Fortsæt til indhold
Viden

Fakta: Fiskeolie under graviditet forebygger børneastma

Ny forskning viser, at gravides indtag af fiskeolie kan nedsætte risikoen for, at børn udvikler astma.

/ritzau/

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at indtagelse af fiskeolie under graviditeten kan nedsætte risikoen for, at børn udvikler astma.

* Forskerne har siden 2010 fulgt 736 kvinder, der alle var på vej ind i tredje trimester af graviditeten.

* Kvinderne blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik en dosis fiskeolie hver dag, mens den anden gruppe fik en dosis olivenolie.

* Undersøgelsen viser, at børn af mødre, der har fået fiskeolie, har 30 procent mindre risiko for at udvikle astma end børn af mødre i placebogruppen.

* Det er de såkaldte omega 3-fedtsyrer i fiskeolien, der menes at være forklaringen bag fiskeoliens virkning. Fedtsyrerne styrker immunforsvaret.

* Astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn.

* En femtedel af alle småbørn har astmatiske symptomer, og det er den hyppigste årsag til indlæggelser, lægebesøg og ordinering af medicin til børn.

* Resultatet af undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Kilde: Københavns Universitet