Professor: Vores hjerner er slet ikke så fasttømrede
Der er forskel på mænd og kvinder – men hjerneforskere glemmer at tage højde for, at forskellene ikke kun skyldes biologi. Kultur betyder lige så meget for vores hjerner, siger professor.
En af de ting, der adskiller mennesker fra andre dyr, er evnen til at dele kompleks information.
Det er evnen til at forstå hinanden og samtidig kommunikere, at vi forstår hinanden, siger Andreas Roepstorff, professor og leder af forskningscentret Interacting Minds på Aarhus Universitet.
»Vi koordinerer og lærer af hinandens adfærd meget tidligt i livet. Det er en medfødt egenskab, som gør, at vi tillærer os kulturelle normer og sprog. Koordinationen har gjort os i stand til at samarbejde og løse svære opgaver gennem udveksling af information. Men evnen er også med til at forme hjernen på individuelle måder,« siger Andreas Roepstorff til Videnskab.dk.
Sammen med fire udenlandske professorer har han på ESOF2014, Europas største videnskabelige konference, diskuteret, hvordan kultur og biologi går hånd i hånd hos mennesker.
Kultur og biologi er sammenflettet i langt højere grad, end man tidligere har troet, mener Andreas Roepstorff.
Læs også hos Videnskab.dk: Alle kulturer forstår din latter og gråd
»Tidligere havde man den forestilling, at hvis noget er forårsaget af hjernestrukturer, så kan det ikke laves om. Men i dag ved vi, at vores hjerne ændrer sig i takt med påvirkning fra vores omgivelser og erfaringer. Der er en gensidig vekselvirkning og sammenfletning mellem kultur og medfødte tilbøjeligheder,« siger Andreas Roepstorff og fortsætter:
»Vi kan ikke forstå vores hjerner uden at tage højde for den kultur, der er med til at forme os. Men vi kan heller ikke forstå vores kultur uden at forstå vores medfødte kognitive apparat og tilbøjeligheder.«
Læs også hos Videnskab.dk: Hjernen lynaflæser dit smil
Det er vigtigt, at hjerneforskere er opmærksomme på, at sammenfletningen og den gensidige påvirkning mellem kultur og biologi påvirker videnskaben og resultaterne i hjernestudier.
F.eks. kan hjernestudier finde fysiologiske forskelle på for eksempel kvinder og mænd, men spørgsmålet er, om det kulturen, der har skabt den biologiske forskel, eller om der rent faktisk er en medfødt forskel på kvinder og mænds hjerner? Det spørgsmål tager forskere sjældent højde for i deres undersøgelser, argumenterer Cordelia Fine, professor i psykologi på University of Melbourne.
Læs også hos Videnskab.dk: Smertefulde ritualer styrker fællesskabet
»Man kan se, at nogle af de fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder varierer fra kultur til kultur. Man kan endda se, at hormonelle forskelle mellem mænd og kvinder varierer fra kultur til kultur. Så når man kigger på en hjerne, så kigger man i høj grad på et øjebliksbillede af sammenfletningen mellem kultur og biologi,« siger Cordelia Fine.
»I hjerneforskning bliver man nødt til at kigge på forsøgspersoner fra flere kulturer, hvis man ønsker at finde universelle træk hos mennesker, og det gør hjernestudier alt for sjældent.«