Fortsæt til indhold
Viden

Grundforskningsfondens nye formand vil sætte fokus på kvindelige topforskere

Hvordan sikrer vi, at vi udnytter hele talentmassen? Grundforskningsfondens nye formand er klar til at se nærmere på, hvordan bevillingerne fordeles både i forhold til fagområder og køn.

Lise Hornung, Videnskab.dk

Liselotte Højgaard, formand for Danmarks Grundforskningsfond, har sine spraglede briller på. Stellet er stribet og går op i en spids ved tindingen.

Brillerne er usædvanlige og afspejler således det hoved, de hviler på. Her sidder en kvinde med en vision for dansk forsknings fremtid.

Visionen inkluderer blandt andet mere faglig bredde, flere kvindelige ledere og et helt nyt succesparameter for eliteforskningen, skriver Videnskab.dk.

»Jeg har overtaget formandsposten i et meget velsmurt maskineri, og det er nu min opgave at sørge for, at fonden bliver ved med at udvikle sig med tiden og endda foran tiden,« fortæller Liselotte Højgaard til Videnskab.dk

Læs mere på Videnskab.dk: Hver tredje dansker frygter forskere

Den 1. januar i år overtog hun formandskasketten i Danmarks Grundforskningsfond efter Klaus Bock, der havde siddet på posten de ni foregående år.

Hun har brugt det første halve år til at se sig omkring i fonden, der har til formål at støtte dansk forskning på højeste internationale niveau, og som hvert år uddeler ca. 400 millioner kroner til dansk forskning.

Det sker først og fremmest gennem oprettelse af såkaldte Centers of Excellence, der udgør en unik ramme, hvor de allerbedste forskere har friheden til at fordybe sig i ambitiøse og originale forskningsspørgsmål.

Fokus på kvindelige topforskere

Noget af det, den nye formand har bemærket, er kønsfordelingen blandt centerlederne: Mindre end 20pct. af centerlederne er kvinder.

Læs mere på Videnskab.dk: Syv danske grundforskningscentre er de bedste i verden

Det er et lavt tal, men tænker man på, at andelen af kvindelige professorer er 16 pct., er det måske ikke overraskende. Alligevel synes Liselotte Højgaard slet ikke, at det er godt nok, og hun vil gerne være med til at gøre op med en automatforestilling om, at der ikke er plads til kvinder i de øverste ledelseslag i den akademiske verden.

Som chefredaktør for Ugeskrift for Læger var hun selv med til at ændre på kønssammensætningen i seniorredaktionen, hvor hun var den eneste kvinde, da hun tiltrådte i 1990. Da hun forlod posten i 2002, var 80 pct. af redaktionen kvinder.

»Vi skal selvfølgelig ikke til at kvotere, men vi skal have gjort noget. Og så skal kvinderne selv på banen og gå målrettet efter det, de vil,« siger hun.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskning uden tøjler giver overraskende gode resultater

Liselotte Højgaard har også en vision om, at forskerne i endnu højere grad skal samarbejde med verdens bedste indenfor deres respektive fagområder. Desuden skal der sættes fokus på, om det naturvidenskabelige område får flere bevillinger end det humanistiske.

Det kan du læse mere om i resten af artiklen på Videnskab.dk