Polynesere udryddede moa-fuglen

Dansk forskning har nu sluttet en årelang kontrovers blandt biologer.

Kunne det passe, at den op til 250 kilo tunge moa-fugl blev udryddet udelukkende ved spydjagt? Kunne den over 25.000 store bestand virkelig blive overrumplet af nogle polynesere, der koloniserede New Zealand-øerne for 700 år siden?

Svaret er ja. Den danske forsker Morten Allentoft fra Københavns Universitet har undersøgt fossilt dna fra mere end 250 moa-fugle, og han kan ikke se nogen anden grund til udryddelsen end menneskets proteinbehov.

"Vi har denne her forestilling om de noble vilde, der lever i pagt med naturen, og at det kun er os i dag, der skader naturen. Men det er en illusion, at folk har levet uden at have nogen økologisk indvirkning," siger han til Jyllands-Posten.

Ikke klar til pattedyr

Den ældste knogle, som Morten Allentoft har arbejdet med, er 13.000 år gammel. Han forklarer, at fuglene har kunnet leve i ro og mag på øerne, hvor næsten ingen pattedyr har indfundet sig før polynesiske søfarer kom til for 700 år siden.

"Moa-fuglene har ikke været særligt heldigt stillede. De er store, de kan ikke flyve, de har ingen frygt for pattedyr, og så reproducerer de sig oven i købet langsomt," siger han.

Resultatet kan ses i stammefolkenes køkkenmøddinger. Arkæologiske udgravninger viser nemlig, at de var fulde af Moa-knogler.

Kan ikke genopstå

Der er heller ikke noget håb for, at verden igen kan opleve kæmpefuglen i levende live. Selvom der i forskerkredse er tale om muligheden for at genskabe den uldhårede mammut, er det ikke noget, som moa-fuglen kan se frem til.

Når man skal klone et dyr, kræver det nemlig både noget sammenhængende dna og et dyr, som kan agere "donor"-dyr.

"Det er noget science fiction. Vi har nogle rester af dna, men for det første er det ikke nok til at genskabe dyret, og for det andet er der slet ikke nogen levende fugl, som kunne fungere som moderdyr. I dag der findes simpelthen ikke nogen fugl, der kan måle sig med Moa-fuglens størrelse," siger Morten Allentoft.