Brænd en moské, uha

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De muslimske brødre nedbrænder i disse dage snesevis af kirker i Egypten. I Pakistan sker der regelmæssigt nedbrænding af kirker. Under FN’s og EU’s administration af den nye islamiske stat Kosovo blev mindst 150 kirker ødelagt tilsyneladende uden reaktion fra FN’s eller EU’s militær og politi. Intet af dette har fremkaldt interesse eller protest fra danske medier eller præster.

Nu er en attentatplan mod en enkelt moské i Frankrig blevet afsløret, og straks bringes en halv side i JP om den forfærdelige intolerance, trusler og diskrimination, som de stakkels muslimer udsættes for.

Muslimer i hele verden farer i flint og laver blodige optøjer, blot en vesterlænding kommer til at træde på deres forbandede bog, medens kristne præster, medier og politikere tilsyneladende er fuldstændig uberørte af det faktum, at kristne i islamiske lande systematisk forfølges. Tværtimod synes både udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og andre af den vestlige verdens store ledere at være mere optagede af at begræde Det Muslimske Broderskabs martyrers skæbne i Egypten.

Jeg forstår godt, at muslimer er overbeviste om, at deres ideologi er den stærkeste. Der er jo ingen, der tør gøre modstand. Det kristne etablissement kan selvfølgelig ikke gøre modstand – det skal jo vende den anden kind til.