Danske forskere er på vej til at skabe vacciner mod kræft, astma og malaria

Tanken er med ét blevet mere realistisk. En gruppe forskere fra Københavns Universitet har nemlig opfundet en teknologi, som formentlig kommer til at gøre det meget lettere at udvikle vacciner. Det skriver Videnskab.dk.

Ikke ’kun’ vacciner mod kræft, men mod alle sygdomme, som man har et godt antigen mod. Antigenerne kommer vi tilbage til, men i teorien betyder det, at forskerne nu med fornyet styrke kan kaste sig over arbejdet med at udvikle vacciner mod alt lige fra tuberkulose til astma, allergi, hjerte-kar-sygdomme og til malaria.

LÆS OGSÅ: Bange for kanyler? Fremtidens vacciner kommer i pilleform

Ifølge seniorforsker Michael Theisen fra Statens Serum Institut er det en teknologi, alle eksperter på felten er enige om, at der er behov for. Han har ikke selv deltaget i forskningen, men har sat sig ind i det nye studie.

»Jeg er overbevist om, at det her virker. Hvor godt det virker, kan man ikke sige endnu, men jeg ville i hvert fald selv have lyst til at teste mit antigen på det. Det har et stort potentiale, og selvom gennembruddet først kommer, når vaccinen ligger der, vil jeg stadig kalde det en teknologisk landvinding.«

Sten slår saks - virus slår antigener

Den nye teknik kan eksempelvis bruges til at udvikle kræftvacciner, hvor det går ud på at snyde kroppen til at angribe sig selv. For at gøre det har forskerne udviklet en virusstruktur, som ligner en rigtig virus, men som er fuldstændig ufarlig for kroppen. En kunstig virus, om man vil.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning afslører vaccine-bivirkninger

På strukturen sidder en masse små ’kroge’, som kan bruges til at binde antigener fra den sygdom, man ønsker at vaccinere imod. Et antigen er i denne sammenhæng et protein, der får kroppen til at danne antistoffer.

Kroppens immunforsvar kan skelne mellem de antigener, der tilhører kroppen, og dem, der ikke gør. Man kan sige, at antigenerne er cellernes ID-kort. Men ligesom sten slår saks, og saks slår papir, vinder virus over antigener.

Det betyder, at når kroppen ser den virusstruktur, som antigenerne sidder fast på, går den til angreb, uanset hvilke antigener der er tale om. Det kan bruges til behandling af en række alvorlige sygdomme, som eksempelvis kræft, der ikke opstår på grund af udefrakommende organismer.

Snyder kroppen til at angribe sig selv

»Sådan en viruspartikel ser meget farlig ud for immunsystemet, og det er det helt store – at vi så effektivt kan aktivere kroppens immunsystem,« forklarer postdoc Adam Sander, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Han har stået i spidsen for projektet.

LÆS OGSÅ: Dansk vaccine mod malaria skal redde afrikanske kvinder

Man skal forestille sig, at viruspartiklen har en masse kroge på overfladen, forklarer han. Hver af krogene kan binde sig til en modkrog, et antigen, og på den måde kan man meget hurtigt designe viruspartiklen til at ramme lige den sygdom, man har i tankerne.

»Vi kan kopiere de antigener, som andre forskere allerede har lavet, og sætte dem fast på de her små kroge. Når man så indsprøjter sådan en viruspartikel, så genkender kroppen den farlige struktur af en virus, men den retter sig mod det, vi har lagt på overfladen. På den måde kan vi faktisk meget effektivt snyde kroppen til at reagere mod sig selv,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, at de fleste mennesker ville spærre øjnene op, hvis de var klar over, hvor mange vacciner der har været testet på mennesker, i forhold til hvor mange der egentlig ender med at blive godkendt.«