Danskernes holdninger til muslimer ændres ikke med fakta

Flere medier har de seneste uger beskrevet, hvordan danskerne i gennemsnit vurderer, at muslimer udgør 15 procent af befolkningen, se blandt andet TV 2, Berlingske og Bias.

I virkeligheden udgør muslimer 4,1 procent af den danske befolkning.

Tallene stammer fra en undersøgelse, der er gennemført af det store britiske opinionsinstitut Ipsos MORI. Det skriver Videnskab.dk.

Men det er faktisk slet ikke en nyhed. Sådan har det forholdt sig i årtier påpeger Rasmus Tue Pedersen, der er politik- og holdningsforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, over for Videnskab.dk

»Det er et interessant resultat, men det er ikke overraskende. Man har lavet denne type studier i mere end 20 år og stort set altid fundet frem til resultater, der minder om det nuværende,« fortæller han til Videnskab.dk.

Uvidenhed er rationel

Men befolkningen kunne jo have læst om tallet i aviserne eller have opsøgt den specifikke viden på anden måde. Så burde de ikke kende det rigtige tal?

Læs også: Havvindmøller kan være en alvorlig trussel mod rovfugle

Rasmus Tue Pedersen forstår godt, at befolkningen ikke gør det. Han mener faktisk, at det er klogt ikke at bruge tid på at jagte statistikkerne som almindelig borger.

»Det er jo ikke fordi, folk er dumme. Det er bare meget abstrakt viden, som folk ikke kan bruge til ret meget. Det er jo ikke urimelig uvidenhed,« mener forskeren og tilføjer, at han anser det for at være rationelt, at folk ikke bruger ressourcer på at kunne alle statistikkerne udenad.

»Om andelen af muslimer i Danmark er 5, 10 eller 20 procent, fortæller jo ikke mig som borger ret meget om, hvad jeg skal synes om kvinder, der går med tørklæde, eller om børnene skal have serveret frikadeller i børnehaven,« siger han til Videnskab.dk.

Læs også: Afvist: Europæerne gider ikke muslimske asylansøgere

Kan vi kommunikere os ud af problemet?

Men skal vi så skynde os at ansætte 100 kommunikationsfolk i Danmarks Statistik, der kan sørge for, at alle danskere modtager de rigtige statistikker i postkassen hver morgen?

»Det ville ikke ændre meget ved folks holdninger,« siger Rasmus Tue Pedersen.

Selvom alverdens politikere, journalister og forskere straks får lyst til at fare i blækhuset for at oplyse danskerne om det reelle antal af muslimer i befolkningen, kan de godt spare sig, fortæller Rasmus Tue Pedersen. Forskningen viser nemlig, at det ikke vil have den store effekt.

Der skal et ansigt på

I stedet skal vi have et ansigt på de abstrakte tal, det er den nemmeste måde for os at danne holdninger på, forklarer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus universitet og forsker i holdningsdannelse.

»Det, vi reagerer på i dag, er også de konkrete episoder og personer, som kommer frem i nyhedshistorierne. Den slags historier virker.«

Læs også: »Meget, meget sjældent« fund af vikingegud i Østsjælland

Der er masser af eksempler fra den politiske debat på, at konkrete personer kan være med til at skabe eller ændre befolkningens holdning på et bestemt område.

»Dovne Robert fik os pludselig til at diskutere kontanthjælp. Her var en konkret person, som folk kunne reagere på, og undersøgelser viser, at debatten faktiske påvirkede holdningerne i befolkningen,« siger han.

»Abstrakte ansigtsløse tal genererer ikke følelser.«

Du kan læse begge artikler om danskernes holdninger til muslimer hos Videnskab.dk.