*

Viden

Forskere vil undersøge dramatiske klimahændelser i fortiden

Med et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Danmark og Norge afdække årsagen bag en række dramatiske klimahændelser, der er fundet spor af i grønlandske iskerner.

ice2ice-projektet bruger is- og havsedimenter samt klimamodeller for at afdække præcist, hvad der forårsagede en række dramatiske klimahændelser under den sidste istid. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Et nyt grundforskningsprojektet, ved navn ice2ice, skal undersøge de voldsomme klimahændelser, som forskerne tidligere har fundet spor af i grønlandske iskerner. Det skriver Videnskab.dk, hvor du også kan se en video om projektet.

Da den danske forsker Willi Dansgaard fra Niels Bohr Institutet og hans kollegaer analyserede de første grønlandske iskerner i 1960'erne og 1970'erne, fandt de noget helt uventet.

De granskede isens kemi og fandt, at den var gennemhullet af en række dramatiske, varme hændelser, hvor temperaturen i løbet af 10 år steg op til 10 grader, før den gradvist faldt igen.

Forskerne ved stadig ikke med sikkerhed, hvad der forårsagede de hastige, ustabile temperaturudsving, der blev navngivet Dansgaard-Oeschger-hændelser efter den danske geofysiker Willi Dansgaard og hans kollega Oeschger. 

Læs også: Smeltende indlandsis gjorde klimaet ustabilt under sidste istid

Er hændelserne et varsel om fremtiden?

Dansgaard og hans gruppe viste, at borekerner fra Grønlands indlandsis indeholdt en lagdeling, der kan bruges til at aflæse, hvordan klimaet var tusindvis af år tilbage i tiden.

50 år senere håber forskerne ved Niels Bohr Institutet og Danmarks Meteorologiske Institut i samarbejde med forskere i Norge, at deres grundforskningsprojekt vil levere svarene.

»Hvad hvis nu hændelserne er et varsel om fremtiden? At vi er på vej ind i en ustabil periode, som svinger mellem ekstremer,« siger Ruth Mottram, der er klimamodellør ved DMI og én af projektets forskere. Hun fortsætter:

»ice2ice-projektet skal undersøge, hvad der driver disse hændelser, og hvilke implikationer det vil have på klimaet i dag.«

Læs også: Klimaforskningen kom til verden under den kolde krig

Havstrømme kan være nøglen til gåden

Forskerne har en teori om, hvad der sker i opløbet til de ekstreme hændelser. I løbet af den glaciale periode var Grønland omgivet af tyk havis; i meget større omfang end i dag.

En glacial periode er et koldt tidsafsnit i den yngste del af Jordens historie, hvor gletsjere bredte sig ud fra blandt andet det skandinaviske højland. De glaciale perioder vekslede med de varmere, interglaciale perioder.

Men selvom havets overflade var frosset til, cirkulerede havvandet nedenunder stadig frit.

Det cirkulerende vand indeholder varmeenergi, som er indespærret under isen. Fordi varmen ikke kan slippe ud i atmosfæren, opbygges varmen for til sidst at smelte havisen fra undersiden.

»Når det sker, ser vi en enorm reduktion af mængden af havis omkring Grønland og en masse energi, der pludselig udledes i atmosfæren,« forklarer Ruth Mottram.

Læs også: Havisen i Arktis tæt på 8.000 år gammel bundrekord

Energiudbruddet er skyld i, at temperaturen omkring Grønland og i resten af verden stiger hurtigt. Og det resulterer i de dramatiske varme hændelser, som forskerne kan se i den grønlandske indlandsis.

Vigtigt at forstå konsekvenserne af klimaforandringer

At være i stand til at karakterisere og modellere perioder med ustabilitet i fortiden, såsom Dansgaard-Oeschger-hændelserne, vil levere en afgørende indsigt i, hvordan klimasystemet reagerer på igangværende forandringer, påpeger Ruth Mottram.

Læs også: Istiden har også formet landskabet på havbunden

»Det er vigtigt, at vi forstår planetens livsunderstøttende system. Klimaet styrer virkelig alt. Hvis vi gør noget, der for alvor slår kloden ud af kurs, er det nødvendigt, at vi kender og forstår de forventelige konsekvenser,« advarer Ruth Mottram.

Du kan følge projektet og samtidig holde dig opdateret med den seneste viden om klimaforandringerne på Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her