Fejlslagne intentioner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en hovedløs søgen efter at redde samfundsborgere fra sig selv skader de gode intentioner i nogle tilfælde langt mere, end de gavner. Med forbud mod euforiserende stoffer garanteres en voldsom kriminalisering af mennesker, der måske i forvejen er socialt ekskluderet fra vores samfund – og de negative følger er fatale.

Ofte er det jo ikke rusmidlet i sig selv, der medfører sociale problemer, men derimod selve kriminaliseringen af borgeren. Kriminalisering har en stigmatiserende effekt – en stempling, hvor de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Der skabes og pålægges dermed et negativt socialt ry på de mennesker, som der i udgangspunktet var intentioner om at hjælpe.

Med stigmatiseringen følger en uundgåelig øget marginalisering. Ved at skabe og pålægge et negativt socialt omdømme sker der et tab af social forankring, og disse kriminaliserede borgere mister mere og mere tilhørsforhold til samfundet.

For mennesket er respekt, anerkendelse og social tilknytning centrale elementer for overlevelse. Et negativt socialt ry og manglende tilhørsforhold til samfundet er derfor nogle af de absolut største risikofaktorer i forhold til sociale problemer.

Hvis de sociale udfordringer i Danmark skal bekæmpes, er det derfor nødvendigt at gøre op med påtagede og fejlslagne gode intentioner, der stik imod hensigten går hen og bliver en betydelig medvirkende faktor for sociale problemer. En legalisering af visse euforiserende stoffer vil være en ganske fin start – da kriminalisering skader mere, end det gavner, og er vejen til helvede.