Periskop: Japans ydre rum
Hvis Japans nye premierminister Yukio Hatoyama har sine tanker rettet mod det ydre rum i en tid, da statsledere kigger mere på Nordpolens smeltende is, er det ingen tilfældighed. Og hvis statsledernes hustruer taler mere om Venus end om de seneste modetendenser, når de følger deres mænd til internationale topmøder, kan man der finde en af forklaringerne.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For det nyeste islæt i kredsen, fru Miyuki Hatoyama har været på Venus i et rumskib. Den nu 66-årige premierministerfrue fortalte sidste år i sin bog ”Mærkelige ting jeg har oplevet” om rumrejsen. »Min ånd fløj til Venus i en trekantet UFO, og det var et grønt og meget smukt sted.«
Så medens Hatoyama og Barack Obama under den japanske premierministers forestående besøg i USA bl.a. vil diskutere det amerikanske missilforsvar af Japan, kan deres fruer snakke Venus og mad.
Miyuki Hatoyama, der er tidligere skuespiller, og hvis yndlingssfilmstjerne er amerikaneren Tom Cruise, hovedpersonen i ”Den sidste samurai” »fordi jeg har kendt ham i et tidligere liv, da han var japaner,« har også udgivet kogebøger om spirituel mad. »Jeg spiser også solen,« fortalte hun i et tv-program. »Mmmm, det giver mig enorm energi.«
I et land hvor premierministerens blodtype spiller en lige så stor rolle som hans politiske evner, fordi den fortæller om hans personlighed, vækker premierministerfruens udtalelser ikke opsigt. De kender hende som ”Fru Okkult” fra en månedlig klumme i Mu Magazine, som skriver om Ufoer og andre mysterier.
Hun er en celebritet, og hendes mand lægger ikke skjul på sin beundring. »Når jeg kommer hjem til hende, er det som at blive genoptanket med energi,« siger Hatoyama, som elsker hendes hjemmelavede spirituelle nudler og vasker op efter måltidet.
Og energi har han brug for. Hjemme og i det internationale spil, som efter hans tiltræden handler om at skabe balance mellem ønsket om en asiatisk identitet og et samarbejde med USA.
Den amerikanske atomparaply er forudsætningen for, at Japan kan forsvare sig mod angreb. Men USA's pludselige kovending i spørgsmålet om et europæisk missilskjold, har givet dønninger i Asien. Mange japanske politikere spørger nu sig selv, om de fortsat kan forlade sig på, at USA fortsat vil fastholde den asiatiske antimissilstrategi, som det udvikler i et tæt samarbejde med Japan, eller om USA også pludselig vil ændre strategi i Asien.
At USA opgav missilskjoldet i Polen og Tjekkiet har betydet øget pres på Hatoyama, som skal leve op til sine valgløfter om at spare på Japans egne forsvarsudgifter. Derfor er det svært for ham at ignorere USA's holdningsskifte i Europa. For det tvinger ham til at overveje en justering af Japans afhængighed af USA.
Kina følger udviklingen nøje. Den japansk-amerikanske sikkerhedsaftale er i virkeligheden i Kinas interesse, fordi den holder Japans pacifistiske grundlov på plads og dermed hindrer en militær japansk ekspansion. Et politisk og militært uafhængigt Japan vil ændre det geopolitiske billede og magtbalancen i Asien.
USA følger også Hatoyama med opmærksomhed. Det er ikke mindst hans idé om et EU-lignende asiatisk fællesskab, som optager amerikanerne. Hatoyama har allerede drøftet det med Kinas præsident Hu, og USA ser det som et tegn på, at Japan med tiden vil bryde ud af det lange samarbejde. Det kan USA ikke tillade, for alliancen med Japan er en væsentlig del af grundlaget for den amerikanske dominans i Asien.
Set i det lys kan Japans vej tilbage til Asien blive lang. Men en japansk premierminister med blodtype 0 er nysgerrig, generøs og stædig.