Muslimsk parti med otte mandater

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Partiet Danmarks Muslimer kan være en realitet i Folketinget om en kort årrække. Antallet af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande stiger markant hvert år, og samtidig fortsætter den danske stat rundhåndet med at uddele statsborgerskab til gruppen af ikke-vestlige indvandrere – den indvandrergruppe, der har de største problemer med integrationen.

Alene inden for de seneste fire år er antallet af ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere, der har fået dansk statsborgerskab, steget med 22 pct. Hvis denne stigning fortsætter, vil partiet Danmarks Muslimer om en kort årrække have mulighed for at få lige så mange mandater i Folketinget, som f.eks. De Konservative og Liberal Alliance.

Kan blive udslagsgivende

Selv om disse partier hører til de mindste i Folketinget, har de i forskellige situationer større eller mindre indflydelse på beslutningsprocesser. Ved en fortsat fordeling af mandater som hidtil vil et muslimsk parti med otte mandater i Folketinget kunne være udslagsgivende i vigtige afgørelser om samfundsmæssige forhold. I dag har flere end 81.000 muslimske indvandrere og deres efterkommere fået dansk statsborgerskab. Dette antal omfatter vel at mærke kun personer, som kommer fra lande, hvor mere end 90 pct. af befolkningen bekender sig til islam.

Hvis man udvider gruppen af muslimske indvandrere og efterkommere til at omfatte lande som f.eks. Bahrain, Guinea, Indonesien, Kirgisistan, Kuwait, Niger og Oman – lande, hvor ”kun” 75 pct. af befolkningen bekender sig til islam, vil antallet af disse nydanske statsborgere være endnu højere.

Koncentreret i store byer

Den muslimske andel af befolkningen udgør i dag ca. 5 pct. En forholdsmæssig stor del af denne befolkningsgruppe er geografisk set koncentreret i de større byer. Derfor er de etniske forskelligheder også mest markante i de urbane områder som København, Aarhus, Odense og Aalborg. Byer, der er repræsenteret med 15 boligområder i den officielle oversigt over ghettoområder.

Også en række mindre byer som f.eks. Esbjerg, Randers, Horsens, Kolding og Vejle figurerer på den nye gettoliste.

Til eksempel kan nævnes Odense, der er repræsenteret på ghettolisten med tre boligområder – Korsløkkeparken, Solbakken og Vollsmose. I Odense er der nu seks moskéer til de ca. 13.000 indvandrere og efterkommere fra muslimske lande. Til sammenligning er der 13 folkekirker til de mere end 123.000 odenseanere, der er medlem af folkekirken.

Indflydelsesrige stemmer

Ligesom i den muslimske del af verden repræsenterer den muslimske andel af befolkningen i Danmark også flere retninger inden for islam. De to største grupperinger er centreret omkring sunni og shia. Hvis det politiske parti Danmarks Muslimer når målet om at forene alle danske muslimer i samme parti, vil partiet inden for en kort årrække kunne samle mere end 170.000 stemmer til Folketinget.

Til sammenligning fik Det Konservative Folkeparti 175.047 stemmer til folketingsvalget i 2011. Det gav som bekendt partiet otte mandater, og spørger man de konservative politikere, om de har indflydelse på beslutningsprocesser i Folketinget, er svaret forventeligt positivt.

Folkestyrets base

Det danske folkestyre bygger på grundloven af 1849. Det er mere end 60 år siden, at grundloven sidst blev ændret. Den gamle grundlov er base for folkestyrets virke, hvor kristne grundholdninger og værdier hidtil har været fundamentet for det politiske håndværk.

Ifølge grundlovens kapitel 7 har vi religionsfrihed i Danmark, og alle statsborgere har samme rettigheder og pligter, uanset tro og afstamning. Alle statsborgere har adgang til de samme borgerlige og politiske rettigheder.

Det er derfor naturligt, at en stigende muslimsk andel af befolkningen, der bekender sig til islam, også ønsker berettiget indflydelse på samfundsmæssige forhold.

Undervisning i islam

Hvis danske muslimer skal opnå indflydelse, går vejen gennem Folketinget. Partiet Danske Muslimer blev godkendt af Indenrigsministeriet i 2009. Af den fælles islamiske internetportal fremgår, at man arbejder på at samle alle muslimer i et fælles samfund, men at det islamiske indhold bygger på sunni.

Et andet parti – Islam Demokraterne – ønsker at give islam en meget mere central rolle i samfundet og sigter på et opgør med folkekirkens særstilling i grundloven. Partiet vil indføre undervisning i islam i folkeskolen.

Den stadigt stigende andel af muslimske indvandrere, der får dansk statsborgerskab, giver grundlaget for fremtidig indflydelse på fundamentale samfundsforhold. Med et fælles politisk sigte kan danske muslimer inden for en overskuelig fremtid opnå væsentlig indflydelse på samfundet.

Ifølge en opgørelse er der 63 moskéer og islamiske centre og 12 muslimske friskoler i Danmark.