, havde registreret politisk aktive, selv om en regeringserklæring sagde, at det ikke måtte finde sted.
Jørgen Albæk Jensen udtaler sig uden at have læst de 4600 sider fra PET-kommissionen og under forudsætning af, at det hemmelige notat og regeringserklæringen rent faktisk er i strid med hinanden.
Kommissionen mener, at flere regeringer gav én besked udadtil til befolkningen og en anden indadtil til efterretningstjenesten. Et flertal i kommissionen afviser, at regeringserklæringen begrænser de muligheder, som notatet giver efterretningstjenesten.
Mindretalllet mener, at regeringserklæringen er retligt bindende. Jørgen Albæk Jensen ligger på samme linje. Den seneste afgørelse er den gældende. Desuden var der i 1968 ikke noget skreven lovgivning om efterretningstjenesten. Og så er det altså regeringen, der fastsætter retningslinjerne for, hvordan tjenesten skal arbejde, mener Jørgen Albæk Jensen.
- Hvis man skal gøre noget anderledes, end regeringen bestemmer, skal det vel kræve, at Folketinget regulerer det med lovgivning, siger han.
En anden mulighed for at ændre noget er en ny intern instruks, som vel at mærke skal komme EFTER regeringserklæringen. Den kan i princippet være hemmelig, hvis situationen kræver det.
- Men det ville vel være pænt at fortælle befolkningen, at det var sådan, man gjorde, siger Albæk Jensen.