*

 

Viden

Danske arkæologer har gjort et makabert fund

For 9.000 år siden blev de døde i en landsby skilt ad og fik sorteret deres knogler, inden de blev begravet.

I det 9.000 år gamle beboelsesområde Shkarat Msaied har danske forskere fundet menneskeknogler, som viser tegn på, at datidens indbyggere først begravede de døde, når de helt eller delvist var blevet til skeletter. Foto: Michael Gunther, Wikimedia Commons

I en dal mellem Petrabjergene i det sydlige Jordan har danske arkæologer gjort en opdagelse, som med nutidens øjne kan virke makaber. Det skriver Videnskab.dk.

I et 9.000 år gammelt beboelsesområde har forskerne fundet menneskeknogler, som viser tegn på, at datidens indbyggere først begravede de døde, når de helt eller delvist var blevet til skeletter, og samtidig blev de afdødes knogler sorteret.

»Det kan godt lyde lidt som noget fra en splatterfilm. Deres kropsdele er blevet sorteret og begravet i kollektive gravsteder, hvor vi finder specifikke kategorier af knogler sammen,« fortæller Moritz Kinzel, som er forsker på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Læs mere: Jordans 'sorte ørken': Et arkæologisk skatkammer

Mange børn er begravet

De danske forskere er fortsat i gang med udgravningerne af stedet, som kaldes Shkarat Msaied, og indtil videre har de fundet skeletter fra flere end 70 personer.

»Det interessante er, at usædvanligt mange af de begravede er børn, lige fra små babyer til unge. Der ser ud til at være en stærk tendens til at begrave børn inde i husene.«

Partner

VidenskabDK_logo.png

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Videnskab.dk.
Få de seneste forskningsnyheder fra ind- og udland på videnskab.dk.

»Alene i år har vi udgravet tre nye begravelsessteder med mindst 10 børn og to voksne. Vi har også lokaliseret fem nye begravelsessteder, som vi ikke har nået at se nærmere på endnu,« fortæller Moritz Kinzel, som sammen med professor Ingolf Thuesen leder udgravningerne ved Shkarat Msaied.

Læs mere: Arkæologer fandt kinesisk Pompeji

Dyr begravet med menneskene

Sammen med menneskeknoglerne er en række dyreknogler også blevet begravet, især fra fugle, men også fra dyr som ræve, geder eller får.

»Vi ved ikke, om begravelserne er relateret til noget religiøst, men der ser i hvert fald ud til at være en rituel adfærd i forbindelse med begravelsen,« siger Moritz Kinzel.

Enkelte af de afdøde har ikke fået skilt deres knogler fra hinanden, et lille barn er eksempelvis blevet fundet i en sammenkrøbet position i et af husene. Ellers er de fleste lig blevet skilt fra hinanden, og mange af dem er lagt i kister, som befinder sig inde i husene.

»Der er for eksempel en meget fin stenkiste, hvor kranierne er blevet stablet sammen i den ene ende og rørknoglerne (lange knogler fra arme og ben, red.) ligger i den anden ende,« fortæller fysisk antropolog Marie Louise Jørkov, som er postdoc på afdelingen for retspatologi på Københavns Universitet og med til udgravningerne i Jordan.

Læs mere: Arkæologiske fund set fra luften

Puttes i massegrav

Forskerne er ikke sikre på, hvordan de afdøde blev skilt fra hinanden, når knoglerne skulle sorteres.

»Vi kan ikke se skæremærker på knoglerne. Men om de skar i det forrådnede bløde væv for at kunne lægge ligdelene i kisterne kan ikke udelukkes, for et par steder har vi fundet knogler, der lå i anatomisk sammenhængende stilling,« fortæller Marie Louise Jørkov.

Efter at være blevet lagt i kisterne ser det imidlertid ikke ud til, at de døde har haft permanent gravfred i Shkarat Msaied. Mange af dem er blevet flyttet og genbegravet i en mere rodet ’massegrav’, fortæller Moritz Kinzel.

»Det ser ud til, at begravelsen foregår igennem flere stadier. I første omgang bliver knoglerne sorteret, og derefter bliver de flyttet fra en kiste til en anden, hvor de ikke længere bliver lagt i orden. I den sidste fase bliver knoglerne smidt ned i en form for kollektiv affaldsgrav. Men graven er stadig inden i huset,« fortæller Moritz Kinzel.

Forskerne fortæller, at fortidsskeletterne er meget skrøbelige og skal udgraves med omhu. Nogle af dem er blevet bragt med til København, hvor blandt andre Marie Louise Schjellerup Jørkov skal foretage yderligere undersøgelser af dem.

Læs mere om fundet på Videnskab.dk.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her